05. NOV. 2021 KL. 11:57

Brian Dybro: ”Flere almene boliger er forudsætning for fremtidens housing first”

Brian Dybro er spidskandidat for Socialistisk Folkeparti til Kommunalvalget den 16. november

05. NOV. 2021 KL. 11:57

Journalist

SF’s spidskandidat til kommunalvalget i Odense har i de seneste uger fået ros for byens indsats for de hjemløse. Men ambitionerne rækker længere - hjemløsheden skal helt afskaffes.

”Vi har stadig et andet boligmarked i Odense, end de har i Århus og København. Men det nærmer sig,” siger Brian Dybro.

COP 26 og klima-ændringer, stigende coronatal og vintertid – emner der blandt mange gennem de seneste uger har domineret i mediernes overskrifter.

Den hjemløse-plan regeringen fremlagde i uge 42 kæmpede sig også til lidt spalteplads og sendetid. Dermed blev der også plads til roser til Odense. Gennem flere år har byen gennemført en yderst succesfuld indsats mod hjemløshed.

Kuren har heddet housing first.

Den hjemløses mest fundamentale problem er manglen på en bolig. Første indsats i forhold til at bringe den hjemløse på fode er derfor, at give ham eller hende en bolig. Derefter følges der op med de øvrige nødvendige indsatser.

I spidsen for indsatsen er kommunens Beskæftigelses- og Socialforvaltning. I de sidste fire år har den været ledet af SF’s rådmand, Brian Dybro.

Som, SF-spidskandidaten konstaterer, er boligpriserne i Odense ikke på samme uopnåelige niveau, som i Københavns Kommune, hvor en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter i 2020 gennemsnitligt kostede over fire millioner kroner. Men priserne på ejerlejligheder i Danmarks tredjestørste by er de seneste fem år vokset med 40 procent, så en ejerlejlighed i 5000 Odense C i dag gennemsnitligt koster 1,9 millioner kroner. Nye privat opførte lejelejligheder på samme 80 kvadratmeter koster 7.800 kroner i husleje. Til sammenligning koster 80 kvadratmeter hos en almen boligorganisation gennemsnitligt 4.800 kroner.

”Når boligpriserne i Odense ikke er som i eksempelvis København, skyldes det, at vi i tide fik bygget pænt med almene boliger. Men der skal bygges flere. Og det er der to grunde til,” siger Brian Dybro

”Der er i dag for almindelige mennesker, som ønsker en almen familiebolig, en betydelig ventetid på en almen familiebolig. Der skal være nok gode ordentlige boliger, man kan betale på en normal lønindkomst. For det andet skal der også i fremtiden være billige boliger til dem, der er på kanten af samfundet,” fortsætter han.

Odense Kommune har vedtaget en boliggaranti for de hjemløse.

Vi er i stand til inden for en rimelig tid at hjælpe dem, der bliver hjemløse med en bolig. Men vi rammer ikke det, Socialforskningsinstituttet (VIVE) kalder et funktionelt nul. I øjeblikket har vi 125 borgere, der eksempelvis bor på et herberg og venter på, snart at få en bolig. I sammenligning med andre kommuner og byens størrelse taget i betragtning er det ikke så dårligt. Og der vil altid være hjemløse. – Eksempelvis folk, som sidder i fængsel,” siger Brian Dybro

”Men vores ambition er, at vi skal ned på 50, og at hjemløshed helt skal afskaffes,” fortsætter han.

Rådmanden for beskæftigelses- og socialforvaltningen vil om nødvendigt tage utraditionelle skridt for at sikre, at Odense også fremtiden forbliver en by for alle.

”Vi skal have en blandet by og dermed også blandede boligområder. Det har i de seneste år været op ad bakke for almene boliger i Odense. Vi ville eksempelvis også have almene boliger på Thomas B. Thriges Gade. Men det var kun os og Enhedslisten, der den gang stemte for det,” siger Brian Dybro.

”Jeg har ikke noget imod at bruge planlovens muligheder for at kræve, at vi får bygget de nødvendige almene boliger. Men jeg håber, at dem, der arbejder med planlægningen, finder ud af at bygge dem frivilligt,” fortsætter han.

Social balance

Flere almene boliger er efter rådmandens opfattelse en nødvendighed for at sikre byens sociale balance.

”Almene boliger er for alle. De fleste af dem, der bor i dem er på arbejdsmarkedet – folk, der tager uddannelse og gør en forskel for vores by. Nogen af dem er på overførselsindkomst. Men dem skal der også være plads til,” siger Brian Dybro.

”Det er forfærdeligt, at nogen af de mennesker, der har mindst – nemlig gadens folk og de hjemløse, er dem, der lever de hårdeste liv. Det kan ikke være rigtigt, at vi i et rigt velfærdssamfund som vores ikke får afskaffet hjemløshed,” slutter han.

DEN ALMENE UDVIKLING I ODENSE

Igennem årtusindets første årti var Danmarks øvrige store byer, København, Aarhus og Aalborg i rivende udvikling. Indbyggertallene steg. Det samme gjorde indbyggernes gennemsnitlige indkomster. Odense, der var tilgodeset med en placering midt i landet, var omvendt i stagnation.

For at sætte gang i hjulene vedtog byrådet blandt andet et projekt, der skulle omdanne byens centrale midte fra at være en mennesketom ramme om en firesporet gennemkørselvej til en hyggelig by med små fodgængervenlige stræder med nye boliger, der især skulle tiltrække borgere med uddannelse og gode indtægter. I lokalplanen blev det slået fast, at der ikke skulle opføres almene familieboliger i den nye bydel. Den nye bydel er blevet eksklusiv og består af ejerlejligheder og privat udlejningsbyggeri.

I forbindelse med forliget om udviklingsplanen for Vollsmose blev det vedtaget, at de almene familieboliger, der som konsekvens af planen enten bliver nedrevet, ommærket eller på anden måde annulleret, skal erstattes en til en. Bortset for kompensationsbyggeriet af det tabte i Vollsmose, har de almene boligorganisationer ikke fået lov til at opføre almene familieboliger i kommunen i det seneste årti.

Om Odense

I 2020 boede der 205.881 personer i Odense Kommune.

26 procent af byens boliger er almene. Herunder mange ungdoms- og ældreboliger. Der er ventelister til de almene familieboliger – varierende fra et halvt år til mange år. Cirka otte procent af de ledige boliger anvises af kommunen til borgere med særlige behov.