25. OKT. 2021 KL. 14:45

Hjemløse-udspil: Bolig- og socialpolitik knyttes tæt

20211025 134337 L 1920X1280we

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) og Vibe Klarup, Formand for Rådet for Socialt Udsatte, direktør i Hjem til Alle Alliancen præsenterer regeringens hjemløseudspil på et pressemøde i København mandag den 25. oktober 2021. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nyt udspil skal bane vejen for afskaffelse af hjemløshed. Regeringen har præsenteret udspil, som skal bane vejen for at afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark.

Flere billige boliger, nytænkning af indsatsen, bedre social støtte til mennesker, der skal i egen bolig. Og brugen af Housing First-tilgangen skal styrkes.

Regeringen præsenterede i går et hjemløse-udspil, som har et ambitiøst mål: At alle skal have et hjem, så langvarig hjemløshed i Danmark helt bliver afskaffet.

Alt for mange mennesker i Danmark er hjemløse, lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S). I det seneste årti er antallet af hjemløse steget med 30 procent. Ved seneste hjemløsetælling i 2019 var knap 6.500 mennesker hjemløse.

Bolig- og socialpolitik er tæt forbundne i udspillet. Så flere hjemløse kommer i egen bolig med den nødvendige støtte, og færre har behov for ophold på herberger.

"Vi tager reelt fat i manglen på billige boliger, som er en af de største barrierer for at bekæmpe hjemløshed. Det gør vi både gennem nybyggeri og huslejetilskud til eksisterende boliger, og samtidig gør vi det nemmere for kommunerne at oprette udslusningsboliger. Vi vil støtte vejen til egen bolig, frem for lange ophold på herberger. Det vil styrke indsatsen med Housing First, som, vi ved, virker," siger Astrid Krag (S).

Artiklen fortsætter under kortet: 

Udspil om hjemløshed

I det seneste årti er antallet af hjemløse steget med 30 procent. Ved seneste hjemløsetælling i 2019 var knap 6.500 mennesker hjemløse.


Regeringen har præsenteret udspillet "Alle skal have et hjem – En ny vej ud af hjemløshed'". Læs om udspillet her.

Almene boliger er centrale i bekæmpelsen af hjemløshed. Hos BL kan du finde viden om hjemløshed og almene boliger. Læs også mere om BL's indsats her.

Udspil om hjemløshed

I det seneste årti er antallet af hjemløse steget med 30 procent. Ved seneste hjemløsetælling i 2019 var knap 6.500 mennesker hjemløse.


Regeringen har præsenteret udspillet "Alle skal have et hjem – En ny vej ud af hjemløshed'". Læs om udspillet her.

Almene boliger er centrale i bekæmpelsen af hjemløshed. Hos BL kan du finde viden om hjemløshed og almene boliger. Læs også mere om BL's indsats her.

Hos BL - Danmarks Almene Boliger modtages udspillet positivt.

"Vi er glade for, at regeringens udspil på hjemløshed kobles så direkte til regeringens seneste boligudspil. Forslaget om flere billige almene boliger er helt i tråd med BL’s forslag om basalboliger til en husleje på 3.500 kr. Det er afgørende, at vi sikrer flere varige boligløsninger til udsatte grupper, herunder hjemløse.," siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør I BL – Danmarks Almene Boliger.

Her er de 3 hovedpunkter i udspillet "Alle skal have et hjem" fra Social- og Ældreministeriet.

1: Flere billige boliger til udsatte og hjemløse

- Der afsættes 100 mio. kr. til midlertidigt over en årrække at nedsætte huslejen i op til 1.200 eksisterende almene boliger til 3.500 kr./md. Det gælder kommuner med det største behov.

- Regeringen foreslår desuden at afsætte 680 millioner kroner til og med 2026 til et engangstilskud, som permanent nedsætter huslejen til 3500 kroner om måneden for op til 1700 nye almene boliger.

Disse forslag er også en del af initiativerne fra udspillet ”Tættere på II – Byer med plads til alle”, som regeringen fremlagde den 12. oktober, og som der nu er politiske forhandlinger om.

- Samtidig skal der indgås aftale med kommunerne om at udnytte anvisningsretten til knap 40.000 almene familieboliger med husleje på under 3500 kroner om måneden.

- Kommunerne skal også have bedre mulighed for at give tilskud til husleje i udslusningsboliger. Det kan blandt andet være flere boligtyper og udvidede målgrupper.

2: Omlægning af økonomiske strukturer:

- Regeringen lægger op til, at den statslige refusion efter et kort ophold på et herberg overgår til støtte til borgeren frem for at dække udgifter for lange ophold på herberger.

- Det skal skabe økonomisk incitament for kommunerne til at tilbyde borgere bolig med bostøtte eller et midlertidigt botilbud.

3: Udbredelse af housing first-strategi:

- Der skal etableres et nationalt partnerskab på hjemløseområdet. Det skal ske på tværs af stat, kommuner, fonde, ngo'er og boligorganisationer.

Viceadminjstrerende direktør i BL, Solveig Tingey, hæfter sig ved, at det i udspillet foreslås, at kommunerne skal udnytte anvisningsretten til almene boliger med en husleje under 3.500 kr. om måneden, og påpeger: ”I mange kommuner er der indgået strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler, som også er med til at sikre, at personer i risiko for hjemløshed kan få en bolig. Og der kommer stadig flere aftaler til” og hun fortsætter, ”Det er godt, at regeringen anerkender disse aftaler og det ansvar, som den almene sektor tager. Vi har ikke brug for yderligere regler og krav, der vanskelig de lokale aftaler og løsninger”

Tilfredshed hos Rådet for Socialt Udsatte

Hos Rådet for Socialt Udsatte er man også glade for udspillet. Her har man længe anbefalet at få et målrettet fokus på, at man helt kan afskaffe hjemløshed, hvis den politiske vilje ellers er til stede.

"Vi er meget tilfredse. Udspillet tager fat i de grundlæggende snubletråde, der hidtil har været i hjemløseindsatsen. Det handler om at skaffe flere billige boliger kombineret med social støtte i eget hjem. Og det er netop det, udspillet gør med den store økonomiske omlægning," siger formand i Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup.

Udspillet til at afskaffe hjemløshed skal nu behandles i Folketinget.

Læs senere artikler

Samarbejde skal løfte hjemløse-planen til succes

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

10 milliarder til nye almene boliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Ankestyrelsen: For få billige boliger til hjemløse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Housing first bliver bærende i bekæmpelsen af hjemløshed

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste