03. MAJ. 2022 KL. 10:41

Boligsociale indsatser sender flere fra udsatte boligområder i uddannelse

Finlandsparken 066

VIVE-rapporten viser, at børn og unge med etnisk herkomst, der bor i udsatte boligområder med boligsociale indsatser, i perioden fra 2000 og frem har øget deres livschancer markant mere sammenlignet med børn og unge, der ikke har en etnisk herkomst. Foto: Simon Jeppesen

Flere unge fra landets udsatte boligområder får sig en uddannelse. Det er bl.a. vejledning, som hjælper de unge i gang, viser ny analyse.

Det går fremad med uddannelsesniveauet i de udsatte boligområde.

Ja, faktisk gemmer der sig en rigtig god succeshistorie derude i områderne, for børn og unge rykker sig markant mere på blandt andet uddannelse, end tilfældet er uden for disse områder.

Især unge med ikkevestlig baggrund uddanner sig i stort omfang.

Det viser en ny analyse fra Vive. Rapporten hedder ’Chanceulighed i udsatte boligområder’ og kan læses hos VIVE her. 

Årsagen til, at flere unge fra de udsatte boligområder tager sig en videregående uddannelse, er blandt andet, at mange områder har boligsociale helhedsplaner som gør noget rigtig godt ved chancerne for øget uddannelse.

Godt 200.000 mennesker bor i dag om boligområder, der er omfattet af en boligsocial helhedsplan.

"Der er tegn på, at de samlede velfærdsindsatser, og herunder den boligsociale indsats, lykkes med at kompensere anderledes og bedre for social oprindelse i de udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan end alle andre steder," lyder det fra rapportens forfatter Gunvor Christensen, som er projektchef i VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hun peger på, at medarbejderne på de boligsociale medarbejdere hjælper de unge på mange måder. Men at noget af det allervigtigste er at de unge får sparket til selvtilliden.

DET VISER VIVE-ANALYSEN

- Der ses specielt en fremgang blandt unge kvinder fra de såkaldte MENAPT-lande. Det betyder, at de har baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet.

- De uddanner sig nu på et niveau, der svarer til befolkningsgennemsnittet for primært etniske danske.

- Konkret var det 42 procent i denne gruppe, der i 2019 afsluttede en videregående uddannelse. Det samme tal lå i 2000 på 9 procent.

- Blandt de øvrige 29-årige kvinder er tallet steget fra 18 til 39 procent. For mænd - uanset etnisk baggrund - er andelen steget fra 10 til 25 procent.

- VIVE har udarbejdet analysen for Landsbyggefonden.

Læs uddybende om den nye rapport fra VIVE hos Landsbyggefonden.

"Vi kan se, at unge kvinder med anden etnisk herkomst i udsatte boligområder med boligsociale indsatser uddanner sig på et niveau, der kan sammenlignes med unge kvinder i befolkningen i Danmark generelt."

Gunvor Christensen

VIVE

Stærkt samarbejde giver resultater

Indsatserne ude i områderne er bl.a. finansieret af Landsbyggefonden og bygger på et tæt samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne om forskellige aktiviteter.

Og for at løse de komplekse og vanskelige problemer hos børn og unge i udsatte positioner kræver det, at netop kommune og boligsocial indsats har hinandens rammer, forpligtelser og styrker.

VIVE-rapporten viser, at børn og unge med etnisk herkomst, der bor i udsatte boligområder med boligsociale indsatser, i perioden fra 2000 og frem har øget deres livschancer markant mere sammenlignet med børn og unge, der ikke har en etnisk herkomst.

"Det er et meget positivt resultat. Disse børn og unge uddanner sig generelt meget, og de fuldfører deres uddannelser," siger Gunvor Christensen.

"Og vi kan se, at unge kvinder med anden etnisk herkomst i udsatte boligområder med boligsociale indsatser uddanner sig på et niveau, der kan sammenlignes med unge kvinder i befolkningen i Danmark generelt. De har taget et kæmperyk, men de unge mænd følger trop," siger Gunvor Christensen.

Ret kikkerten mod etnisk danske unge

Unge med ikke-vestlig baggrund er nu kommet i gang. Men kikkerten bør rettes på etnisk danske unge. Her halter man bagefter i de udsatte boligområder.

"Der har jo været et meget skarpt politisk fokus på, at man skal gøre noget i forhold til ikke-vestlige unge. De boligsociale medarbejdere står ikke og sortere i, hvem der må og ikke må komme, men der har været et særligt fokus. Det ser ud til at være lykkes meget godt, så kikkerten skal nok rettes mod de etnisk danske unge nu," siger Gunvor Christensen til DR.dk.

Læs uddybende om den nye rapport fra VIVE hos Landsbyggefonden.

Læs senere artikler

Udsættelser tager endnu et dyk ned

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Bodil er frivillig, når det passer hende

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Sådan hjælper boligselskaber beboere som ikke kan betale huslejen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2890 )

0

Læseliste