23. OKT. 2023 KL. 08:05

Genbrugshus giver stolte beboere

0 Beboer Steen

Byggeaffald udgør hele 35 procent af alt affald. Det bekymrer beboeren i Det Genanvendte Hus, Steen Søndergaard Thomsen. Foto: Katrine Nadia Jørgensen.

Vi skal passe på klodens knappe ressourcer, mener beboerne i Det Genanvendte Hus på Nørrebro i København. Byggeskadefonden oplever stigende interesse for genbrugshuse, men opfordrer til grundighed.

Et hus bygget på genbrugsmaterialer er holdbart og giver ikke flere udgifter til driften.

Men ikke nok med at genbrugsmaterialer er holdbare, som en rapport netop har slået fast. De skaber også en stolthed blandt beboerne.

Steen Søndergaard Thomsen har boet i et hus lavet af genbrugsmaterialer de sidste 25 år.

Han flyttede ind i Det Genanvendte Hus en sommerdag i 1998 sammen med sin mand. Huset er en af de cases, Realdania har brugt til at beskrive holdbarheden i byggeri af genbrug.

”Det giver mig håb at bo i et genbrugshus. Jeg kan godt lide tanken om, at materialerne er brugt før. Byggebranchen trækker meget på klodens ressourcer,” siger han.

Byggeaffald står for hele 4,5 mio. ton CO2 om året. Det svarer til 35 procent af alt affald, ifølge en rapport fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.

Det var ikke kampen for klimaet, der drev Steen Søndergaard Thomsen mod genbrugshuset. Det var drømmen om at bo centralt i byen. Men med tiden er klimahjertet begyndt at banke. Både hos ham selv og hos dem, han møder på sin vej.

Fakta:

Det Genanvendte Hus er en familieboligafdeling med 17 boliger beliggende på Nørrebro i København.

Ejendommen er bygget i 1994, og store dele af materialerne er genanvendt fra tidligere byggeri.

6 Hus Uden Mennesker

For 30 år siden blev der bygget tre huse af genbrugsaffald. Et af dem står på indre Nørrebro i København og går under navnet 'Det Genanvendte Hus'. Foto: Katrine Nadia Jørgensen.

Genbrugshus rummer Danmarkshistorie

”Omkring årtusindskiftet kørte vi på diesel og tænkte ikke over at spare på varmen. Det har været et langt sejt træk, men jeg kan mærke, at der de senere år er kommet mere gejst hos både tilflyttere og folk udefra,” siger Steen Søndergaard Thomsen.

Han kigger op mod husets trappeopgang, der er dækket af grønne blade. Mange af husets mursten stammer fra en bunke villaer på Amager. De blev revet ned i 1995, da man skulle i gang med at bygge motorvejen hen mod Øresundsbroen, der senere kom til at forbinde os med Sverige.

”I starten havde vi problemer med, at nogle af teglstenene revnede. De fik en for hård behandling, da man skulle banke mørtel af for, at de kunne blive genbrugt,” forklarer Per Olaf Huusfeldt, der har været driftschef i fsb siden 2010 og har ansvaret for det Det Genanvendte Hus.

”Men i dag er huset lige så godt som ethvert andet hus med samme alder,” tilføjer han.

Samme konklusion lyder i den evaluering, Realdania udgav i 2022: Genanvendte huse er lige så holdbare som andre huse.

Udover huset på Nørrebro handler rapporten om to huse i Odense og Horsens, der blev bygget samtidig.

2 Driftschef

Det er en ære at have ansvaret for driften af et af de eneste genanvendte huse i Danmark, fortæller driftschef Per Olaf Huusfeldt. Foto: Katrine Nadia Jørgensen

Beboere føler ejerskab over huset

”Der er ikke mange genanvendte huse i Danmark. Derfor er det en ære at være den, der har ansvaret for huset. Det gør mig også rolig, at huset er holdbart,” siger driftschefen, der oplever, at beboerne er lige så engagerede i huset, som han selv.

”Beboerne føler et personligt ejerskab over, at det er deres hus. Sådan er det ikke i andre boligafdelinger. De er stolte over, at det er Det Genanvendte Hus. Det er mere end et afdelingsnummer,” siger Per Olaf Huusfeldt og fortæller, at lejlighederne bliver lejet ud hurtigere, end han kan nå at sætte dem i stand. Det er populært at bo på Korsgade 20.

Rakel Krøyer er 61 år og førtidspensionist. Hun flyttede ind i huset, da det var nybygget i september 1994. Hun havde en nyfødt baby i favnen og en mand i hånden og har siden da aldrig overvejet at rykke videre.

”Wow, det var flot,” udbryder hun, da vi møder hende ved stuelejligheden med udsigt til den grønne gård.

”Men vi var ligeglade med, at det var et genbrugshus. Vi var meget unge dengang,” griner hun. Med tiden kom det til at betyde stadig mere for Rakel Krøyer, at huset er lavet af nedrivningsaffald.

”Det giver mig håb at bo her. Og jeg er stolt over, at jeg ikke har fået en entreprenør til at bygge mig et fint hus, som har krævet enormt mange ressourcer. Jeg kan også godt lide, at jeg ikke har fået fældet en masse træer i en skov for at få materialer til mit hus,” siger hun.

7 Beboer Rakel

Med tiden er det blevet vigtigt for 61-årige Rakel Krøyer at bo i et bæredygtigt hus. Hun flyttede ind som ganske ung nybagt mor og gjorde sig ingen tanker om klimaet. Foto: Katrine Nadia Jørgensen.

Boligturister vil se Danmarkshistorie

Ofte finder turister vej til det særlige hus. Sådan har det været alle årene, og i starten kunne Steen Søndergaard Thomsen og hans partner se nysgerrige øjne kigge ind gennem deres vinduer.

”I starten skilte huset sig meget ud. Det var før, at Ørestaden blev bygget med glas med glas på, og vi har nogle kæmpe glaspartier, som var særlige dengang,” siger Steen Søndergaard Thomsen, der var formand for boligselskabet fsb fra 2016 til 2021 ved siden af sit arbejde som afdelingsleder af Det Kongelige Bibliotek, der læner sig ud mod Øresund.

”Jeg er stadig dirigent på afdelingsmøder, og jeg fortæller altid, at jeg bor i et genbrugshus. Mange beboere kommer hen i pausen og vil vide mere om historien om husene, der skulle rives ned på grund af motorvejen.”

Gennem årene har mange ”boligturister” også fundet vej til huset på Nørrebro, fortæller han. Det er beboerdemokrater fra andre lande, der vil se de særlige huse. De ser det som et lille stykke Danmarkshistorie, at en almen boligafdeling er tæt forbundet til historien om Øresundsbroen og den nye forbindelse mellem Danmark og Sverige.

”Jeg håber, at de bliver inspireret til at bygge meget mere i genbrug,” slutter Steen Søndergaard Thomsen.

Vær grundig, når der skal bygges med genbrug

I Fagbladet Boligen har vi tidligere beskrevet, at Byggeskadefonden får flere henvendelser fra boligforeninger, der har brug for råd til, hvordan man bygger med genbrug.

Det er en spændende udvikling, lød det fra Byggeskadefondens driftsdirektør, Kathrine Birkemark.

Hun opfordrer dog til en stor grundighed i den forbindelse.

”Vi håber, at man vil tænke mere over, hvordan man kan undgå byggeskader. Tænk over, hvordan du mindsker risikoen. For eksempel er det en god ide at bygge genbrugsmaterialer ind et sted, hvor de er nemme at skifte ud,” sagde Kathrine Birkemark til Fagbladet Boligen og anbefalede i samme ombæring, at ikke-bærende dele af en facade bliver bygget af genbrug.

Læs senere artikler

Brian Mikkelsen: Vi skal fortælle om de gode partnerskaber i den almene sektor

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Lukning af store virksomheder skaber tomme ældreboliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Problemerne med tomme ældreboliger vokser

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2901 )

0

Læseliste