Antallet af tomme almene boliger fordoblet på fem år

Antallet af almene boliger, der står tomme, er i de seneste fem år mere end fordoblet. På nuværende tidspunkt er der omkring 4.000 familie- og ungdomsboliger med tomgangsleje på landsplan.

Det viser en analyse lavet af BL - Danmarks Almene Boliger, som offentliggøres i dag. Det er især mindre boliger og boliger af ældre dato i små- og mellemstore byområder, som er ramt af tomgang.

Udkantsproblematik

Ifølge analysen er tendensen med tomme boliger aktuelt flere steder i landet. Problemet er dog mest iøjefaldende i jyske yderkommuner – kommuner som i væsentligt omfang er ramt af fraflytning.

”Det er især boligorganisationer i en række kommuner i yderområderne, som er ramt af en stadig større affolkning,” forklarer senioranalytiker ved BL – Danmarks Almene Boliger, Vigithan Sivarajah, som har været ansvarlig for udarbejdelsen af analysen om udviklingen i familie- og ungdomsboliger med tomgangsleje.

Tendensen vil fortsætte

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning bliver vi frem mod 2030 flere mennesker i Danmark. Desværre er tilvæksten ulige fordelt.

Koncentration af borgere i og omkring de større bykommuner vil vokse. Omvendt forudses en fortsat affolkning i en række yderkommuner.

”På den baggrund må vi nok også forvente, at udfordringerne med tomgangsledighed i yderkommunerne kan forværres i de kommende år,” siger Vigithan Sivarajah.

Senioranalytikeren indskyder dog et forbehold for den negative udvikling ved, at befolkningssammensætningen i yderkommunerne også vil ændre sig.

”Befolkningsgruppen i yderkommunerne vil også ændre sig i de kommende år, så der forventes en større andel af ældre og enlige. Ældre og enlige bor i højere grad alment, hvorfor der kan forventes en øget efterspørgsel efter almene boliger tilrettet denne del af befolkningen,” siger han.  

Ubalance i markedet

Paradoksalt nok er også kommuner, der er begunstiget af befolkningstilvækst, ramt af en afmatning i efterspørgslen på lejeboliger og tomgang. Det gælder blandt andet en række større jyske byer.

”På grund af det lave renteniveau efter finanskrisen har det været relativt billigt at låne til investeringer i opførelsen af private lejeboliger. Det har både boligejendomsselskaber og pensionsselskaber benyttet sig flittigt af i de sidste 10 år,” siger Vigithan Sivarajah.

Den øgede private interesse for byggeri af lejeboliger fremgår tydeligt af boligstatistikken. Her er antallet af boliger ejet af private udlejningsselskaber (dækker lejeboliger med ejerforhold A/S, ApS m.v.) vokset fra cirka 180.000 boliger for ti år siden til knap 350.000 boliger i dag. Det er en stigning på næsten 100 procent.

”Den markante tilgang af private lejeboliger har skubbet til balancen i udbud og efterspørgsel af boliger,” fortsætter senioranalytikeren.

Vigithan Sivarajah forudser dog, at den positive befolkningsudvikling i de større byer kan indhente den vækst i lejeboliger, der over de seneste år har ført til en større tomgangsledighed her.

Dyrt

I 2023 indebar de tomme familie- og ungdomsboliger ifølge boligorganisationernes regnskaber på landsplan en samlet udgift til lejetab på knap 300 millioner kroner. Tendensen med stadig flere tomme boliger kan have gjort udgifterne tilsvarende større i dag end i 2023, og udgifterne risikerer i de kommende år lokalt at stige i takt med yderligere affolkning og medfølgende faldende efterspørgsel.

Ledighedsprocenten for familieboliger i 2024 (helårsniveau), i procent fordelt på kommuner. Kilde: Analyse af udviklingen i almene boliger med tomgangsleje/Landsbyggefondens ledighedsstatistik og Danmarks Statistik.

Redaktionen på Fagbladet Boligen vil i de kommende uger have øget fokus på problemerne med tomgang af almene familie- og ungdomsboliger. Vi vil besøge boligorganisationer, der har problemerne inde på livet. Ligesom vi vil søge og præsentere løsninger på problemet.