02. NOV. 2023 KL. 10:00

Selv på de attraktive adresser står ældreboliger tomme

INDBLIK Tema (1)

Guldbergshave på Nørrebro i København var en gang ældreboliger. Så tidligt som i 90'erne overtog AKB boligerne fra kommunen og ombyggede dem til familieboliger. Foto: Regnar M. Nielsen

Aarhuspolitiker: Mange års tilgængelighedsrenoveringer af almene familieboliger mindsker behovet for ældreboliger.

Thit Jensens Gade 1 – en adresse omgivet af kanaler i prestigebydelen Aarhus Ø. Ejendommen er tegnet af RUM og ERIK arkitekter. Færdigopført i 2020.

17 minutter til fods, fem minutter på cykel og beboerne er i midten af Danmarks næststørste by med de kommercielle og kulturelle tilbud, der lever op til, at metropolen er smilets by.

Fra fællesarealerne på toppen af byggeriet kan de ældre nyde udsigterne over havn, bydelens højhuse og midtbyens tage. Det kan de sammen med almindelige familier med børn, som Bor i AAB's almindelige familieboliger, som huset også indeholder.

Vi er i ”Generationernes Hus”.

Disse herligheder plus adgang til egen cafe, værksteder, foredrag og andre attraktive kulturtilbud tilbydes byens ældre for huslejer, der afhængig af boligens størrelse og beliggenhed i huset, svinger fra 7.423 til 9.855 kroner.

Svært at leje ud

Der bliver flere ældre i Aarhus, der vokser med cirka 4.000 indbyggere om året. Huslejen er – beliggenheden taget i betragtning – beskeden. Alligevel står for mange af de 200 ældre- og plejeboliger tre år efter færdiggørelsen af prestigehuset enten tomme eller bliver brugt til andre formål.

19 boliger står tomme. 26 benyttes til genhusning i forbindelse med en renovering af handicapboliger et andet sted i kommunen, og 29 boliger er blevet hjem for fordrevne ukrainere.

At det er vanskeligt at leje ældreboliger ud, er ikke specielt for boligerne i Generationernes Hus. Aarhus Kommune, som med enkelte undtagelser ejer byens ældre-og plejeboliger, har store udgifter til tomgangsleje. I 2021 måtte kommunen ryste op med 32 millioner kroner til at betale tomgangsleje.

Ukrainske flygtninge

Det kunne være meget værre, hvis ikke en tragedie i 2022 afhjalp det blødende budget.

”Vi har kunnet benytte boligerne til at huse flygtninge fra Ukraine. Det er tragisk, at ukrainerne har været nødt til at flygte. Det havde alle naturligvis helst været foruden. Men når omstændighederne er sådan, er vi naturligvis glade for, at vi kan hjælpe,” siger Venstres rådmand for Sundheds- og Omsorgs-forvaltningen i Aarhus Kommune, Christian Budde.

Kommunen har i alt modtaget 2.088 ukrainske flygtninge. Den statslige refusion for tag over hovedet til de mange flygtninge halverede i 2022 kommunens udgifter til tomgangsleje til 16 millioner. I år er det budgetteret til 12 millioner.  

Problemet er dog ikke løst med de ukrainske flygtninge.

”12 millioner kroner er mange penge. Og de ukrainske flygtninge skal, uanset om det er her eller i Ukraine, videre i livet. Derfor skal vi finde andre løsninger. Vi sætter knap 400 boliger, der ikke er tidssvarende til salg,” fortsætter han.

Om Aarhus og København

Den 1. januar 2023 boede ifølge Danmarks Statistik 653.664 indbyggere i Københavns Kommune. Siden 2010 er indbyggertallet i hovedstadskommunen steget med cirka 10.000 nye borgere om året.

Tilsvarende boede der 361.000 indbyggere i Aarhus Kommune. Her er indbyggertallet siden 2010 årligt steget med cirka 4.500 nye borgere.

Et landsdækkende problem

Det er ikke kun i Aarhus og Københavns kommuner, der er problemer med tomme ældre- og plejeboliger. Der er knap 90.000 almene ældre- og plejeboliger i Danmark. Af dem var ifølge en rapport fra Social-, bolig- og ældreministeriet skønsmæssigt over 3.300 i tomgang i 2021. Det er næsten 1.000 flere, end det skønsmæssigt var tilfældet i 2018. Tomgang vil sige, at boligen har stået tom i mere end tre måneder.

Boligerne i tomgang svarede i 2021 til knap fire procent af alle kategoriens boliger. Det lyder ikke voldsomt. Men til sammenligning er det forholdsvist næsten otte gange så mange, som der er tomme almene familieboliger i Danmark.

 

”Ligesom boliger, der blev bygget for 40 år siden, bliver utidssvarende nu, vil det, der bygges nu, også blive utidssvarende en dag. Så er det jo fint, hvis andre kan overtage dem og omgøre dem til familie-, ungdomsboliger eller noget helt andet.”

Christian Budde

Rådmand for Sundheds- og Omsorgs-forvaltningen i Aarhus Kommune

Fortsat behov for ældreboliger

At Aarhus Kommune sælger ud af sine ældreboliger, er sket før – eksempelvis i 2015. Og det kommer formentlig også til at ske i fremtiden.

”Ligesom boliger, der blev bygget for 40 år siden, bliver utidssvarende nu, vil det, der bygges nu, også blive utidssvarende en dag. Så er det jo fint, hvis andre kan overtage dem og omgøre dem til familie-, ungdomsboliger eller noget helt andet,” siger Christian Budde.

Rådmanden understreger, at der naturligvis også i fremtiden bliver behov for specielle boliger til den ældre generation.

”Statistikkerne fortæller, at der bliver flere ældre. En del af at blive ældre er for mange tab af mobilitet. For nogen i et omfang, hvor bostøtte og pleje er nødvendig. De kommende generationer vil dog være mere kræsne og kritiske i forhold til de boliger, de bliver tilbudt,” siger Christian Budde.

”Det er derfor, at vi byggede et tilbud som ’Generationernes Hus’. Det er målrettet de kommende ældres behov,” fortsætter han.

Rådmanden føler sig fortrøstningsfuld, når det gælder fremtidsudsigterne for "Generationernes Hus".

”Det kom skidt i gang, da covid-epidemien var på sit højeste. På det tidspunkt var flytninger uoverskuelige. Med tiden der gik, hvor ingen flyttede ind, begyndte potentielle beboere måske også at overveje, om der er noget galt med huset og konceptet, siden ingen flytter ind,” forklarer Christian Budde.

”Efterhånden, som flere flytter ind, og den interaktive tilværelse for husets generationer udvikler sig, som det fra starten er tiltænkt, skal det positive indtryk nok brede sig og udvikle sig til efterspørgsel,” fortsætter han. 

Vil blive i eget hjem

Christian Buddes politiske kollega, Anette Poulsen (S), der er formand for kommunens Sundheds- og Omsorgsudvalg, udtrykker bekymring for den traditionelle ældreboligs fremtid.

"Jeg tror fortsat, det bliver svært at udleje de gamle ældreboliger fremover. Nutidens ældre stiller andre krav til boligen i seniorlivet end tidligere. Flere har et ønske om at blive boende i nærmiljøet blandt de mennesker, de kender," siger Anette Poulsen.

”Heldigvis er muligheden for at kunne blive i eget hjem udviklet betydeligt gennem de seneste år. Tilgængelighed er indtænkt, når boliger nybygges. Det er også tilfældet for mange tusinde almene familieboliger, der er renoveret,” fortsætter hun. 

En historie der genspiller

Også i Danmarks største by, København, er det blevet en udfordring at leje den traditionelle ældrebolig ud. Og det er ikke noget nyt.

I 30’erne var der fuld fart på etableringen af velfærdsstaten. Der blev bygget kvalitetsboliger, som skulle sikre alle befolkningsgrupper et godt og trygt sted at bo – også de ældre. I 1937 stod 533 ældreboliger klar i ”Guldbergs Have”.

Et smukt rødstensbyggeri tegnet af arkitekt Poul Holsøe for Københavns Kommune.

Dengang et byggeri hentet i fremtiden med toiletter på hver etage, køkkener med vandføring. Et paradis for den tids ældre.

50 år senere. Boligerne er for små – selv for ældre. Tre etager uden elevator er for mange uoverkommeligt.

Målgruppen siger "nej tak!" Den ellers smukke bebyggelse blev mere og mere forladt. 

Den almene løsning

I 1992 overtog boligorganisationen AKB bebyggelsen fra Københavns Kommune. Lejligheder blev slået sammen og totalt moderniseret med blandt andet nye køkkener og badeværelser.

De 533 ældreboliger blev til 292 lyse, venlige og rummelige familieboliger. Guldbergs Have er i dag en grøn og fredelig ø isoleret fra tung trafik på det i dag feterede Nørrebro.

En tilsvarende udvikling gennemgik tusinder af tidligere kommunale ældreboliger i Valbyholm, Husumvænge og mange flere steder i 80’erne og 90’erne.

Et sjældent godt tilbud

I 80’erne og 90’erne var København en fattig og udfordret by, hvor det generelt var svært at holde på indbyggerne.

Nu skriver vi 20’erne i et nyt århundrede. København er blevet en af Europas mest attraktive byer. Kvadratmeterprisen på en købebolig ligger ifølge Boliga på 60.000 kroner.

Kun overgået af Gentofte og Frederiksberg. Ifølge BoligPortal koster en etværelseslejlighed ved leje i gennemsnit over 9.000 kroner om måneden.

For 60 kvadratmeter i en almen ældrebolig skulle man i 2020 ifølge en analyse fra BL betale 6.400 kroner for 60 kvadratmeter i København. Et sjældent tilbud.

Kommer andre til gode

Alligevel har Københavns Kommune stadig problemer med at visitere ældre til alle 4.500 alment ejede ældreboliger, kommunen har visitationsretten til.

”Vi indgik for nogle år siden en aftale med handicapafdelingen i Socialforvaltningen om, at visitationsretten til 500 boliger overgik til dem. Og i 2014 indgik vi en aftale med boligorganisationerne, som ejer boligerne, om at de også kan leje 500 boliger ud som ungdomsboliger," forklarer leder af boligsekretariatet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, Per Christensen.

Indtil videre er der efter denne model, som åbner for, at ældreboligerne også kan lejes ud til unge og uddannelsesparate, lejet 300 boliger ud.

”Vi frygtede, at der kunne opstå konflikter og klager, når unge mennesker flyttede ind som naboer til ældre. Men det har været en stor succes. Vi har modtaget en klage. Det var fra et ungt menneske, der klagede over, at naboens fjernsyn spillede ekstremt højt. Det viste sig, at pågældendes høreapparat var sat ud,” forklarer han videre.

Har fundet et leje

I modsætning til Aarhus ejes de ældreboliger, Københavns Kommune har anvisningsret til, alle af almene boligorganisationer.

”Det gør de blandt andet, fordi det historisk har vist sig mere fleksibelt. Når behovet opstår, er det eksempelvis enklere for en almen boligorganisation at gennemføre ommærkning og eventuel ombygning til andre boligtyper,” siger Per Christensen.

Trods vigende udlejning af de resterende ældreboliger ønsker kommunen for nuværende ikke at afvikle visitationsretten til flere af boligerne.

”Antallet af ældre i kommunen faldt frem til 2018. Nu stiger det igen. Og vi skal altid være i stand til at dække det aktuelle behov, vores ældre har,” siger Per Christensen.

Lederen af boligforsyningen, der også er leder af moderniseringen af samme, er dog bevidst om, at efterspørgslen hele tiden udvikler sig.

Et stærkt samarbejde

De almene boligorganisationer i København er glade for samarbejdet med kommunen.

”Vi sætter stor pris på samarbejdet med kommunen om at skabe betalbare boliger og bevare balancen i den blandende og mangfoldige by. Ønsket er 'vugge til grav'-princippet, hvor generationer på trods af forskellighed kan bo og leve side om side hele livet i trygge boligområder,” siger formanden for BL's 1. kreds, Camilla Hegnsborg, der repræsenterer de almene boligorganisationer i Københavns Kommune.

”Vi er naturligvis også altid klar til at drøfte og iværksætte initiativer, der har til formål at sikre, at vores boliger lejes ud, og vi er nødt til konstant at kigge fremad for at se, hvordan konturerne, livsstil og familiemønstre ændrer sig og dermed leje ud til andre end de mennesker, der oprindeligt var bygget til, men som nu har behov for dem,” fortsætter hun.

Indblik om ældreboliger

Denne artikel er den tredje i en serie af artikler, Fagbladet Boligen i efteråret udgiver om tomme ældreboliger i Danmark.

Tidligere er udkommet:

Indblikket vil fortsætte med flere artikler i de kommende uger.

Læs senere artikler

Problemerne med tomme ældreboliger vokser

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Lukning af store virksomheder skaber tomme ældreboliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste