03. OKT. 2023 KL. 10:22

Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan

BL 04994

Naboskabet i Aalborg Øst blev dyrket til folkefestivalen "Vi Samles", som også turnerede rundt til Roskilde, Silkeborg, Svendborg og Varde. Foto: BL

4 ud af 10 almene beboere er engageret som frivillige. Det viser en ny undersøgelse fra BL, som har taget temperaturen på det almene engagement. Men mange har svært ved at komme videre, selvom de gerne vil. Læs her hvorfor.

Knap hver fjerde almene beboer er frivillig i eller uden for deres boligområde. De fleste vil helst engagere sig i de sociale arrangementer. Andre deltager aktivt på beboermøder, fordi de gerne vil være med til at tage beslutninger om boligområdet.

Men 40 procent af dem, som allerede er frivillige i boligområdets aktiviteter, vil gerne engagere sig endnu mere, end de gør i dag. De ved bare ikke, hvordan de kommer i gang – eller er ikke blevet spurgt.

Det viser en ny undersøgelse fra BL – Danmarks Almene Boliger og Kantar Gallup, som har taget temperaturen på det frivillige beboer-engagement i 2023.

”Det er enormt positivt at se, at så mange beboere er aktive i deres boligområder. Men det er også tankevækkende, at så mange går i stå. Det giver stof til eftertanke, hvordan vi i sektoren proaktivt kan holde fast i de mange gode kræfter, som bor i vores boligområder – og som rent faktisk gerne vil gøre en forskel for deres naboer,” siger Rikke Lønne, afdelingschef for Samarbejde og Udvikling i BL.

Over 20 procent af de beboere, som gerne vil engagere sig endnu mere, har svaret, at det skyldes, at de aldrig er blevet spurgt – og derfor ikke kommer videre. Over 30 procent har svaret, at de simpelt hen ikke ved, hvordan de kan blive mere involveret i boligområdets aktiviteter. 

”Vi skal have knækket koden til, hvordan vi får skabt rammer, som sikrer, at alle dem, der gerne vil være med, har mulighed for det. Det skal være helt naturligt at deltage i afdelingens aktiviteter, og at bruge sin stemme i beboerdemokratiet,” fortsætter Rikke Lønne.

At bo alment handler nemlig ikke kun om at have et sted at bo. Det handler om at være en del af et fællesskab, hvor alle har medindflydelse. Uanset om man vælger at deltage i det formelle beboerdemokrati, fx som medlem i en afdelings- eller organisationsbestyrelse, eller foretrækker de mere uformelle sammenkomster mellem naboer, er der mange måder, man kan engagere sig på i sit boligområde.

Det vigtigste er at tage det første skridt.

Læs hele undersøgelsen fra BL og Kantar Gallup her

Artiklen fortsætter under citatet

OM DET FORMELLE BEBOERDEMOKRATI

I hjertet af det almene beboerdemokrati ligger afdelingsmødet, hvor alle beboere har mulighed for at deltage. Det er stedet, hvor beslutninger træffes om alt fra budgetter til vedligeholdelsesplaner.

Boligforeningen eller afdelingsbestyrelsen informerer om kommende beboermøder via nyhedsbreve, opslag i fællesarealer eller digitale platforme som foreningens hjemmeside eller sociale mediekanaler.

De fremsender også materialer forud for mødet. Det er vigtigt at forberede sig til mødet ved at læse dagsordenen og eventuelle bilag.

Nogle boligforeninger tilbyder introduktionskurser for nye beboere for at give dem et overblik over, hvordan det formelle beboerdemokrati fungerer.

Ifølge BL’s undersøgelse kunne 60 pct. af dem, der i dag ikke er med i det formelle beboerdemokrati, godt overveje at engagere sig i det.

Det, der motiverer de fleste i det formelle beboerdemokrati, er ønsket om at påvirke nabo- og fællesskabet (47 pct.) og ønsket om at gøre en forskel (43 pct.)

Læs hele BL’s undersøgelse her

"Afdelingsbestyrelsen og boligorganisationen har det overordnede ansvar for at byde alle indenfor i fællesskabet. De bør informere om beboerdemokratiet fra det øjeblik, de flytter ind. Det kan jo sagtens ske i samarbejde med os beboere."

Rune Skovbjerg Krog

Beboer i Brøndbyparken

Motivation og tryghed skaber engagement

Fagbladet Boligen har talt med Rune Skovbjerg Krog, som bor alment i Brøndby. Han får spørgsmålet:

Hvordan får man flere beboere til at engagere sig mere i det formelle beboerdemokrati og områdets aktiviteter?

”Engagement kommer ikke af sig selv. Så meget har vi lært her i Brøndbyparken. Her har vi en høj deltagelse i vores arrangementer og et aktivt beboerdemokrati. Men det har vi kun, fordi vi sammen tager ansvar for at motivere hinanden og nye beboere,” fortæller Rune Skovbjerg Krog, som bor i afdeling 1 i Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken.

Han flyttede som 22-årig ind i sin almene bolig i 2009 og anede ingenting om det at bo alment. Her åbnede sig en verden af fællesskab, naboskab og medindflydelse, som han siden har brugt mange kræfter på at tale op overfor nye beboere.

Ifølge ham handler det helt basalt om at få beboere til at føle sig velkomne i fællesskabet:

”Sig hej til din nabo og hør, hvad de interesserer sig for. Informer de nye beboere om beboerdemokratiet fra det øjeblik, de flytter ind. Inviter med til afdelingsmødet og hold en god tone på mødet, så de får lyst til at involvere sig. Italesæt, at deres stemme er vigtig. Tag din nabo under armen til fest i gården, og det gør måske, at de er med til at arrangere den næste fest. Det er ret simple greb, som kan lægge kimen til deltagelse og engagement,” forklarer Rune.

Han er ikke overrasket over at høre, at mange beboere føler, det kan være overvældende selv at tage initiativ til at tage del i både de formelle og uformelle aktiviteter. Ej heller for dem, som allerede er aktive i boligområdet.

”Vi bliver motiveret forskelligt. For nogle kræver det, at en anden part lige prikker til en. At man bliver oplyst om, at der fx er et festudvalg, som er i gang med at arrangere årets sommerfest. Var det ikke noget for dig at være med i?  Eller at bestyrelsen er obs på de beboere, som tidligere har deltaget i beboermøder, men pludselig ikke dukker op længere. Hør dem om hvorfor,” er anbefalingerne fra Rune.

Hvem har ansvaret for, at man som beboer ikke render ind i en mur?

”Det har alle dem, der gerne vil have et godt beboerdemokrati. Men afdelingsbestyrelsen og boligorganisationen har det overordnede ansvar for at byde alle indenfor i fællesskabet. De bør informere om beboerdemokratiet fra det øjeblik, de flytter ind. Det kan jo sagtens ske i samarbejde med os beboere,” svarer Rune.

Han bor selv i en afdeling, hvor både boligorganisation og afdelingsbestyrelsen er aktive i det første møde med beboerne. De fortæller om de positive forandringer, der er sket i boligområdet på grund af beboerdemokratiet og godt naboskab. Og afdelingsbestyrelsen har fokus på at fortælle om deres arbejde i afdelingsbestyrelsen, så beboerne bliver motiveret til at deltage.  

”Når folk føler sig som en del af et fællesskab, er de også mere tilbøjelige til at deltage i både beboermøder og sociale aktiviteter. Hos os har det ført til, at flere af de unge har meldt sig ’under fællesskabsfanen’,” fortæller han.

Skal man fremme motivation, er det også vigtigt, at man respekterer hinandens livssituation, og at vi bidrager forskelligt til fællesskabet. Nogle går all-in på det hele, andre møder op en enkelt gang med kage til et møde, og nogle har det egentlig bare bedst med kun at deltage uden andre forpligtelser. 

”Det er helt okay. For deltagelse i sig selv er jo engagement. Vi skal tage imod med kyshånd, hvad vi kan få, som bidrager til vores naboskab, fællesskab og demokrati,” afslutter Rune Skovbjerg Krog fra afdeling 1 i Brøndbyparken.

OM DET UFORMELLE BEBOERDEMOKRATI

Der er mange uformelle måder, hvorpå beboere kan engagere sig i deres boligområde.

Arbejdsdage: Mange boligafdelinger organiserer arbejdsdage, hvor beboerne sammen kan forbedre deres boligområde, fx ved at plante træer, male fællesområder eller reparere legepladser.

Sociale arrangementer: Sommerfester, loppemarkeder og kulturelle aftenener kan være gode måder at lære sine naboer at kende på og skabe et tættere bånd til fællesskabet.

Interessegrupper: Mange boligforeninger har grupper eller klubber baseret på fælles interesser som havearbejde, håndværk, sport eller kunst. At deltage i den slags grupper kan være en mere afslappet måde at involvere sig i fællesskabet på.

Ifølge BL’s undersøgelse kunne 65 pct. af dem, der ikke er med i det uformelle beboerdemokrati, godt overveje at engagere sig i det.

Det, der motiverer de fleste i det uformelle beboerdemokrati, er ønsket om at gøre en forskel (42 pct.) og ønsket om at være en del af et fællesskab (35 pct.)

Læs hele BL’s undersøgelse her

Læs senere artikler

”Frivilligt engagement skal være så fleksibelt som muligt”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

I Svendborg dyrker de fællesskabet: ”Engagement er lig med indflydelse”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Ny model skal fremme motivation

Karina Lauridsen er direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark. Her støder de også på afdelinger med ’demokratisk underskud’, som de kalder det.

Hvilket ansvar har I som boligorganisation for at sætte rammer for engagement i afdelingerne?

”Vi har helt klart et ansvar for at understøtte afdelingsbestyrelserne i arbejdet med at møde beboerne og motivere dem til at deltage i afdelingsdemokratiet. Det skal være givende at være en del af demokratiet. Og det lykkes kun, hvis vi finder den rigtige kobling mellem den formelle foreningsstruktur og den begejstring og de interesser, som beboerne har,” fortæller Karina Lauridsen.

Derfor er Boligkontoret Danmark gået ind i projektet "Nye veje i afdelingsdemokratiet", som skal forny beboerdemokratiet i den almene boligsektor ved blandt andet at eksperimentere med nye deltagelsesformer. 

”Vi skal have skabt en form og et miljø i afdelingerne, hvor flere beboere føler sig velkomne, og hvor modellen er mere interesse-båret og afgrænset til konkrete opgaver. Derfor skal vi blive bedre til at spørge beboerne, hvad DE kunne tænke sig at byde ind med, fremfor at VI fortæller beboerne, hvad de kan deltage i,” forklarer Karina Lauridsen.

Resultaterne i BL’s rapport kan læses og anvendes af boligorganisationer og andre interesserede, der ønsker at arbejde med udviklingen af det formelle beboerdemokrati og skabe rammer for engagement og deltagelse i de almene boligområder og boligorganisationer.

OM BARRIERER I BEBOERDEMOKRATIET

Selvom viljen til deltagelse er der, står mange almene beboere over for barrierer.

Det kan være tidsmangel, ensomhed, sprogbarrierer, kultur- eller generationskløft, mangel på information eller følelsen af, at man som enkeltindivid ikke kan gøre en forskel.

Derfor er det vigtigt, at boligorganisationer og afdelingsbestyrelser anerkender og adresserer disse barrierer for at sikre en bred og inkluderende deltagelse.

Læs hele BL’s undersøgelse her

 

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste