Fremtidens ældreboligmarked kræver bredere tilpasning

Fjorden hen over havnen med dens aktiviteter, sygehuset, rådhuset, Varbergparken, domkirken.

Inklusiv et museumstog, der jævnligt passerer forbi drevet af et damplokomotiv, er det blot nogle af de udsigter, ægteparret Asta og Finn Hinrichsen har fra deres spritnye lejlighed på tredje sal i Engelparken i Haderslev.

Et seniorbofællesskab opført af Haderslev Almene Boligselskab (HAB) med 66 boliger forbeholdt personer over 50 år.

”Vi kan også se Gammel Haderslev Kirke, som vi er viet i,” supplerer Finn Hinrichsen, som ikke alene har boet hele sit 74-årige liv i byen. Han har levet hele sit liv i kvarteret. Senest 49 år i en stor murmestervilla, Finn Hinrichsens far var med til at bygge få hundrede meter fra den nye bolig.

Lejligheden, som inklusive forbrugsafgifter koster 10.500 kroner om måneden i husleje, er 109 kvadratmeter stor og fremtidssikret for ægteparret.

”Vi er friske nu, tager gerne trappen, cykler eller går ind til centrum af byen,” siger Asta Hinrichsen.

”Men kommer den tid, er elevatoren der. Det hele er også indrettet, så det er til at komme til med en rollator eller kørestol,” fortsætter hun.

Pæn efterspørgsel

Ud over udsigten omfatter de af HAB skabte herligheder krolf- og petanque-baner, et stort fælleshus, med værksteder, festsal med plads til 85 gæster til 500 kroner pr. døgn og to dobbeltværelser med bad til gæster for 150 kroner pr. overnatning.

Efterspørgslen på boligerne i Engelparken har ikke overraskende været stor.

”Der var cirka 400 personer til det informationsmøde, vi indkaldte til, inden byggeriet overhovedet begyndte. Og rigtig mange tegnede sig med det samme for en bolig,” fortæller direktør for HAB, Søren Sørensen.  

Blandt dem ægteparret Hinrichsen.

”Vi var i overvejelse om at sælge vores hus. Og da vi hørte om HABs planer om dette byggeri, lod vi os skrive op,” forklarer Asta Hinrichsen.

”Vi har været med fra begyndelsen. Vi fulgte med gennem hele byggeriet. Var endda med til rejsegildet. På et tidspunkt fik vi muligheden for selv at vælge den lejlighed, vi ville bo i,” fortsætter Finn Hinrichsen.

Der var mange, der fulgte parrets eksempel. Der er dog stadig enkelte tomme boliger i afdelingen. Men ifølge HAB-direktøren er det et spørgsmål om kort tid.

”Vi har mange skrevet op, der først skal have solgt deres hus. Det går ikke lige let for alle. Der er steder i kommunen, hvor det er nemmere end andre,” siger Søren Sørensen.

Der er helt sikkert indbyggere i Haderslev, som vil efterspørge boligerne i Engelparken. En undersøgelse, Kantar Gallup har gennemført for BL – Danmarks Almene Boliger i maj i år, viser, at godt 20 procent af befolkningen over 60 år ønsker at bo i et bofællesskab i deres seniortilværelse.

Anden målgruppe

Boligdirektøren finder det ikke mærkeligt at bygge et nyt ældreboligfællesskab, når man har mange tomme ældreboliger, der ikke er udlejet.

”Vi skal have den vare på hylden, kunderne efterspørger. Desuden kan kun de færreste af dem, der er flyttet i Engelparken, komme i betragtning til en ældrebolig, da de stadig er sunde og raske,” siger Søren Sørensen.

”Men det er klart, at kun få af Engelparkens beboere kommer til at efterspørge en af de traditionelle ældreboliger, fordi de her boliger er lige så tilgængelighedssikret. Men det vil jo også være tilfældet i en nybygget eller nyrenoveret afdeling med familieboliger,” fortsætter han.   

Ikke et tilbud for alle

Modellen for et bofællesskab som det, der er opført i Haderslev, er løsningen for nogen ældre. Men bestemt ikke alle. Huslejer på 10.500 kroner om måneden er afgjort et fair tilbud for en over 100 kvadratmeter stor og ny lejlighed. Men en voldsom udgift, hvis man kun har en folkepension, der aktuelt inklusiv tillægsbeløbet før skat er 14.439 kroner for enlige og 10.657 kroner pr. person for par om måneden.

Beregninger, BL – Danmarks Almene Boliger har gennemført på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik viser, at hver femte, der overgår til folkepension har ingen eller under 20.000 kroner om året i supplerende pensionsudbetalinger. Det vidner om, at selv med udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne er der stadig en vis gruppe, der i alderdommen overvejende er afhængige af offentlige ydelser, og derfor har begrænsede indtægter som pensionister. Et forhold, der på baggrund af fremskrivninger af befolkningens pensionsformuer, også vil være tilfældet i fremtiden for en nævneværdig gruppe.    

”Der er og vil fortsat være en gruppe af ældre, som ikke bare kan vælge den boligtype, de ønsker sig. Derfor er det vigtigt, at det offentlige også i fremtiden sikrer denne gruppe betalelige tilbud på ældre- og handicapvenlig boliger,” siger Ældre Sagens konsulent med ansvar for boliger og trafik, Marlene Rishøj Cordes.

”Men det skal ikke bare være den kun 60 kvadratmeter udtjente bolig fra begyndelsen af 80’erne, som ligger hvor ingen andre vil bo. Selv om man ikke er rig, har man krav på en værdig seniortilværelse i en tidssvarende bolig,” fortsætter hun.

Krævende generation

Konsulenten fra Ældresagen erkender, at både den nuværende og kommende seniorgeneration bliver vanskeligere at stille tilfreds.

”Boligarealforbruget er steget markant i mange år. Alle vil have mere plads. Det gælder også de ældre, som for de flestes vedkommende gerne vil beholde hovedparten af deres ejendele og møbler. Ens ting er ikke bare minder men i mange sammenhænge det, der fysisk definerer, hvad man er og har udrettet gennem et langt liv. Det er det, der skaber et hjem. Det stiller krav til størrelsen af boligen. De fleste vil gerne blive boende i det miljø og blandt de mennesker, de kender. Derfor er den rigtige løsning for flertallet, at de kan blive i deres eget hjem. Heldigvis er man nået langt i bestræbelserne på at nybygge og renovere boligen til hele livet,” forklarer Marlene Rishøj Cordes.

En betydelig gruppe søger dog noget andet, end det de er vant til. Det gælder for eksempel forskellige former for bofællesskaber.

”Nogen vil gerne bo sammen med jævnaldrende. Andre foretrækker et fællesskab med mennesker fra flere generationer. For de fleste er det vigtigt, at boligen ligger i eller meget tæt på ens sædvanlige nærmiljø. Men for nogen betyder det mindre. Nogen vil faktisk gerne noget helt andet, fortsætter hun.

Det ønsker de

Opgørelser, BL – Danmarks Almene Boliger har gennemført på baggrund af en undersøgelse foretaget i foråret af Kantor Gallup, viser, at næsten dobbelt så mange kvinder som mænd over 50 år ønsker at flytte i et bofællesskab. Seks ud af 10 foretrækker dog at bo i eget hus. Færrest drømmer om at bo i en landejendom. Hvis man bor i en storby er det under en procent, der ønsker at flytte på landet. Helt tilsvarende er det kun halvanden procent af dem, som bor på landet, der ønsker at flytte til en storby. Langt de fleste ønsker en bolig på over 80 kvadratmeter. Under fem procent ønsker en bolig på eller under de 60 kvadratmeter, rigtig mange ældreboliger er.

Hold fokus på beboerne

Hos BL – Danmarks Almene Boliger er der ingen tvivl om, at den traditionelle ældrebolig er under pres.

”Gennem de seneste år har kommuner og almene boligorganisationer ommærket, solgt og nedrevet flere tusinde traditionelle ældreboliger,” siger administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

 ”På trods af at der i de kommende år bliver flere ældre, tyder meget på, at kommuner og boligorganisationer fortsat kommer til at samarbejde om den opgave. Det vil forudsætte, at der er landsbyggefondsmidler til de nødvendige tilpasninger. Og de nødvendige beslutninger skal tages i tide, så helt unødvendige lejetab undgås,” fortsætter han.

BL-direktøren vil dog også fastholde fokus på de eksisterende ældreboliger.

”Aktuelt er det skønsmæssigt 3.000 ældreboliger, som står tomme. Men vi må ikke glemme, at en af de  store samfundsændringer det kommende årti er stigningen i andelen af ældre og gamle. Det stiller nye krav til den eksisterende boligmasse.,” fortsætter han.

Udviklingen kræver nyt

Efterspørgslen vil bevæge sig væk fra den traditionelle ældrebolig.

”Det er tydeligt, at langt de fleste vil blive i deres egen bolig og boligkvarter gennem hele livet. Og gerne i boligkvarterer med flere generationer. Renoveringer og omdannelser skal have fokus på fællesskaber, så vi modvirker den farlige ensomhed,” siger Bent Madsen.

”I takt med aldringen bliver nærhed i sundhed også et helt centralt emne både for den enkelte og samfundet. Hvordan kan fremtidens boligkvarterer også blive en effektiv platform for nærhed i sundhed,” fortsætter han.