05. JAN. 2021 KL. 13:25

BL: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”

Foto Holger Anderson Rikke Lønne 23

2020 blev året, hvor corona-krisen kastede lys på den sociale ulighed i Danmark. Og hvor den almene boligsektor viste sit værd som del af det sociale beredskab i Danmark.

Ensomhed og selvisolation er to barske konsekvenser af den corona-krise, som i det tidlige forår ramte landet. Og som satte et forstørrelsesglas på den sociale ulighed i samfundet.

Men krisen lærte den almene boligsektor, hvordan den sammen med resten af civilsamfundet kan bruge sin unikke infrastruktur i et socialt beredskab.

”Corona-krisen har vist os, at vi på få dage, ja timer, kan omstille kæmpestore dele af vores samfund effektivt og smidigt. Vi har alle arbejdet ud fra et fælles og klart mål, som følgerne af corona-situationen er,” fortæller Rikke Lønne, funktionschef i BL – Danmarks Almene Boliger, og fortsætter:

”Det har ikke været så interessant at drøfte, hvem der har ansvar for hvad – men hvem der kan gøre hvad. Med de kompetencer og ressourcer vi hver især har.”

Det har ført til værdifulde samarbejder og partnerskaber imellem BL, landsorganisationer og myndigheder.

Men vigtigst har det skabt stærkere relationer og smidige samarbejder på tværs af almene boligorganisationer, kommuner, foreninger og andre lokale aktører. Så de hurtigt og fleksibelt har kunnet hjælpe beboerne.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Det har været utroligt at opleve, hvor hurtigt boligorganisationerne i regi af det boligsociale arbejde har løftet opgaven med at skabe tryghed og igangsætte indsatser for både børn, ældre og udsatte beboere.

Rikke Lønne, funktionschef i BL – Danmarks Almene Boliger

Læs senere artikler

Socialminister: ”Det er en samfundsøkonomisk gevinst, at vi har den almene sektor”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

BL: Sådan søger I midler til bekæmpelse af ensomhed

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Kommunikationen er afgørende

I de almene boligområder er der ikke langt fra medarbejder til beboer eller fra nabo til nabo. Det har været en kæmpe fordel i en krisetid, hvor det er afgørende, at information fra myndighed til borger går stærkt.

”Til forskel fra andre boformer har vi en unik adgang til at nå ud til vores beboere. Vi blev derfor hurtigt opmærksomme på, at den almene boligsektor spillede en afgørende rolle i forhold til at få kommunikeret nødvendig corona-information ud til beboerne. Her har boligorganisationerne leveret en kæmpe indsats,” siger Rikke Lønne.

For at alle mennesker, uanset modersmål eller læsefærdigheder er oplyste i en svær og informationstung tid som denne, etablerede BL allerede i foråret et samarbejde med Mino Danmark. De hjalp med at oversætte og videreformidle statens anbefalinger og nyheder på 30 forskellige sprog.

Formidlings-samarbejder

Udover samarbejdet med Mino Danmark om oversættelse af corona-information, deltager BL i en ekspertgruppe i Sundhedsstyrelsen, hvor den almene sektors erfaringer med kommunikation til borgere med anden etnisk baggrund fortsat bliver videregivet.

Alt relevant information om corona er nu at finde på coronasmitte.dk og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

astridkragcb44981f-foto-claus-bech.jpg

1 / 1Socialminister Astrid Krag. Foto: Claus Bech

Fokus på social ulighed

Ensomheden er vokset i de almene boligområder, i takt med at flere og flere blev hjemsendt eller selvisolerede sig på grund af covid-19.

”Det har været utroligt at opleve, hvor hurtigt boligorganisationerne i regi af det boligsociale arbejde har løftet opgaven med at skabe tryghed og igangsætte indsatser for både børn, ældre og udsatte beboere,” fortæller Rikke Lønne.

Socialminister Astrid Krag er meget optaget af social ulighed og corona-krisens sociale omkostninger. Det førte i 2020 til to besøg i almene boligområder, hvor hun talte med boligsociale medarbejdere og beboere om, hvordan boligsociale indsatser kan hjælpe folk ud af ensomhed. Og hvordan man bedst understøtter fællesskabet for sårbare grupper.

Læs også: Skulderklap til landets almene boliger

Kampagne mod ensomhed

Det har siden ført til, at Kulturministeriet på baggrund af en bred politisk aftale har udmøntet 15 millioner kroner til BL. Igennem kampagnen ”Vær med” kanaliserer BL midlerne ud til projekter til bekæmpelse af ensomhed i de almene boligområder.    

Rikke Lønne har en forventning om, at corona-situationen vil have sociale omkostninger i lang tid fremover. Og at velfærden og ligheden i Danmark vil være under pres.

Men hun er ikke i tvivl om, at de mange erfaringer og nye partnerskaber og samarbejder vil fortsætte, både under og på den anden side af corona-krisen.

”Krisen har kastet lys på, hvor meget den almene sektor og andre aktører i civilsamfundet betyder i et socialt beredskab. Den viden slipper vi ikke den dag, krisen er ovre," afslutter Rikke Lønne, funktionschef i BL.

VÆR MED-kampagnen

Kulturministeriet har udmøntet 15 mio. kroner til BL.

Kampagnen ”Vær med” skal være med til at bekæmpe ensomhed i de almene boligområder.

Almene boligorganisationer kan ansøge puljen til lokale indsatser.

Der åbnes for ansøgninger den 15. januar 2021.

Læs mere om kampagnen, puljen og ansøgningsfrister på BL’s temaside

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almen boligorganisation overtager strandet byggeprojekt

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almen boligorganisation overtager strandet byggeprojekt

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2890 )

0

Læseliste