26. JAN. 2023 KL. 09:27

Økonomisk støtte til sociale indsatser i boligområder

Bydelsmødre

Bydelsmødre i Husum er en af de frivillige sociale indsatser, der har fået støtte. Foto: Fonden for Socialt Ansvar

En række frivillige sociale indsatser i almene boligområder i København har fået en økonomisk håndsrækning. Indsatserne spiller en afgørende rolle, lyder det fra socialborgmesteren.

Natteravne, fællesskabsfremmende aktiviteter mod ensomhed og idræt for børn og unge i udsatte boligområder.

Det er bare nogle af de 203 frivilligt drevne sociale indsatser, som Socialudvalget i Københavns Kommune har tildelt sammenlagt 14,2 millioner kroner i 2023. Pengene stammer fra den såkaldte §18-pulje, der er målrettet frivilligt socialt arbejde.

En lang række af indsatserne finder sted i almene boligområder.

En af dem er Byrumsmødre i Husum, som har fået tildelt 50.000 kroner. Bydelsmødrene findes rundt om i hele landet, og de støtter og vejleder kvinder med minoritetsbaggrund, der kan have svært ved at finde rundt i for eksempel de kommunale og offentlige systemer.

I Husum er de 30 frivillige bydelsmødre en del af den boligsociale helhedsplan for området, Husum for Alle.

Og her spiller de en vigtig rolle, fortæller Mai-Britt Haugaard Jeppesen, der er chef for Bydelsmødrene hos Fonden for Socialt Ansvar.

”Det særlige ved Bydelsmødre er, at de frivillige er kvinder, som har stået i nogle af de samme situationer som dem, de hjælper. Mange af dem har selv prøvet at være nye i Danmark, og miste hele grundlaget for, hvordan tingene fungerer, og hvem de er. Så derfor er der en meget stærk identifikation, som andre kan spejle sig i.”

Frivillige sociale indsatser

Kommunerne er ifølge Servicelovens § 18 forpligtet til at afsætte et årligt beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. Frivillige sociale organisationer og foreninger kan søge om § 18-støtte.

Indsatser som foregår i almene boligområder i København, der har fået støtte i 2023:

  • Natteravnene i Husum/Tingbjerg
  • Boligsocialt arbejde i Kvartershuset Kgs. Enghave
  • Aktive mødre fra udsatte boligområder i Bispebjerg
  • GAME Playmaker-program på Nørrebro
  • Designværksted i Husum Nord
  • Frivillige netværksgrupper med formål at støtte børn og unge i Bispebjerg
  • SheZone på Nørrebro
  • mfl.
"De sociale indsatser bidrager til at skabe nye fællesskaber og et bedre sammenhold i de almene boligområder. Ikke mindst blandt boligområdernes unge, som mange af indsatserne er målrettet mod. Flere af indsatserne bliver drevet af boligselskaberne og er et vigtigt supplement til de indsatser, vi har i kommunen."

Karina Vestergård Madsen

Socialborgmester, Enhedslisten, Københavns Kommune

Brobyggere

Ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen kan Bydelsmødrene noget, som andre sociale indsatser har svært ved.

”De er meget stærke brobyggere. Så hvis der i Husum er nogle kommunale eller boligsociale indsatser, der skal ud til de udsatte familier, er Bydelsmødrene en særlig bro, som kan nå nogle af dem, som andre aktører har rigtig svært ved at komme i kontakt med.”

De 50.000 kroner fra Københavns Kommune er enormt vigtige for Bydelsmødrene i Husum, forklarer Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

”Det betyder, at de kan gøre en kæmpe indsats lokalt. Det betyder, at de kan mobilisere flere kvinder med minoritetsbaggrund, som står lidt udenfor samfundet. At de kan lave aktiviteter for udsatte familier. At de kan lave den her opsøgende indsats, så nogle af dem, der sidder isoleret i deres lejligheder, får en fremstrakt hånd og kan komme ud at deltage aktivt i samfundet,” siger hun.

Løfter en vigtig opgave

Det frivillige sociale arbejde spiller en afgørende rolle, fortæller Københavns socialborgmester, Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten.

”De sociale indsatser bidrager til at skabe nye fællesskaber og et bedre sammenhold i de almene boligområder. Ikke mindst blandt boligområdernes unge, som mange af indsatserne er målrettet mod. Flere af indsatserne bliver drevet af boligselskaberne og er et vigtigt supplement til de indsatser, vi har i kommunen. Mange af dem er mindre indsatser, som er afhængige af at få økonomisk støtte udefra, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi kan støtte dem fra kommunens side,” lyder det fra borgmesteren.

Karina Vestergård Madsen peger på, at blandt andre Bydelsmødrene gør en forskel.

”Bydelsmødre løfter en vigtig opgave ved at hjælpe kvinder, der lever isoleret, med at få kontakt til de tilbud, vi har til kvinderne i for eksempel kommunen. Bydelsmødre fungerer altså som brobyggere til et offentligt system, som det godt kan være svært at navigere rundt i, og derfor giver det god mening, at vi fra kommunens side støtter indsatsen.”

Læs senere artikler

Debat: "Vi skal lave sociale indsatser og bygge mere blandet i fremtiden"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligsociale indsatser sender flere fra udsatte boligområder i uddannelse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Christian Møller Rasmussen BL
Christian Møller Rasmussen

Christian Møller Rasmussen er presse- og kommunikationskonsulent i BL. Christian skriver om boligpolitik og har fokus på, at medierne bliver opmærksomme på de artikler, der bringes på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Almene beboere ønsker mere teknologi i fremtidens sundhedsvæsen

Christian Møller Rasmussen er presse- og kommunikationskonsulent i BL. Christian skriver om boligpolitik og har fokus på, at medierne bliver opmærksomme på de artikler, der bringes på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Almene beboere ønsker mere teknologi i fremtidens sundhedsvæsen

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2972 )

0

Læseliste