2022: Ny regering satte punktum for året

Maksimumbeløb, inflationshjælp, hjemløse, ny boligaftale og et spritnyt regeringsgrundlag er bare en håndfuld af de vigtige dagsordener, BL har arbejdet med i 2022.

Alt i alt et spændende og begivenhedsrigt år med masser af gode takter, som vi arbejder videre med i 2023 til fordel for de almene boligorganisationer og vores 1 million almene beboere.

Her kan du dykke ned i året, der gik.

Tilbage i januar og februar kortlagde BL de alvorlige problemer, som de almene boligselskaber havde med at gennemføre det planlagte byggeri på grund af priser på himmelflugt. En analyse fra BL viste, at kommunerne frem til januar 2022 havde givet tilladelse til at opføre 3.250 almene boliger, men kun lidt over 500 var sat i gang. Årsagen var, at man med de høje byggepriser ikke kunne holde byggebudgetterne indenfor det daværende maksimumbeløb.

BL pressede gennem længere tid på for en politisk løsning. Vi foreslog at indføre et særligt ”gennemførelsesbidrag” til de byggerier, som lå op til 20 procent over maksimumbeløbet. Det arbejde bar frugt i september, hvor den daværende regering sammen med Ø, SF og DF meddelte, at almene byggeprojekter med samlet 1.400 boliger ville få godkendt de omkostninger, som oversteg maksimumbeløbet med op til 20 procent.

En anden dagsorden, der har fyldt meget i BL’s arbejde er det faktum, at Danmark og andre dele af verden er ramt af den højeste inflation i 40 år. I oktober satte inflationen rekord med 10,1 procent. Dramatiske tal, der rammer de svageste grupper hårdt. BL har både på den politiske bane og i Fagbladet Boligen kommunikeret intenst om, hvordan de stigende priser har ramt især pensionister, dagpengemodtagere, studerende, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Altså almene lejere med en begrænset indkomst.

I oktober præsenterede Socialdemokratiet så en inflationspakke på 5.000 kroner til 70.000 almene beboere, som har svært ved at betale huslejen. I præsentationen af forslaget blev der henvist til BL’s inflationsanalyse, der viser, at mange almene beboere er hårdt pressede af den stigende inflation. Og vinterens høje varmeregninger kan forudses at presse mange familier så hårdt, at de kommer bagud med huslejen.

BL anerkendte, at der blev sat fokus på inflationshjælp, for det er helt nødvendigt. Derimod var vi meget kritiske overfor Socialdemokratiets forslag om, at i alt 350 millioner kroner til inflationshjælp skulle finansieres af Landsbyggefonden /Nybyggerifonden ved at udskyde helt nødvendige renoveringer og energirenoveringer. I stedet foreslog BL, at man benytter boligsikring og boligydelse til hurtigt og ubureaukratisk at udbetale et tilskud til de familier, der er udsættelsestruet.

Men hvor skal pengene komme fra? BL foreslår, at de 350 millioner kroner finansieres over finansloven, nemlig af de 1,5 milliarder kroner, som er til at støtte havvindmøllerne, men som har vist sig overflødig, fordi elpriserne er steget så meget. BL vil fortsat arbejde målrettet på, at den nydannede SVM-regering tager udgangspunkt i BL’s forslag, når de skal finde en finansieringsmodel i januar.

Artiklen fortsætter under billedet

En anden afgørende milepæl for den almene boligsektor i 2023 var gennemførelsen af boligaftalen. Helt tilbage i slutningen af 2021 blev aftalen indgået mellem den daværende regering (S), DF, SF,  Enhedslisten og Kristendemokraterne, men den blev først endeligt vedtaget ved lov i Folketinget i juni måned i år med kaldenavnet ”Etablering af Fonden for blandede byer”.

Med vedtagelsen af loven er ti milliarder kroner af den såkaldte Nybyggerifonds midler blevet flyttet over til aktiv boligpolitik, hvor de før lå som en passiv opsparing med risiko for statslig inddragelse. Takterne til den nye boligaftale blev slået an helt tilbage i 2019, hvor BL foreslog, at der med støtte fra Nybyggerifonden skulle etableres såkaldte basalboliger målrettet de mest udsatte borgere i samfundet. Med boligaftalen bliver der også støtte til nybyggeri, opkøb af eksisterende ejendomme til omdannelse til almene boliger med mere.

Hjemløshed var også på alles læber, da den årlige hjemløsetælling blev præsenteret af VIVE i starten af september. Den glade nyhed var, at hjemløsheden i Danmark er faldet ti procent de seneste tre år. Det er især antallet af gadesovere og antallet af unge i hjemløshed, der er på retur. Dykker man ned i tallene, ser man tydeligt, at faldet i antal hjemløse er sket i de kommuner, hvor man i samarbejde med de almene boligorganisationer har haft en Housing First-strategi og et tæt samarbejde om anvisning.

Manglen på almene boliger i København var netop årsag til, at BL spidsede ører, da Christiania den 30. august offentliggjorde, at de sagde ”ja” til regeringens forslag om at bygge 15.000 etagemeter alment nybyggeri på Christiania inden 2031. Nyheden fra Christiania fik stor mediebevågenhed, og den overordnede linje fra BL i medieomtalen har været, at der er et stort behov for billige boliger i hovedstadsområdet, og dét bidrager Christiania-aftalen med.

Verdensøkonomien og dansk økonomi har i store dele af 2022 været fanget i en perfekt storm med stigende priser, især på energi og stigende renter. Men i september kom en god nyhed: Den daværende regering lyttede til BL’s anbefalinger om, at boligafdelingerne ikke blev påtvunget store huslejestigninger på grund af kursudsving i de obligationer, som boligforeningen havde placeret afdelingernes henlæggelser i. På den baggrund ændrede regeringen reglerne for kontering, hvilket giver en skønnet besparelse i omegnen af 1 milliard kroner.  En rigtig stor ekstraregning på  huslejen blev hermed afværget.

Artiklen fortsætter under billedet

Traditionen tro er begyndelsen på julemåneden også dagen, hvor alle kan læse en ny udgave af ministeriets lister over udsatte boligområder. De gode nyheder i år var, at der ikke er kommet flere af de såkaldte omdannelsesområder. Udviklingen går også den rigtige vej, når det gælder parallelsamfunds-områderne og de udsatte områder, hvor der også er sket et fald. Denne udvikling er ikke mindst resultatet af et langt sejt træk lokalt, hvor der er sat massivt ind med beskæftigelses- og uddannelsesindsatser og boligsociale indsatser, som vi ved virker – lige som den strategiske udlejning har haft en betydning.

Som afslutning på et travlt år blev den nye SVM-regering og regeringsgrundlaget præsenteret den 14. december.

Dagsordener, der berører den almene sektor, er blandt andet ”Ny inflationshjælp”, energihandlingsplan, akutplan for at mindske ulighed i sundhed, nyt udspil til psykiatri-handlingsplan, reformkommissionens anbefalinger til at øge den strukturelle beskæftigelse og et samlet boligpolitisk udspil.

Og dagen efter blev den nye social- og boligminister præsenteret på Amalienborg - Pernille Rosenkrantz-Theil (S.).

Efter et solidt tilbageblik er det tid til at se fremad. Og med de mange gode takter i regeringsgrundlaget glæder vi os til det videre arbejde i 2023, hvor BL fortsat spiller ind med bud på løsninger, der kommer hele sektoren og samfundet til gavn.

Rigtig god jul og godt nytår til jer alle i den almene sektor!