2021: Året hvor der blev lovet 22.000 nye almene boliger

Nybyggerifonden, 22.000 nye almene boliger, tillægskøbesum, puljer og skulderklap til det sociale arbejde og meget mere …

Har du også mistet overblikket over alt det, der skete i 2021? Så læn dig tilbage og nyd en kop kaffe, mens du læser Fagbladet Boligens tilbageblik på et år, som i den grad stod i boligpolitikkens tegn.

2021 blev nemlig året, hvor den almene sektor kom i spil på mange måder. Både på Christiansborg og i kommunerne stod politikere i kø for at tale almene boliger op. Og boligorganisationerne deltog gerne i debatterne.   

Boligminister Kaare Dybvad Bek lagde hårdt ud i det tidlige forår med et stort boligpolitisk udspil. Det handlede denne gang om såkaldte forebyggelsesområder, og så skulle ordet ”ghetto” også ud af lovgivningen og gerne også sprogbrugen.

BL kunne kun bakke op om, at regeringen ville lægge G-ordet på møddingen. Derimod var der større bekymring omkring de nye forebyggelsesområder. Og det skyldtes flere forhold.

På den ene side er det vigtigt at forebygge, at boligområder bliver udsatte og sætter sig fast på listerne med de alvorlige konsekvenser, som det i sidste ende kan få. Det er et fælles sigte – også lokalt.

Men BL har påpeget, at de nye regler vil gøre det sværere for kommunerne at anvise boliger, og det kan få alvorlige sociale konsekvenser.

Endelig er der også en bekymring over, at der nu opstår endnu en liste over boligområder, da det indebærer en risiko for stigmatisering.

Lovforslaget om forebyggelsesområder blev endelig vedtaget sidst i november ganske få dage før den 1. december, som er dagen, hvor de forskellige lister over boligområder offentliggøres. Og nu med 62 boligområder på den nye forebyggelsesliste.

Her kunne man også se, at listen over parallelsamfund er faldet til 12 områder, mens listen over udsatte områder er faldet til 20. Både uddannelse og beskæftigelse er gået frem endnu et år.

Et resultat af et langt sejt træk lokalt, hvor kommuner og boligorganisationer har ydet en målrettet indsats for at få flere beboere i arbejde og uddannelse.   

Og det blev ikke ved det.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Flere aftaler dukkede op

I oktober spillede regeringen ud med to udspil, der er tæt knyttet til hinanden, nemlig ”Tættere på II – Byer med plads til alle” og ”Alle skal have et hjem – En ny vej ud af hjemløshed”, som rummede ambitioner om at sikre flere almene boliger både til udsatte grupper og til den øvrige befolkning.

I BL blev udspillene modtaget meget positivt, for det i høj grad flugtede et forslag, som BL var kommet med i slutningen af 2019.

Her foreslog BL, at den såkaldte Nybyggerifond skulle aktiveres til at bygge flere almene boliger, og her indgik partierne i november altså en aftale om at bygge 22.000 nye almene boliger frem 2035.

Før regeringen kom med sit udspil, var Nybyggerifonden nok en forholdsvis anonym størrelse, for den bidrager hverken til renoveringer eller boligsocialt arbejde. Faktisk blev den sat i verden for at aflaste statskassen – også set i det lys er det en stor sejr, at 10 milliarder kroner af Nybyggerifondens midler nu går til almene boliger.

En central del af aftalen er, at der i de kommende år skal skaffes meget billige boliger til hjemløse, dels ved et huslejetilskud og dels ved at opføre meget billige almene boliger. Dermed er der i princippet udsigt til, at hjemløsheden markant kan nedbringes.

En anden vigtig del er, at der fremover afsættes et betydeligt beløb til at medfinansiere høje grundpriser og til at opkøbe og ombygge eksisterende ejendomme. så der skabes flere almene boliger med det formål at sikre mere blandede byer.

Finansloven

Kort efter at boligaftalen blev indgået, skulle der bindes de sidste sløjfer på finansloven, og bag Finansministeriets tykke vægge var og er der stor bekymring for udviklingen i byggeriet og risici for overophedning.

Derfor blev den private bolig-job-ordning skåret, og samtidig blev 2 milliarder kroner af den årlige renoveringsramme i Landsbyggefonden i 2022 udskudt.

BL deler bekymringen for situationen i byggeriet, som også kommer til udtryk i byggepriser fra høje internationale byggematerialepriser. Så der kan være fornuft i at trække 2022-projekterne lidt, så man får mere for pengene, når man bygger. Samtidig har BL stået fast på, at der kun skulle ske en udskydelse af renoveringer, men absolut ikke en aflysning af projekterne.

Herudover har to forhold været afgørende for os. Der sker ikke en udskydelse af projekter, som allerede har fået skema A-tilsagn i 2021, og samtidig kan arbejdet med planlægning af 2022-projekterne godt fortsætte, da der alene er tale om en udskydelse og ikke en aflysning af projekterne.

Projekter i klemme

I forbindelse med Finansloven arbejdede vi sammen med flere partier om, at byggeprojekter udbudt i 2021 ikke skal komme i klemme, fordi tilbuddene fra håndværkerne overstiger maksimumbeløbet. Dermed kan der ikke bygges, og det sætter boligorganisationerne i en uhyre vanskelig situation. For det giver også store omkostninger, når byggerier skal opgives, og samtidig må gode grundstykker også slippes.

BL og mange boligorganisationer er - også i denne udgave af nyhedsbrevet - kommet med klare opfordringer til politikerne om hurtigt at løse dette problem, men løsningen har vi i skrivende stund stadig til gode.

Tillægskøbesum

Tillægskøbesummen blev en af forårets store almene succeser, at kommunerne langt om længe fik mulighed for at spare boligorganisationerne en masse penge, når de bygger flere boliger på grunde, de allerede har købt. For Tingbjerg har det betydet en besparelse på 176 millioner kroner på den konto. 

Effektivitet i fokus

Tilbage i 2016 indgik vi en aftale om at effektivisere for 1,5 milliarder kroner frem til regnskab 2020.

I sommeren 2020 kunne det så opgøres, hvor meget vi egentlig har effektiviseret for. Og viste det sig, at de almene boligorganisationer havde overhalet effektiviseringsaftalen fra 2016 indenom og mer-effektiviseret med 330 millioner kroner. Et flot resultat, som også er vigtigt, for mer-effektiviseringen godskrives i den nye effektiviseringsaftale frem til 2026, som faldt på plads i de første uger af 2021.

En anden vigtig dagsorden i 2021, som er tæt knyttet til effektiviseringerne, er kampen mod urimelige affaldsgebyrer i kommunerne. I Nordfyns Kommune følte Boligkontoret Danmark, Fyn, at deres beboere blev diskrimineret. De skulle nemlig betale fuld pris for at komme af med haveaffald, hvor private brugere kunne køre det gratis på genbrugspladserne. Den urimelighed blev der lavet om på.

Siden har sektorens aktive protester overfor kommunerne givet pote i Halsnæs Kommune – og flere sager er på vej.

Fjernvarme var også et hot emne i det forgangne år. For den almene boligsektor er en af de største fjernvarmekunder i Danmark, og det gav genlyd, da boligorganisationerne i årets løb modarbejdede afgifter, de ikke mente var rimelige.

Som storkunde tæller de danske forsyningsselskaber også mange almene repræsentanter på deres generalforsamlinger og i deres bestyrelser. De arbejder for at sikre gode vilkår for deres beboere. Det har ført til, at BL nu opretter netværk, hvor de almene repræsentanter kan mødes og udveksle viden og erfaringer.

Kæmpe skulderklap til det sociale arbejde

2021 var også et år, hvor flere økonomiske puljer gik i BL’s retning – som anerkendelse for sektorens rolle og indsats i arbejdet med landets udsatte borgere.

Det førte blandt andet til en Vær Med-pulje på 15 millioner fra Kulturministeriet, som skulle ud at bekæmpe ensomhed i boligområderne i form af arrangementer for beboerne. Efter ansøgning tildelte BL midler til 89 boligorganisationer, som i løbet af året har holdt alt lige fra koncerter til sportsarrangementer.

BL fik også i forbindelse med aftalen om den såkaldte reservepulje tildelt et millionbeløb til arbejdet med at stoppe hjemløshed. Pengene er afsat til at styrke den boligsociale indsats i tråd med Housing First-tilgangen og skal ud at arbejde i 2025.

Lærepladser

Og hvad med de unge lærlinge på de almene arbejds- og byggepladser? Tager den almene sektor ansvar? 

Og gør de det godt nok? Ja, siger DI, som i store ord roste sektoren for at have sat sig så ambitiøst et mål med at tage 14 procent lærlinge ind på deres projekter. 

Corona fyldte igen i år

Vi slap jo desværre ikke for corona i 2021. Vi har on/off været hjemsendt, når corona-smitten tog en kedelig drejning. Det skete igen i december, hvor vi delvist røg hjem. Er du en af dem, som igen arbejder hjemmefra, så kan du her få gode råd til hjemmekontoret.

BL’s corona-site bliver løbende opdateret, som der sker ændringer i restriktionerne. Her kan du se, hvilke regler der gælder, når I afholder beboermøder, beboercafeer og meget andet.

Det var årets gang i Fagbladet Boligens tegn.

Er dit nytårsforsæt at modtage Fagbladet Boligens nyhedsbrev, så kan du tilmelde dig her – sig det gerne videre til din kollega, så I altid er opdaterede på sektoren.

I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår.

Læs alle nyheder på Fagbladet Boligen her