Genbrugshuse har lang levetid – men tænk på risikoen

Det giver hverken flere skader eller flere udgifter til vedligeholdelse, når man bygger med genbrug frem for nye materialer. Det viser en rapport fra Realdania, der har undersøgt tre almene boligafdelinger, som bliver kaldt for ”De genanvendte huse”.

Husene blev bygget af nedrivningsaffald for 30 år siden. De blev opført i Odense, Horsens og København, og rapporten konkluderer, at alle tre huse i dag har samme holdbarhed, som hvis de var bygget af nye materialer.

Det bekræfter Per Olaf Huusfeldt, der har været driftschef i fsb siden 2010 og blandt andet har ansvaret for det genanvendte hus på Nørrebro.

”Det har fungeret som en helt normal bygning af den alder. Vi har i nyere tid ikke haft nogle ekstra driftsudgifter, der kan hænge sammen med, at huset er lavet af genbrugsmaterialer,” siger driftschefen, der alligevel hvert år vurderer behovet og eventuelt afsætter et beløb til ekstra udgifter."

”Vi har ikke haft behov for at bruge pengene i mange år. De ryger som regel tilbage i sparebøssen – til henlæggelserne,” siger driftschefen og tilføjer, at sparebøssen måske bliver taget i brug på et senere tidspunkt, hvis der viser sig et behov for det.  

 ”Levetiden kan være kortere på et genbrugshus. Jeg tæller levetiden fra den dag, hvor teglstenene oprindeligt blev lagt på sin første bygning,” tilføjer han.

Stolte af genbrugshus

Til gengæld er både beboere og Per Olaf Huusfeldt selv stolte af at have deres dagligdag i et hus, der er lavet af materialer fra nogle nedrevne villaer på Amager.

De kan godt lide tanken om, at byggeriet ikke skubber til klimakrisen. Og det er netop den tankegang, der skal få flere til at bygge med genbrugsmaterialer, mener Maria Ekblad, medejer hos TRE rådgivende ingeniører og medforfatter til rapporten om de genanvendte huse.

”De senere år er der lavet mange forsøgsprojekter. Vi har ikke brug for flere af dem. Vi har behov for at bygge med flere genbrugsmaterialer for at gøre noget godt for klimaet,” siger hun.

”Vi har for meget byggeaffald, som vi enten deponerer, forbrænder eller knuser og bruger under vores veje. Men vi kommer også til at have ressourcemangel. Vi bruger sten og sand til at lave beton, og vi har ikke råstoffer for evigt,” tilføjer Maria Ekblad.

Gulerod for bæredygtigt byggeri

Hos Byggeskadefonden oplever de stadig flere henvendelser fra boligforeninger, der har brug for gode råd til, hvordan de bygger med genbrug. Det hænger sammen med de nye klimakrav i byggeriet, der betyder, at genbrugsmaterialer tæller som 0 i klimaberegningen.

Og det er en ”gulerod for at bygge bæredygtigt,” mener Byggeskadefondens driftsdirektør, Kathrine Birkemark, der bifalder udviklingen.

Men samtidig opfordrer hun foreninger til at være meget grundige, når de skal bygge med genbrug. Ellers kan det resultere i flere udgifter til driften.

”Vi håber, at man vil tænke mere over, hvordan man kan undgå byggeskader. Tænk over, hvordan du mindsker risikoen. For eksempel er det en god ide at bygge genbrugsmaterialer ind et sted, hvor de er nemme at skifte ud,” siger Kathrine Birkemark og anbefaler, at ikke-bærende dele af en facade bliver bygget af genbrug.

Bærende dele bør blive bygget af nye materialer. Det øger chancen for et byggeri med et langt liv. Det samme gør en risikoanalyse, som man får rådgiver til at lave.

Kræver mere planlægning

Til gengæld skal man være forberedt på, at det kan blive dyrere og kræver mere planlægning at bygge med genbrug, mener Maria Ekblad:

”Det kræver mere arbejdskraft, fordi man først skal sikre materialerne, når man river ned. Bagefter skal man rense det, der genbruges. Og så skal det pakkes,” siger hun.

Hos Byggeskadefonden er de enige:

”Genbrugssten kan være dyrere at købe, men de kan give minimale udgifter til driften. Du skal bare tænke på risikoen. For eksempel kan du bygge en sten ind under et udhæng for at beskytte den mod vind og vejr,” siger Kathrine Birkemark og foreslår, at man vælger en rådgiver, der har historisk viden om genbrugsmaterialer.

Industrialisering satte stopper for genbrug

Tegl, træ, skiffer, beton og stål er gennem tiden blevet genbrugt til at bygge kirker, slotte og herregårde. Under krige og økonomiske kriser brugte man genbrug, fordi der manglede materialer. Men under industrialiseringen i 60'erne røg interessen for genbrug. Nu handlede det om at bygge meget på kort tid. Og det skulle være billigt.

”Vi fik flere arbejdspladser i 60'erne. Lønningerne steg. Derfor blev det meget dyrt at sætte personale til at rense genbrugte mursten. Pludselig var det ikke længere materialerne, der var dyre,” forklarer Maria Ekblad.

Affaldet hobede sig op de kommende årtier. Derfor kom der i 90'erne et politisk fokus på at bygge med genbrug. Og de genanvendte huse blev til med politisk støtte til nye teknologier inden for genbrugte byggematerialer. Bagefter gik det hele i stå.

”Tanken var, at forsøgsprojekterne skulle vise, at vi sagtens kunne bygge i genbrug. Men det politiske fokus skiftede hurtigt. Nu er vi heldigvis på næste genbrugsbølge, og vi har mange gode erfaringer, som vi kan trække på,” siger Maria Ekblad.