04. OKT. 2021 KL. 12:43

Derfor er ’vent’ det bedste råd, når det handler om el-ladestandere

RW 210922 FAB Elbiler 0018

"Der er super god interesse for projektet. Og egentligt er det jo simpelt. Man vil jo ’bare’ have en ladestander op. Men sagen er kompleks," siger Sune Juul Hansen fra FAB, der er ved at udarbejde guidelines til dem, der vil opføre ladestandere. Foto: Robert Wengler

Udviklingsprojekt om el-ladestandere er på vej med værktøjskasse til boligorganisationerne. Lige nu er budskabet ’vent’.

”Budskabet er lige nu ’vent’. Vi ved godt, beskeden er lidt af en party killer. Kan du absolut ikke vente, så er det virkelig vigtigt, at du sørger for en tydelig behovsafklaring”.

Sådan lyder det fra projektleder Sune Juul Hansen fra den fynske boligorganisation FAB. Han driver AlmenNets udviklingsprojekt om strategi for el-biler og ladestandere. Et emne, der fylder utroligt meget i hele landet.

Salget af elbiler og pluginhybrider buldrer opad, men ladeinfrastrukturen kan ikke følge med salget.
 
Mange boligorganisationer er i fuld gang med at etablere ladestandere til el-biler. Til el-biler, der allerede er på markedet, men også til dem, som kommer. Noget, der kan lyde enkelt, men markedet er – især for boligorganisationer – lidt af en jungle af regler.

AlmenNets projekt barsler med en værktøjskasse, som gør det nemmere for beboerdemokrati og boligorganisation at tage beslutninger, når der skal vælges en fremtidssikret model. Og interessen for projektet er kæmpestort fra branchen.

Få de 5 gode råd lige nu, hvis du vil etablere ladestandere

Artiklen fortsætter under billedet:

RW 210922 FAB Elbiler 0009

"Vælg en løsning som er fleksibel og skalerbar, så I opnår en fremtidssikret løsning," siger Sune Juul Hansen fra FAB.

"Nogle ser deres boligområde som en isoleret ø. Men ladestandere er en del af de fleste byer allerede, så der er en generel infrastruktur, som man måske kan arbejde med i sit projekt."

Sune Juul Hansen

Projektleder FAB

Gode slagtilbud kan blive dyre

I sidste uge blev et seminar afholdt med 35 repræsentanter fra boligorganisationer i hele landet. Det foreløbige svar fra projektgruppen er lige nu lidt kedeligt, hvis man står og tripper på at komme i gang: Vent med at etablere det store projekt.

"Der er supergod interesse for projektet. Og egentligt er det jo simpelt. Man vil jo ’bare’ have en ladestander op. Men sagen er kompleks, for hvem forlover man sig med, hvordan ser juraen og finansieringsmodellen ud? Nogle udbydere tilbyder nærmest deres ydelser gratis, men så ved man jo godt, at det på sigt nok kommer til at koste. Det er dét, vi kigger på og kommer med gode guidelines til i begyndelsen af 2022. Jeg synes, de er værd at vente på," siger Sune Juul Hansen.

Sune Juul Hansen fortæller bl.a. om kontrakter fra udbydere, hvor man har en bindingsperiode på op til otte år, men hvor prisfastsættelsen for prisen pr. kWh kun er fast de første to år.

"Så tænker jeg jo, hvad prisen mon bliver i resten af perioden? Den bliver næppe billigere. Så vær opmærksom på kontrakterne. Læs det med småt omkring bindingsperioden. Set fra projektets foreløbige konklusioner, så er projekter, der er mindre og fleksible klart at foretrække. Her starter man måske i det små, men med et ordentligt kabel, så man kan skalere op uden meromkostninger, hvis det viser sig, at der er efterspørgsel."

Behovet er eksplosivt stigende

Der er et stigende pres på tværs af den almene sektor til at sikre en infrastruktur på ladestandere til el-biler. Både fra beboere og boligselskaber, som gerne vil være first movers på den grønne dagsorden.

"Mange er i gang allerede, og det er også her, vi nu får mange af de gode og mindre gode erfaringer høstet. Og så er der også en del prestige i de her projekter. Lige nu siger vi: skynd jer langsomt og få lavet noget rigtig godt i første omgang."

"Det er lidt som med hønen og ægget. Skaber boligselskabet et behov, fordi de er hurtigt ude, eller er det et pres fra beboerne? Det er begge ting. Der er et pres på flere boligselskaber, og det er godt, for det betyder, at der er et reelt behov. Det kan jeg godt lide. Vi vil jo gerne hjælpe beboerne, uanset transportmiddel. Derfor kigger vi i projektet også på installationsdelen og råderetten. Det er jo ikke helt det samme som at sætte en vaskemaskine op. For hvem skal eksempelvis betale installationen, når man ikke bor her længere, strømmen og alt dette," siger Sune Juul Hansen.

Projekt om ladestandere og el-biler

Nogle af de ting, som projektet fra AlmenNet fokuserer på.

  • Fordeling af pladserne. Evt. samarbejder med kommunerne.
  • Teknikken.
  • Økonomien.
  • Hvem vedligeholder og betaler?
  • Hvilke sideaktiviteter må man som boligorganisation udøve?
  • Hvordan får man ladestandere igennem. El-biler er fortsat for en minoritet.
  • Leverandørerne. Gratis kan være dyrt på den lange bane.
  • Offentlige ladestandere eller lukkede systemer? Håndtering af infrastruktur.

Læs mere hos AlmenNet

Skal Sune Juul Hansen komme med nogle enkle råd, så handler det om at kigge ud over sit eget boligområde. I landets boligområder er der generelt et højt pres på parkeringspladser i landets almene boligområder. Så hvis du pludselig hiver fire pladser ud til el-parkering, hvordan passer det så ind?

"Nogle ser deres boligområde som en isoleret ø. Men ladestanderne er en del af de fleste byer allerede, så der findes måske en generel infrastruktur, som man kan arbejde med i sit projekt. Skal man have åbne systemer, hvor andre fra byen også kan parkere og lade sin bil op, eller vil man have et lukket system? Her kunne det måske være en idé, at man indgik et samarbejde med kommunen, så sådanne el-ladepladser evt. kunne være i nærheden af boligområdet. Der dukker mange spørgsmål op, som vi vil svare på."

Projektet fra AlmenNet kommer med sine anbefalinger i januar / februar 2022.

Læs senere artikler

5 gode råd om el-ladestandere

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligorganisation opsætter ladestandere til el-biler i alle afdelinger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Godt nyt til boligforeningerne: 25 millioner kroner på vej til el-ladestandere

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

El-ladestandere: Nyt projekt skal finde faldgruberne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligorganisationer kan nu selv styre ladestandere til el-biler

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste