02. APR. 2024 KL. 10:00

Tryghedskonsulenter: ”Det første skridt mod tryghed er regler og gensidig respekt”

TK Bagtrappe

De fysiske rammer kan betyde meget for, hvor trygt et boligområde bliver oplevet af beboerne. Foto: Malte Dan Møller Henriksen

På den københavnske vestegn ansætter den boligsociale helhedsplan tryghedskonsulenter. De håndhæver husordenen og afliver myter om boligområdet.

Graffiti på væggene og en svag lugt af urin, der kun tager til i styrke for hvert skridt. Det er de dominerende sanseindtryk på vej ned af bagtrappen til en kælder i Brøndby Nord.

”Det er jo ikke noget, der egentlig skader nogen, men det kan være med til at danne et billede af, at reglerne ikke bliver overholdt, og at du lever i en eller anden form for anarki. Det kan skabe en følelse af utryghed.”

Sådan lyder det konstaterende fra Bo Mouritzen et sted mellem 13. og 14. sal i et af Brøndby Nords højhuse. Her arbejder han som boligsocial chef, lige som han har samme funktion i flere andre boligområder på den københavnske vestegn.

Fælles for de boligområder er, at de har tryghedskonsulenter ansat.

”Tryghedskonsulenter tager sig af den nære tryghed helt inde ved din hoveddør. For hvis du har det skidt med dine naboer, eller du ikke har tillid til det sted, du bor, kan der opstå mange konflikter,” siger Bo Mouritzen.

En af de tryghedskonsulenter er Maher Khatib. Han blev engageret i det boligsociale arbejde som frivillig tilbage i 2009. Siden er han blevet ansat af den boligsociale helhedsplan og har nu arbejdet som tryghedskonsulent i forskellige boligområder i lige omkring ti år.

”Det er et reparationsarbejde. Hvis der bliver smadret en lampe og malet graffiti på dørene, og man bare lader det være, får folk den her fornemmelse af, at det er sgu også lige meget,” siger Maher Khatib og fortsætter:

”Men hvis du skifter lampen, du fjerner graffitien, og du går til familien, så finder beboerne ud af, at det ikke er lovløst længere, og der er konsekvenser.”

Det er en grundsten i tryghedskonsulenternes arbejde. I boligområder, der er plaget af en følelse af utryghed, er det første og vigtigste skridt for at øge trygheden, at reglerne bliver håndhævet.

”De fleste vil jo gerne bo et sted, hvor der er regler og en form for gensidig anerkendelse,” siger Bo Mouritzen.

HVAD ER EN BOLIGSOCIAL INDSATS?

En boligsocial indsats er en områdebaseret social indsats, der målrettet adresserer de udfordringer, der gør sig gældende i udsatte almene boligområder.

Offentlige og civile kræfter i boligområdet og det omkringliggende lokalsamfund bliver mobiliseret ud fra en helhedsorienteret tilgang og involverer et bredt udsnit af aktører fra bl.a. boligorganisation, kommune, politi og frivilligorganisationer.

Landsbyggefonden finansierer hovedparten af de boligsociale indsatser i Danmark.

Læs mere om boligsociale helhedsplaner på Landsbyggefondens hjemmeside.

Tk Kort

Hvis døren ikke bliver åbnet, når tryghedskonsulenterne kommer forbi, har de et postkort med, som de kan lægge i postkassen. Foto: Malte Dan Møller Henriksen

Et postkort fra en tryghedskonsulent

Vi har været forbi for at sige hej. Sådan står der på det postkort, som tryghedskonsulenterne smider ind ad brevsprækken hos de beboere, der ikke åbnede døren. For når der er unge, som laver ballade og skaber utryghed, er der én vej frem.

”Vejen til forståelsen er dialog med forældre og med systemet, så vi kan finde ud af, hvad det er for nogle behov, de her unge, der står og hænger, ikke får opfyldt. Dårlig opførsel opstår ikke bare af sig selv,” siger Maher Khatib.

Og selvom postkortet er godt at have med, er det ikke ofte, det kommer i brug. Tryghedskonsulenterne oplever nemlig, at langt de fleste beboere hilser dem velkomne.

”Det er meget sjældent, vi bliver afvist. Jeg tror, jeg har prøvet det en eller to gange i de mange år, jeg har været tryghedskonsulent,” siger Maher Khatib.

Den tillid mellem beboerne og tryghedskonsulenterne er en styrke ved det boligsociale arbejde. Det fortæller specialkonsulent ved Det Kriminalpræventive Råd, Hans Peter de Place.

”Det, som det boligsociale kan, er at komme ind og styrke netværket mellem de mennesker, der bor i et givet området, og den vej igennem styrke trygheden,” siger Hans Peter de Place.

En styrke, som kommer af, at tryghedskonsulenterne er faste ansigter, der kommer i boligområdet hver dag.

”Vi finder ud af, hvordan vores beboersammensætning faktisk ser ud. Én ting er statistikken, men når man kommer der hver dag, finder man ud af, at der er flere nuancer og dimensioner,” fortæller Bo Mouritzen, hvortil Maher Khatib tilføjer:

”Nu har jeg været her (Brøndby Nord red.) i to måneder, og allerede nu ved beboerne, hvem jeg er. Det gør det nemmere for dem at tage fat i mig.”

TK På Kontoret

1 / 2Hver dag går tryghedskonsulenterne rundt i boligområdet. Det er denne daglige tur, der gør, at de har fingeren på pulsen med trygheden. Foto: Malte Dan Møller Henriksen

TK Brøndby Nord

2 / 2Brøndby Nords højhuse er med sine 14 etager ikke til at overse. Foto: Malte Dan Møller Henriksen

12 drenge, der sælger hash

At være et kendt ansigt har mange fordele.

Der foregår nemlig mange ting i et boligområde, som man ikke ser, eller som man kan få det forkerte billede af, hvis man ikke kommer der dagligt. Et forkert billede, der kan skabe endnu mere utryghed.

”Det er faktisk tit rygter, der er det værste. Det er rygterne fra området selv, om hvor utrygt området er,” fortæller Maher Khatib.

At rygter både fra området, men også det omkringliggende samfund, kan bidrage til utrygheden, er et billede, Hans Peter de Place godt kan genkende.

”Rygter og fortællinger om utryghed i et boligområde har det med at blive hængende, selvom det måske var noget, der skete for ti år siden, og boligområdet har ændret sig siden,” siger Hans Peter de Place.

Og som det ofte er tilfældet med rygter, har de en tendens til at vokse sig større og længere væk fra den faktiske virkelighed. Her er det tryghedskonsulenternes rolle at fungere som en slags boligsociale myteknusere.

”Vi har oplevet et konkret eksempel, hvor vi fik at vide, at der stod 12 drenge og solgte hash. Da vi så gik derhen, fandt vi fire drenge, der stod med deres skoletasker og drak en juice,” siger Bo Mouritzen og fortsætter:

”Det kan vi fortælle til den ældre, der ringede. Men bare det, at de har et sted at gå til med deres utryghed, kan være med til at afmontere den.”

Arbejder i mellemrummet

Selvom meget af det, der sker i et boligområde som Brøndby Nord, er plaget af rygter og myter, der får sit eget liv, er der stadig unge, der hænger på gaden. Unge, som har problemer, men ikke nok til, at myndighederne griber ind.

”De er i virkeligheden ikke så truede, at der nogensinde bliver sat en indsats i gang. Men de lærer aldrig de sociale kompetencer, der gør, at de vil kunne klare sig senere,” siger Bo Mouritzen.

Det er desværre nogle af de unge, der risikerer at falde ind på en kriminel løbebane, hvis ikke de bliver grebet. Derfor er det også em vigtig del af tryghedskonsulenternes arbejde at prøve at hjælpe dem videre og væk fra parkeringspladsen.

”Vi snakker med dem og prøver at finde ud af, hvad de vil med deres liv, hvem af dem har overskud, og hvem vil måske have noget forandring i deres liv. Dem starter vi med og prøver at flytte dem hen på eksempelvis en teknisk skole,” siger Maher Khatib.

”Vi er ofte nogle af de få, som jævnligt er i dialog med nogle personer, der savner hjælp til at overskue hverdagen,” tilføjer Bo Mouritzen.

Læs senere artikler

Arkitekt: ”Når naboer lærer hinanden at kende, bliver det lettere at række ud”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Malte Dan Møller Henriksen BL
Malte Dan Møller Henriksen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Kredsvalg: ”Vi kommer til at kigge mere på sundhed”

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Kredsvalg: ”Vi kommer til at kigge mere på sundhed”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste