Lukning af store virksomheder skaber tomme ældreboliger

Ældrebolig efter ældrebolig i lige rækker. De fleste tomme. Få ensomme lys afslører, at enkelte stadig er beboede. De i skumringen ellers mørklagte boliger ligger i Rønbjerg, 10 kilometer fra Skive.

Engang var Rønbjerg en driftig by med ismejeri, egne butikker, station og skole. Nu er den sidste is rørt, station og skole nedlagt, ligesom nøglen til den sidste butik for længst er drejet endegyldigt om. Et begyndende forfald både inde og ude vidner om boligernes udfordrede situation.

Skæbnen for ældreboligerne i Rønbjerg er ikke unik. Den deles af mange andre afdelinger med ældreboliger i Skive Kommunes mindre bysamfund.

For nogle af dem er den kritiske situation dog forløst. Enkelte har fået nyt liv efter renovering og ommærkning til familieboliger. Endnu flere er revet ned.

Omsorg for de ældste

Overkapaciteten i kommunen, der indtil kommunesammenlægningen i 2007 var fire kommuner, har flere årsager.

”Alle kommunerne ville sikre, at der nu og i fremtiden i en fælles kommune var ældreboliger nok til, at vore borgere kunne nyde deres alderdom der, hvor de har levet deres liv – også i de små bysamfund,” forklarer tidligere borgmester i Sundsøre Kommune, Flemming Eskildsen (V).

”Vi overvurderede folks ønske om at blive i nærmiljøet. I takt med at butikker, institutioner og busruter blev lukket i de små bysamfund, foretrak de ældre at bo, hvor der sker noget, hvor lægen er tæt på, og hvor de kan handle inden for en overkommelig afstand,” fortsætter han.

Udfordret boligmarked

Siden 2002 er indbyggertallet i kommunen faldet med otte procent. Det kan ikke alene mærkes på udlejningen af ældreboliger. Det rammer hele boligmarkedet.

”Vi har i øjeblikket 44 tomme familieboliger. Det kunne være meget værre, hvis vi ikke allerede havde solgt boliger, revet afdelinger ned og renoveret andre ned,” siger direktør for Bomiva, Ulla K. Holm.

De almene boliger er blandt andet presset af de lave boligpriser på ejerboliger, som den store fraflytning fra kommunen har medført. I dele af kommunen sælges villaer til få hundrede tusinde kroner.

”Det er vanskeligt at sætte en husleje, der kan konkurrere med omkostningerne til et hus til den pris,” siger Ulla K. Holm.

Stavnsbinding

Det er en udvikling, der presser alle boligtyper – også ældreboligerne.

”Der er ældre, der har lyst til at flytte i ældrebolig, som også opfylder betingelserne for, at kommunen kan visitere til en sådan. De har bare ikke råd,” siger Ulla K. Holm.

”Indtil de får huset solgt, er de bundet af afdrag og andre udgifter til huset. Flytter de i en ældre- eller plejebolig, skal de også betale husleje for den,” fortsætter hun.

Det gælder eksempelvis 77-årige Bent Jørgensen, der er kræftramt, og derfor nu bor i en af AABs ældreboliger i Breum.

”Jeg har boligudgifter for cirka 16.000 kroner om måneden. Det dækker min kones plejehjemsplads, den ældrebolig jeg bor i nu samt omkostningerne til mit hus, der også ligger i Breum,” fortæller Bent Jørgensen.

Et beløb der skal ses i forhold til, at folkepensionen inklusiv tillægsbeløbet er 14.439 kroner.

Kan tage lang tid

Selv om huset har været til salg siden januar i år, kan det stadig tage lang tid, inden Bent Jørgensen får sit hus solgt. I 2022 var liggetiden for salg i Skive Kommune, ifølge videncenteret Bolius, 247 dage. Men det omfatter også hurtige salg i kommunens mere attraktive beliggenheder centralt i Skive og i kystnære Glyngøre.

”Det er klart, at så høje boligudgifter går ud over lommepengene. Og selv om jeg ikke er frisk nok til det, må jeg stadig regelmæssigt besøge huset for at slå græsset og lave andet vedligehold. Hvis ikke huset ser ordentligt ud, bliver det selvsagt endnu sværere at sælge,” forsætter han.

Som konsekvens af at huset efter snart et år endnu ikke er solgt, sættes prisen på huset nu 20 procent ned. Hidtil har det kostet 495.000 kroner. Ny pris er 395.000 kroner. 

Det kommunale problem

Uanset om der er tale om kommunalt ejede ældre- og plejeboliger, eller om de ejes af en almen boligorganisation, er de bygget på bestilling efter en kommunal beslutning, som beror på en behovsvurdering. Derfor siger loven, at det er kommunen, der skal betale lejen, hvis boligen står tom.

I Skive Kommune er problemet så stort, at tomgangslejen i år forventes at udgøre 8,3 millioner kroner. Det svarer til knap to procent af kommunens samlede udgifter til ældreforsorgen.

”Hvis vi kunne spare bare en million på det, betyder det, at vi kan ansætte det, der svarer til to sosu-assistenter,” siger chefen for Pleje og Omsorg i Skive Kommune, Jan Bendix Jensen.

”Det vil kunne mærkes af os, vore medarbejdere, og betyde noget for servicen til vore borgere,” fortsætter han.

Samarbejder om løsninger

Selvom boligorganisationerne er sikret huslejen for de ældre- og plejeboliger, de ejer, er der kun ros fra kommunen i forhold til den indsats, boligorganisationerne yder i forhold til at løse problemerne.

”Siden 2014 har vi, udover styringsdialogen løbende, holdt særskilte møder om tomgangen af ældre- og plejeboligerne,” siger den ansvarlige for det kommunale tilsyn med kommunens almene boliger, Camilla Krogh Christensen.

”Det har været et frugtbart samarbejde. Vi har fundet og finder gode løsninger for mange tomme boliger, der kunne have belastet vores økonomi yderligere,” fortsætter hun.

Bomiva er blevet enige med kommunen om at nedrive et lille ældrecenter med 14 boliger i Hem.

Og Bomiva samarbejder aktuelt med kommunen om at ombygge 80 store ældreboliger til familieboliger.

”De er store og for dyre til mange pensionisters økonomi. Men vi kan godt leje dem ud, hvis vi bygger dem om til familieboliger til en rimelig husleje,” siger direktøren for Bomiva, Ulla K. Holm.

Tilsvarende er AAB i gang med et projekt, der skal omgøre et plejehjem til tryghedsboliger.

”Tryghedsboliger er familieboliger, der blandt andet gennem større og tættere fællesskab kan yde beboerne større tryghed. Og de ligger så godt placeret, at vi efter gennemgribende renovering godt kan leje dem ud som familieboliger,” forklarer direktøren for AAB, Gert Holm.

Det gode samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner er også resulteret i mere unikke løsninger, der kan spare kommunen penge.

Vi har i AAB et plejehjem med 39 boliger, der nu står helt tomt. Det er med vores velvilje, fordi det er her, huslejen er billigst. Det sparer kommunen penge, og ved månedens udgang er vi jo under alle omstændigheder sikret lejen,” siger Gert Holm.

”Vi kan tale med kommunen om alt, og i sidste ende er det også til vores benefit, at kommunen sparer penge,” fortsætter han.

Bureaukratiske barrierer

Men selv de mest kreative løsninger kan kun mindske problemet. Forventningen er, at kommunens demografiske udfordringer i de kommende år bliver ved med at vokse - dermed også antallet af tomme ældre- og plejeboliger.

”Vi vil fortsat have områder i kommunen, som for mange ikke er attraktive. Dertil kommer, at selve boligtypen er bygget til generationer, som ikke var så fordringsfulde. Det er de færreste nulevende ældre, der bryder sig om at måtte skille sig af med det meste af deres bohave for at flytte i 60 kvadratmeter,” siger chefen for Pleje og Omsorg i Skive Kommune, Jan Bendix Jensen.

”Hvis boligerne på grund af placeringen heller ikke kan gøres interessante for andre, må de nedlægges eller sælges. Men det er langsommeligt at få de nødvendige tilladelser fra Boligstyrelsen og finde den nødvendige finansiering,” fortsætter han.