05. NOV. 2021 KL. 11:30

Susanne Crawley: ”Skole- og boligpolitik skal samtænkes”

Susanne Crawley

Susanne Crawley er ved kommunevalget den 16. november spidskandidat for det Radikale Venstre.

Fremtidens almene boliger er efter den radikale rådmands opfattelse ikke bare værktøjet, der skal blande Odenses borgere. De skal også skabe trivsel og bygges med øje for den klimaudfordring, verden står overfor.

”Der skal bygges flere almene familieboliger i Odense. Og vi skal tænke os rigtig godt om i forhold til, hvor de skal ligge. Jeg vil gerne have en blandet by. Vi er en by, som er præget af ulighed. På den ene side har vi Danmarks fattigste postnummer. På den anden side har vi borgere, der tjener rigtig mange penge.”

Ordene kommer fra den radikale spidskandidat ved kommunalvalget i Odense den 16. november. Siden 2013 har hun været Rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Dermed har hun de seneste fire år været kommunens øverst politiske ansvarlige for byens folkeskoler.

Boligpolitik som værktøj

Folkeskolens udvikling står den radikale rådmands hjerte nær. Efter hendes opfattelse er den afgørende for hele samfundsudviklingen. Og boligpolitikken er værktøjet, hun vil bruge til at regulere skolen.

”Skolerne skal blandes. Det er essentielt for, at vi kan være det folk, vi gerne vil være og er, og at vi kan beholde det Danmark med tryghed, solidaritet, tolerance og tillid, vi virkelig elsker. De værdier kommer af, at vi går i skole med hinanden, og at vi allerede som børn lærer at forstå hinanden. Hvis alle børnene i et skoledistrikt kommer fra den samme type boliger, vil de have den samme type problemer og den samme type fordele. De problemer og fordele, er der noget godt ved, bliver blandet. Folkeskolen er en samfundsbærende institution, som er forudsætningen for et velfungerende demokrati. I fremtiden skal skoleeleverne, når de bliver politiker eller direktører tage beslutninger for deres klassekammerater. Da er det godt, at man har set hinandens madpakker, og dem der ikke har en madpakke med,” siger Susanne Crawley.

”Byens borgere skal bo sammen, hvad enten de er rige eller fattige, og uanset om de er født her eller kommer fra et andet land. Almene boliger er værktøjet, der skaber en blandet by. Ligesom der i Vollsmose og Solbakken er behov for, at der skal opføres ejerboliger, som kan tiltrække andre typer mennesker, end dem der bor der i forvejen, skal der i inderhavnen, det nye Nørrebro og på de snart frie sygehusarealer også bygges almene familieboliger,” fortsætter hun.

Og den blandede by har efter den radikale spidskandidats opfattelse ikke kun betydning for folkeskolen.

”Byen skal også blandes, så vi ikke får fodboldklubber, hvor der kun går rige eller fattige børn og voksne. Fodboldklubberne skal også afspejle byen. Her er boligpolitik også det vigtigste greb,” siger hun.

Arkitektur og bæredygtighed

Fremtidens almene boliger er efter den radikale rådmands opfattelse ikke bare værktøjet, der skal blande byens borgere. De skal også skabe trivsel og bygges med øje for den klimaudfordring, verden står overfor.

”Vi skal genopfinde nogen af de byggetraditioner fra en svunden tid, hvor man kunne bygge holdbart og med æstetisk kvalitet. Byggeprocessen og isoleringsgraden skal belaste CO2-regnskabet mindst muligt. Byggeriet skal se ordentligt ud og være indrettet, så det indeholder mulighed for trivsel for både de almene og andre beboere. Almene boligafdelinger har fælleshuse og andre fælles aktivitetsmuligheder. Åbn dem for omverdenen,” opfordrer Sussanne Crawley.

”Boligorganisationerne skal påtage sig ansvaret for, at der stilles krav til nutidens arkitekter om både at tage de bedste traditioner med sig og at tænke nyt,” fortsætter hun.

Planloven

For at sikre den almene by beder rådmanden også boligorganisationerne om at tænke kreativt.

”Nogen gang er der en tom villa på Langelinje, som godt nok er dyr. Men den kan eventuelt blive til fire almene familieboliger og et par ungdomsboliger,” siger hun.

Til gengæld for at de almene boligorganisationer lægger sig i selen, vil hun også gå langt for at støtte, at de nødvendige almene familieboliger realiseres.

”Jeg vil stå på mål for, at der skal komme mere alment byggeri. Jeg har ikke problemer med om nødvendigt at bruge planlovens muligheder for at sikre byggeriet, siger Susanne Crawley.

Den radikale rådmand er dog ikke klar til at lægge sig fast på en bestemt procentdel.

”Det vil blandt andet afhænge af det lokale behov, som altid vil være individuelt,” siger hun.

Den almene udvikling i Odense

 

Igennem årtusindets første årti var Danmarks øvrige store byer, København, Aarhus og Aalborg i rivende udvikling. Indbyggertallene steg. Det samme gjorde indbyggernes gennemsnitlige indkomster. Odense, der var tilgodeset med en placering midt i landet, var omvendt i stagnation.

For at sætte gang i hjulene vedtog byrådet blandt andet et projekt, der skulle omdanne byens centrale midte fra at være en mennesketom ramme om en firesporet gennemkørselvej til en hyggelig by med små fodgængervenlige stræder med nye boliger, der især skulle tiltrække borgere med uddannelse og gode indtægter. I lokalplanen blev det slået fast, at der ikke skulle opføres almene familieboliger i den nye bydel. Den nye bydel er blevet eksklusiv og består af ejerlejligheder og privat udlejningsbyggeri.

I forbindelse med forliget om udviklingsplanen for Vollsmose blev det vedtaget, at de almene familieboliger, der som konsekvens af planen enten bliver nedrevet, ommærket eller på anden måde annulleret, skal erstattes en til en. Bortset for kompensationsbyggeriet af det tabte i Vollsmose, har de almene boligorganisationer ikke fået lov til at opføre almene familieboliger i kommunen i det seneste årti.

Om Odense

I 2020 boede der 205.881 personer i Odense Kommune.

26 procent af byens boliger er almene. Herunder mange ungdoms- og ældreboliger. Der er ventelister til de almene familieboliger – varierende fra et halvt år til mange år. Cirka otte procent af de ledige boliger anvises af kommunen til borgere med særlige behov.

 

Læs senere artikler

Flertal for at genoptage alment familiebyggeri i Odense

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Søren Windell: ”Efterspørgslen skal afgøre, hvad vi bygger”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Brian Dybro: ”Flere almene boliger er forudsætning for fremtidens housing first”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Søren Freiesleben: Nye boliger kan ikke erstatte tabte

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Peter Rahbæk Juel lover flere almene familieboliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kommentarer fra partierne bag boligaftalen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kommentarer fra partierne bag boligaftalen

Fik du

læst disse?

Foto Holger Anderson Kraner Høje udgifter for nybyggeri rammer planen om flere almene boliger
Seminar Forebyggelsesområder Forebyggelsesområder betyder nye kriterier og regler
BL Tingbjerg 111018 004 Ekstra varmeregning lander hos lavtlønnede i København
Dansk Landskabspris 21 04 0 Remiseparken ved Urbanplanen vinder Dansk Landskabspris 2021
DSC05677 AlmenNet sætter kurs mod markant ny strategi
Se alle artikler ( 2249 )

0

Læseliste