01. SEP. 2021 KL. 16:18
Det almene spiller nøglerolle i ny civilsamfundsstrategi
01. SEP. 2021 KL. 16:18
Boligforeningerne fremhæves som en vigtig aktør i ny civilsamfundsstrategi. I de almene boligområder er man tæt på nogle af de sårbare grupper i vores samfund og vant til at samle flere parter om opgaveløsningen, og det er netop en af hovedanbefalingerne.
Hvordan skal komplekse sociale udfordringer løses? I anbefalingerne til en ny civilsamfundsstrategi, der netop er offentliggjort, lægger man vægt på de brede partnerskaber. BL har været med i tilblivelsen af strategien og glæder sig over hovedlinjerne i den nye strategi.
"Vi ser fine takter i det her strategipapir, fordi man er meget konkret i forhold til de udfordringer, man vil have løst og har fokus på partnerskaber. Det er sådan, man løser komplekse sociale udfordringer, og det er præcis den måde, vi er vant til at arbejde på i det boligsociale," siger Rikke Lønne, der er afdelingschef for strategisk udvikling og samarbejde i BL.
Vigtig medspiller
Rikke Lønne hæfter sig ved, at boligforeningerne flere gange fremhæves som en vigtig aktør, det er oplagt at samarbejde med i indsatsen for borgere med komplekse sociale problemer.
Artiklen fortsætter under billedet.
"Med vores store indsats på ensomhedsområdet, har vi netop vist, hvordan vi har en særlig mulighed for at bringe almene beboere tættere sammen i positive fællesskaber." Det siger Rikke Lønne Afdelingschef for strategisk udvikling og samarbejde i BL Foto: Holger Anderson
Læs senere artikler
BL: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”
Skulderklap: Landets almene boliger får 15 mio. til at bekæmpe ensomhed
28,7 millioner ansøgt i pulje til bekæmpelse af ensomhed
"Vi er sindssygt glade for- og stolte af, at man i strategipapiret peger særligt på de almene boligorganisationer som en vigtig medspiller i at løse de her udfordringer og at vi nævnes i forhold til konkrete partnerskaber," siger Rikke Lønne.
Arbejdsgruppen bag strategipapiret skriver blandt andet, at det er vigtigt at bruge velfungerende lokale og afprøvede indsatser og fremhæver “boligsociale samarbejder mellem boligforeninger, civilsamfund og kommune.”
Huser mange udsatte
De komplekse sociale udfordringer kan være de titusinder af udsatte og sårbare unge uden job eller uddannelse. Eller mennesker med psykiske lidelser, som også har et misbrug.
Skal man hjælpe grupper som disse, er en tæt og tværgående indsats helt nødvendig, siger Rikke Lønne.
"Det er afgørende, at vi samarbejder - også på tværs af sektorer. At vi ser os selv som en del af en værdikæde, hvor vi alle har en særlig rolle at udfylde."
Boligforeningerne har blandt andet en nøglerolle i at opdage- og skabe kontakt til de mennesker, der har brug for hjælp.
"Vi huser jo mange af de mennesker, der kan have brug for en håndsrækning. Med vores store indsats på ensomhedsområdet, har vi netop vist, hvordan vi har en særlig mulighed for at bringe almene beboere tættere sammen i positive fællesskaber. Det er ikke nødvendigvis os, der udfører aktiviteterne men vi kan spotte borgerne, etablere kontakt og bygge bro til andre vigtige indsatser, siger Rikke Lønne.
Læs også: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”
Anbefalingerne, der netop er blevet præsenteret for regeringen og Folketingets partier, rummer også bud på, hvordan man sikrer en mere holdbar finansiering af civilsamfundets sociale arbejde, sikrer bedre inklusion af udsatte borgere i frivilligt arbejde og modarbejder ensomhed.
Om skribenten
Seneste Artikel
Lommepengejob gav Mohammed mod på mereMest læste
Se alle artikler (3003)0