25. APR. 2021 KL. 12:00
DI: ”I gør det superflot med så mange lærepladser”
25. APR. 2021 KL. 12:00
Den almene boligsektor tager allerede over 12 procent lærlinge ind på deres byggeprojekter. Men Grøn Boligaftale 2020 kræver, at andelen af lære- og praktikpladser skal op på 14 procent.
”Forsæt det gode arbejde. I gør det allerede superflot.”
Det er den positive besked til de almene bygherrer fra Louise Pihl, som er underdirektør i DI – Dansk Industri.
Louise Pihl arbejder til daglig med ”Lærepladsfællesskabet” i DI, som er et netværk af virksomheder, som med lærepladser er med til at uddanne fremtidens arbejdskraft.
Hun er glad for, at de almene boligorganisationer er dygtige til at lave gode lærlingeaftaler med entreprenørerne på de mange byggeprojekter, branchen har kørende i disse år.
Det bekræfter BL’s årlige optælling af lærepladser på de almene nybyggeri- og renoveringssager, at de er. Her er tallene gået op de sidste fem år. Og i 2019/2020 lå den almene sektor på 12,7 procent lærlinge ud af alle beskæftigede på byggesagerne.
De almene boligorganisationer har for længst vist, at de gerne tager opgaven på sig. For ved at hjælpe unge under uddannelse til en læreplads eller udsatte unge i beskæftigelse, bidrager de til samfundets økonomiske og sociale bæredygtighed.
Men ifølge Grøn Boligaftale 2020 skal de almene bygherrer lige skrue den op et nøk, så de kommer op på mindst 14 procent lærepladser. Det var et af kravene til sektoren, da et bredt flertal i Folketinget i 2020 afsatte 30 milliarder kroner til renovering af almene boliger frem mod 2026.
Vær med til at skabe lærepladser
På BL’s temaside om lærepladser kan de almene bygherrer blandt andet læse om brugen af frivillige partnerskaber og sociale klausuler, som er to metoder til at arbejde med lærepladser på i de almene byggesager.
Læs mere om partnerskabsaftalerne i næste faktaboks.
Læs senere artikler
Projektleder i DAB: ”Vi har pligt til at skabe lærepladser"
Samarbejde skal skaffe flere lærlinge på byggepladsen
Det kræver samarbejde
”Vi har i BL haft fokus på lærepladsindsatsen siden 2011, og der har alle årene været en stor opbakning fra boligorganisationerne til, at der selvfølgelig skal tænkes lærepladser og andre mere sociale tiltag ind i byggesagerne, hvor det giver mening. Men vi hører også, at det kan være en svær opgave,” siger Rikke Lønne, der er funktionschef i BL – Danmarks Almene Boliger.
Derfor har BL lavet en temaside om lærlingeindsatsen, hvor de almene bygherrer kan hente inspiration og vejledning til at skabe lærepladser og anden beskæftigelse i deres byggesager. Og få et overblik over, hvilke eksterne aktører der kan hjælpe dem med opgaven.
For det er ikke en opgave, boligorganisationerne skal løse alene. Det skal ske i tæt samarbejde med både entreprenørerne og erhvervsskolerne.
Det er Louise Pihl enig i.
”Logikken i partnerskabsaftaler er, at man samarbejder om det. En bedre kobling mellem parterne får flere unge i praktik,” siger hun.
DI-underdirektøren påpeger dermed, at erhvervsskolerne bør udvide deres netværk til også at omfatte de almene bygherrer – ikke bare byggevirksomhederne. På den måde bliver vejen kortere mellem skole og læreplads.
Tænk i alternative løsninger
”De almene bygherrer skal sammen med byggevirksomhederne og erhvervsskolerne tænke ud af boksen. Tænke i nye scenarier, som ikke kun omfatter de traditionelle fag som tømrer og murer,” siger Louise Pihl i forhold til, hvordan de almene boligorganisationer kan skabe flere lærepladser, end de allerede gør.
Med det mener Louise Pihl, at de almene bygherrer for eksempel kan tænke i at bruge anlægsgartner-lærlinge, når der skal laves nye udearealer i boligområderne. Eller på de store byggepladser, hvor der er behov for vagt-personale, at bruge lærlinge, der uddanner sig til sikkerhedsvagter.
”Der er masser af alternative måder at lave flere lærepladser på. Især med så store projekter, som den almene sektor har med at gøre,” siger Louise Pihl.
PARTNERSKABSAFTALER
Partnerskabsaftale
Partnerskabsaftalerne er frivillige og forpligter boligorganisationen som bygherre og entreprenøren til sammen at skabe lærepladser eller andre former for uddannelse og beskæftigelse, der kan hjælpe de lokale beboere i boligområderne med at starte uddannelse eller komme i arbejde.
Det foregår i tæt samarbejde mellem byggeprojektets parter samt lokale aktører såsom den boligsociale helhedsplan, erhvervsskolen og jobcentret.
Social klausul
Med en social klausul kan bygherre stille krav i sit udbud om, at entreprenør skal ansætte en eller flere lærlinge til opgaveløsningen.
Dette gælder også, selvom opgaven bliver løst af underleverandører. Der kan dog ikke stilles krav om, at leverandør skal ansætte lokale unge, som i tilfældet med en partnerskabsaftale.
Om skribenten
Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Nye almene boliger skal fastholde liv på Tunø: Flere på ventelisteAnja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Nye almene boliger skal fastholde liv på Tunø: Flere på ventelisteMest læste
Se alle artikler (2956)0