07. NOV. 2021 KL. 20:10

Søren Freiesleben: Nye boliger kan ikke erstatte tabte

Ø

Liste Ø dækker over Enhedslisten, der vil ændre planloven så kommunerne kan kræve mere end 25 procent alment byggeri..

Ifølge enhedslistens kandidat til det kommende byrådsvalg, Søren Freiesleben, er der i Odense først og fremmest behov for billigere familieboliger. Selv om nybyggede almene boliger er dyrere end gamle, er de vejen til at sikre fremtidens forsyning af billige boliger.

”Vi er dybt bekymret over tabet af de boliger, der mistes i forbindelse med udviklingsplanerne i Vollsmose og Solbakken. Der er jo ikke noget, som kan erstatte de nedrevne boliger prismæssigt. De nye, der bygges er jo dobbelt så dyre.”

Ordene kommer fra Enhedslistens kandidat til det kommende kommunalvalg, Søren Freiesleben. Han har været medlem af Odense Byråd siden 2019. Boligpolitikken og ikke mindst almene boliger står hans hjerte nært. Han bor selv alment i den østlige del af Odense.

”Da den såkaldte ghettolov blev vedtaget i 2018, var det en kendsgerning, at Vollsmose, ville blive kategoriseret som en såkaldt hård ghetto. Det betyder at mere end 1.000 gode boliger skal nedrives. Den 1. december 2020 blev også Solbakken kategoriseret som en hård ghetto. Der forsvinder også mange gode familieboliger i den forbindelse,” forklarer Søren freiesleben.

Det er gode boliger, som der er mangel på. Og de kan ikke bare erstattes. De er billige, og nye boliger er dyre,” fortsætter han.

Billige boliger under pres

Kandidaten fra Enhedslisten mener ikke udviklingsplanerne, der er en konsekvens af den såkaldte ghettolov, er det eneste, som presser boligpriserne den forkerte vej.

”Boligpriserne er også under pres af de omfattende renoveringsplaner. På trods af gode og nødvendige tilskud fra Landsbyggefonden bliver boligerne lidt dyrere, siger Søren Freiesleben

”Dermed ikke sagt, at der ikke skal renoveres. Vi skal sikre, at de boliger, vi tilbyder folk er gode. Men sammen med tabene af boliger i Vollsmose, Solbakken og dem, der fremtidigt i andre områder risikerer samme skæbne, så går det den forkerte vej med huslejerne,” fortsætter han.

Rammer de svageste

Ifølge kandidaten til byrådet stiller de voksende huslejer de mest udfordrede i en endnu dårligere position, end de allerede er i.

”Det er jo ikke sådan, at lønninger og overførselsindkomster i særdeleshed stiger i samme takt som boligpriserne. Tværtimod,” siger Søren Freiesleben.

”Det er de svageste, der i alt for mange sammenhænge må holde for. Forebyggelsesloven betyder, at man ikke kan henvise borgere med lave indtægter, manglende uddannelse med mere til mange af de resterende boliger, som er billige, fordi de nu ligger i forebyggelsesområder.

For de grupper, er der snart ikke andre muligheder, end at de må fraflytte kommunen,” fortsætter han.

Skal bygges nyt

Byrådsmedlemmet fra Enhedslisten vil til trods for, at nye familieboliger er dyrere, ikke bare have bygget nye almene familieboliger. Han vil bygge flere, end det med planloven måske er muligt.

”Det er dyrt at bygge nyt. Alt er steget i pris – materialerne, håndværkerne, grundene plus at der er kommet ekstra klima- og miljømæssige krav til, hvordan byggeriet skal opføres,” siger Søren Freiesleben.

”Dermed ikke sagt, at der ikke skal bygges nye almene boliger. Byggeriet af nye almene familieboliger er vigtigt, fordi de i modsætning nye ejerboliger og nybyggede private udlejningsboliger trods alt ikke er dyrere, end at de er et tilbud politibetjenten, sygeplejersken og andre, der tjener en almindelig løn. Den nye almene familiebolig er måske også et tilbud til nogen med en god løn, der bor i en billig lejlighed. Når de flytter, bliver den billige bolig fri til nogen, der har behov for den. I dag er rotationen i de almene boliger næsten gået i stå på grund af manglen på almene familieboliger og de deraf medfølgende lange ventelister,” siger Søren Freiesleben.

”Vi har i Enhedslisten hele tiden været tilhænger af, at der skulle bygges almene familieboliger på Thomas B. Thriges gade, havnen og mange andre arealer, hvor der de sidste mange år slet ikke er bygget nogen eller i hvert fald er bygget for få. Selvom nyopførte almene boliger er dyre, så er de om 20 eller 25 år de billige boliger. Forsyningen skal ikke bare genoprettes. Den skal øges. I dag giver planloven kommunen ret at forlange at 25 procent af boligbyggeriet skal være alment. Vi vil arbejde på, at planloven skal laves om, så vi kan forlange en væsentlig større andel,” fortsætter han.

 

 

DEN ALMENE UDVIKLING I ODENSE

 

Igennem årtusindets første årti var Danmarks øvrige store byer, København, Aarhus og Aalborg i rivende udvikling. Indbyggertallene steg. Det samme gjorde indbyggernes gennemsnitlige indkomster. Odense, der var tilgodeset med en placering midt i landet, var omvendt i stagnation.

For at sætte gang i hjulene vedtog byrådet blandt andet et projekt, der skulle omdanne byens centrale midte fra at være en mennesketom ramme om en firesporet gennemkørselvej til en hyggelig by med små fodgængervenlige stræder med nye boliger, der især skulle tiltrække borgere med uddannelse og gode indtægter. I lokalplanen blev det slået fast, at der ikke skulle opføres almene familieboliger i den nye bydel. Den nye bydel er blevet eksklusiv og består af ejerlejligheder og privat udlejningsbyggeri.

I forbindelse med forliget om udviklingsplanen for Vollsmose blev det vedtaget, at de almene familieboliger, der som konsekvens af planen enten bliver nedrevet, ommærket eller på anden måde annulleret, skal erstattes en til en. Bortset for kompensationsbyggeriet af det tabte i Vollsmose, har de almene boligorganisationer ikke fået lov til at opføre almene familieboliger i kommunen i det seneste årti.

Om Odense

I 2020 boede der 205.881 personer i Odense Kommune.

26 procent af byens boliger er almene. Herunder mange ungdoms- og ældreboliger. Der er ventelister til de almene familieboliger – varierende fra et halvt år til mange år. Cirka otte procent af de ledige boliger anvises af kommunen til borgere med særlige behov.

 

Læs senere artikler

Flertal for at genoptage alment familiebyggeri i Odense

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Peter Rahbæk Juel lover flere almene familieboliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Brian Dybro: ”Flere almene boliger er forudsætning for fremtidens housing first”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Søren Windell: ”Efterspørgslen skal afgøre, hvad vi bygger”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Susanne Crawley: ”Skole- og boligpolitik skal samtænkes”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Odenseanerne: Der skal bygges almene boliger på inderhavnen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kommentarer fra partierne bag boligaftalen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kommentarer fra partierne bag boligaftalen

Fik du

læst disse?

Foto Holger Anderson Kraner Høje udgifter for nybyggeri rammer planen om flere almene boliger
Seminar Forebyggelsesområder Forebyggelsesområder betyder nye kriterier og regler
BL Tingbjerg 111018 004 Ekstra varmeregning lander hos lavtlønnede i København
Dansk Landskabspris 21 04 0 Remiseparken ved Urbanplanen vinder Dansk Landskabspris 2021
DSC05677 AlmenNet sætter kurs mod markant ny strategi
Se alle artikler ( 2249 )

0

Læseliste