Christiania siger ja til regeringens plan om almene boliger

Christiania har taget en historisk beslutning og sagt ja til, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på fristaden i København frem mod 2031. Op mod 300 nye beboere kan Christiania se frem til.

Udspillet, der blev sagt ja til natten til mandag, kommer fra regeringen og betyder blandet andet, at Christiania får lov at købe den del af volden og de boliger, som de i dag lejer af staten. Købesummen er på 67 millioner kroner.

Dermed sparer christianitterne en lejeudgift på 6,5 millioner kroner om året og får lånemuligheder, der gør, at de selv får mulighed for at bygge i fristaden. Aftalen er også et ja til opførelsen af 15.000 kvadratmeter almene boliger på Christiania i København.

Ikke uden bekymringer

Det er ikke uden bekymringer, at christianitterne har sagt ja til regeringens udspil.

"Vi har sagt ja, fordi der er nogle ret kraftige ting, der sker, hvis ikke vi siger ja. Det var ikke særlig godt at sige nej, da vi så vil miste alle muligheder for at udvikle Christiania. Vi ville ikke have nogen økonomi til at udvikle Christiania," siger talsperson Hulda Mader til Ritzau efter et fællesmøde i Den Grå Hal.

Bekymringerne handler om areal-størrelsen. 15.000 etagemeter er meget på området, som i forvejen er tæt bebygget, lyder det fra Hulda Mader:

"Vi har da rigtig mange store bekymringer. Man forventer, at der bygges 15.000 etagemeter på et område, som måske er en tredjedel eller en femtedel af Christianias egentlige størrelse. Vi vil gerne have nye christianitter, men det skal være mere jævnt fordelt, og det skal være mere organisk," siger Hulda Mader.

Fra bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) er der glæde, efter at christianitterne har sagt ja til udspillet.

"Resultatet er en kæmpe sejr i kampen om at sikre billigere boliger til almindelige mennesker i København," lyder det.

"En balanceret aftale"

Aftalen har været en take it or leave it-aftale, og flere har følt, at de ikke nødvendigvis havde et reelt valg, fordi konsekvenserne ved et “nej” har været så store. Sådan ser boligministeren det ikke.

"Vi har forhandlet i månedsvis. Vi har haft et godt og konstruktivt forhandlingsforløb. Vi har også lyttet til deres ønsker, ligesom de har lyttet til vores. Så derfor er det en balanceret aftale. I ethvert forhandlingsforløb kommer der et tidspunkt, hvor man skal sige ja eller nej, og der er vi så kommet til nu," lyder det fra Christian Rabjerg Madsen (S).

De almene boliger skal opføres efter de samme regler som i resten af landet. Men inden for de regler er der god mulighed for, at christianitterne får lov til at indgå i planlægningen af byggeriet, lyder det.