Kommunal kassetænkning bag tomme ældreboliger i Haderslev

Den 11. september modtog Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz Theil, sammen med et ukendt antal folketingsmedlemmer, et brev fra Haderslev Kommune.

Budskabet var, at udvalget sætter stor pris på ministerens udmelding om, at problematikken omkring tomgang af ældreboliger indgår som en del af regeringens kommende boligudspil.

Af brevet, der var underskrevet af formanden for Haderslev Kommunes Senior- og Sundhedsudvalg, Allan Emiliussen, fremgår det, at problemet i Haderslev er stigende, og at kommunen langt hellere vil anvende pengene, som de betaler for tomgangslejen, på borgernære velfærdsopgaver.

Visiterer ikke trods tomgang

Vi bladrer kalenderen tilbage til den 6. juli. Midt i sommerferiens tungeste agurketid retter alle Danmarks Radios platforme nationens øjne mod Haderslev.

Multimediet præsenterer os for 67-årige Søren Jensen, der bor i en af byens etageejendomme. For et år siden blev han benamputeret og er nu lænket til en kørestol i en ejendom, der ikke har elevator.

Alligevel har han flere gange fået afslag af kommunen på at blive anvist til en tilgængelig ældrebolig, og det er han ikke alene om.

På trods af at der ifølge DR i marts i år stod 111 af kommunens i alt 582 ældreboliger tomme, så har kommunen i 2022 givet afslag til 88 borgere, der søgte om en ældrebolig. Kun 14 fik ønsket opfyldt.

En administrativ stramning

Fagbladet Boligen har opsøgt formanden for Haderslev Kommunes Senior- og Sundhedsudvalg for at få en forklaring på den paradoksfyldte kommunale adfærd.

”Som konsekvens af corona-nedlukningen skete en administrativ stramning af visitationsreglerne til ældreboliger uden om det politiske niveau,” forklarer Allan Emiliussen, der valgt for Venstre har været medlem af kommunalbestyrelsen i Haderslev i 18 år.

”Da medarbejderne var hjemsendt under corona og arbejdede ved egne skriveborde, skete en lempelse af kriterierne. Der var for mange, der fik en bolig ud over det, kriterierne reelt tilsiger. Da vores medarbejdere kom tilbage til deres teams, kunne de konstatere, at kassen var drænet, og at de var nødt til at stramme op. Den stramning gik videre, end der var politisk belæg for i kommunen. Vi erkender, at ældre kom i klemme og ikke fik en bolig, som de ellers er berettiget til. Men vi kunne ikke handle på noget, vi ikke vidste noget om,” forklarer han videre.

Forstår det ser mærkeligt ud

Adspurgt hvorfor det sprængte kassen at leje boliger ud, som ellers var tomme, svarer udvalgsformanden:

”Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at ældre med mobilitetsproblemer bliver nægtet en bolig, når vi samtidig har tomme boliger,” siger Allan Emiliussen.

”En provinsby som Haderslev lider, når en af dem, der får tildelt en ældre- handicap- eller plejebolig, flytter til en anden kommune. Det er nemlig oprindelseskommunen, der fortsat skal betale for den eventuelle pleje, som de pågældende eventuelt skal modtage i deres nye kommune. Vi har 56 tidligere beboere i ældre- og plejeboliger, der nu bor uden for kommunen, som er visiteret i Haderslev. Vi betaler rigtig mange penge for beboere, der ikke længere bor her,” fortsætter han.

Adspurgt om ikke der også er borgere, som flytter til Haderslev, og på den måde bringer penge den anden vej, er svaret: Jo!

Det er dog ikke lykkes redaktionen at få kommunen til at oplyse hvor mange. Men af en dagsorden op til et møde i kommunens Senior- og Sundhedsudvalg fremgår det, at kommunen har et årligt merforbrug på fire millioner kroner for de 56 borgere, som er flyttet til en anden kommune.

Det svarer til en udgift på cirka 70.000 kroner per borger, der er flyttet. Af dagsorden fremgår det dog ikke, om Haderslev modtager borgere fra andre kommuner, der tilsvarende bringer indtægter til Haderslev.

Det er imidlertid sandsynligt, at der er personer, som tilsvarende er flyttet fra en ældrebolig i en anden kommune til Haderslev.

Ifølge BL’s egne beregninger, på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, er der i perioden fra 2017 til 2021 flyttet godt 400 personer over 65 år til Haderslev.

Der er dog nok tale om et nettotab for kommunen, da cirka 500 personer i den tilsvarende aldersgruppe har forladt kommunen.

Ændrede regler

Efter DR's fokus på sagen med Søren Jensen og andre, der er nægtet en ældrebolig af Haderslev, har kommunen ifølge udvalgsformanden revideret politik og praksis.

”I forhold til visitationskriterierne har jeg som formand i august måned sat på dagsordenen, at vi vil have en lempelse. Det har udvalget besluttet. Personkredsen, der kan visiteres til en ældrebolig, skal udvides,” siger Allan Emiliussen.

”Vi kan ikke holde til, at der er ældre, som nærmest er døende, før de får en handicapvenlig bolig. Dem, der har et retskrav på og et behov for en handicapvenlig bolig, skal naturligvis også have en,” fortsætter han.

Ifølge Emiliussen skal Haderslev Kommune næste år betale seks millioner til tomgangsleje af ældreboliger.

Redaktionen har forsøgt at få kommunen til at oplyse, hvor meget den nye visitationspraksis betyder for antallet af tomme ældreboliger i kommunen. Det er ikke lykkes.

Ulovlig praksis

Uanset størrelsen på de kommunale udgifter til ældre medborgere, som flytter fra byen, kan den praksis, der har været anvendt i Haderslev, være ulovlig.

”Kommunen har pligt til at sørge for, at ældre og mennesker med handicap, med behov for en ældrebolig, også visiteres korrekt til boligen,” siger konsulent med ansvar for retssikkerhed ved Ældre Sagen, Dorthe Bjerremand Erichsen.

”Det er helt afgørende for at sikre retssikkerheden for både ældre og mennesker med handicap, at kommunerne sikrer, at man får en ældrebolig, når man har behov for sådan en bolig,” forsætter hun.

Ældresagens jurist er ikke i tvivl om, at borgere i Haderslev er blevet svigtet i forbindelse med kommunens anvendte praksis for visitation.

Fortsat tomgang

Når Haderslev Kommune igen begynder at visitere efter loven, vil det naturligvis fylde op i de tomme ældreboliger.

Det vil dog formentlig ikke afvikle hele tomgangen.

Det vil Haderslev Kommune gå i dialog med boligselskaberne om. 

"Boligselskaberne kan være kyniske og sige: 'Vi får jo pengene alligevel, så vi har ikke noget problem'. Men heldigvis er vores boligorganisationer af den opfattelse, at de også helst vil have lys i vinduerne. De vil ikke bare inkassere penge,” uddyber Allan Emiliussen.

”I forbindelse med det årlige styringsdialogmøde med boligselskaberne vil vi finde en fælles forståelse om det her,” fortsætter han.

Hos byens største almene boligorganisation er man klar til også fortsat at stille op til udfordringen. 

”Vi har tidligere ommærket ældreboliger, der tilsyneladende ikke kunne udlejes, til andre boligtyper. Det er vi da bestemt også åbne for at gøre nu og i fremtiden,” siger direktør for Haderslev Andelsboligforening, Søren Sørensen.

”Men vi skal naturligvis sikre os, at der er et marked for de boligtyper, vi ommærker til. Hvis ikke der er det, vil boligerne jo fortsat stå tomme. Den eneste ændring vil så være, at vi skal betale for tomgangen i stedet for kommunen. Og ”vi” betyder vores lejere,” fortsætter han.