Sådan hjælper boligselskaber beboere som ikke kan betale huslejen

Domea.dk’s team af boligsociale rådgivere får altid travlt omkring den 27. i måneden.

På det tidspunkt begynder de at ringe, skrive og sende sms’er til en gruppe af beboere, der ikke har betalt deres husleje til tiden. Sådan er det hos 34 boligselskaber, som ønsker hjælp til at undgå udsættelser.

Nu er det ved at være sidste chance, skriver de.

Beboerne får først fået en rykker. Så får de et brev om, at de risikerer at blive sat ud af deres bolig.

Det giver rådgiverne cirka 8 dage til at hjælpe beboerne med at finde en måde at betale huslejen.

"Vi får kontakt til de fleste beboere og får stoppet udsættelsen. Det sker som regel med en enkeltydelse, altså et lån, fra kommunen," siger Gitte Weien Andersen, chef for beboerrådgivningen i Domea.dk, der er en af Danmarks største almene bygge- og boligadministrationer. 

Hendes erfaring er, at rådgiverne hjælper beboerne bedst ved at være meget opsøgende. Hvis det ikke er nok at ringe og skrive, kan den lokale ejendomsfunktionær måske banke på eller sætte et postkort med kontaktoplysninger i døren.

"Flertallet af beboere er jo ikke vant til at få et brev om udsættelse, så de tager det meget alvorligt. De tager positivt imod den hjælp, som vi kan tilbyde. De er meget åbne i forhold til at fortælle, hvilken situation de står i, og det er virkelig afgørende for, at vi også kan hjælpe," siger Gitte Weien Andersen.

Udsættelser koster omkring 50.000 kroner

Det er et halvt år siden Domea.dk begyndte at tilbyde hjælp til at undgå udsættelser.

Det er en ordning som 34 boligselskaber med tilsammen 19.000 lejemål betaler for at være med i.

De boligsociale rådgivere får automatisk husleje-sagerne, når de går til advokat. Det drejer sig om cirka 60 lejemål hver måned.

Og der er – udover at hjælpe andre ud af en knibe – også god økonomi i at undgå udsættelser.

En udsættelse koster ofte omkring 50.000 kroner i tabt husleje og udgifter til advokat, fogedret, låsesmed og istandsættelse. Den regning ender tit hos boligafdelingerne, og derfor har de en god økonomisk grund til at undgå udsættelser.

Men Gitte Weien Andersen oplever, at det faktisk fylder mere i afdelingsbestyrelserne af hjælpe andre beboere i krise.

"Det har overrasket mig, hvor stor interesse der er. Mange afdelingsbestyrelser kender eksempler fra egen hverdag og er superstolte over at hjælpe beboere, der har det svært. Der er mange, der tager ejerskab på det. Man er godt klar over, at man også huser dem, som har det svært," siger Gitte Weien Andersen.

Artiklen fortsætter under billedet.

En flyer med en redningskrans lander i brevsprækkerne hos beboere, som Domea.dk ikke kan få kontakt til.

Redningskrans i kommunen

Rådgiverne møder beboere, der pludselig står i en ændret livssituation og får problemer med at betale, for eksempel fordi de har mistet job eller samlever.

Men de oplever også, at de fleste er udsatte borgere med flere udfordringer. Rådgiverne er erfarne socialrådgivere og finder som regel en redningskrans hos kommunen.

"Kommunerne er ikke interesserede i, at der kommer hjemløse, og når vi er så langt i forløbet, at vi måske endda har en dato for fogedudsættelsen, så er kommunerne virkelig lydhøre," siger Gitte Weien Andersen.

Hjælpen kan for eksempel være en enkeltydelse, boligstøtte eller et personligt tillæg til pensionen.

Rådgiverne kan også hjælpe med at lægge et budget, etablere en afdragsordning eller få kommunen til at administrere huslejen.

"Vores indsats skal helst gøre en forskel, så vi ikke møder beboerne i samme situation igen," siger Gitte Weien Andersen.