29. JAN. 2022 KL. 17:18

Boligdirektør: ”Vi skal være mere stolte af vores særlige velfærdsmodel”

Jenspilholm Civica

Jens Pilholm, direktør i Civica

Civicas direktør, Jens Pilholm, har i dag været 25 år i sektoren. Han mener, at den almene sektor mere end nogensinde skal tro på sin berettigelse og sikre sin position. For ellers bliver de kørt over.

Tillykke med jubilæet. Hvordan så du på sektoren, da du kom ind i den for 25 år siden?

”Jeg anede overhovedet ingenting, da jeg i 1996 startede som økonomichef i Boligforeningen Højstrup. Mit første møde med sektoren var en posefuld disketter med 96-bekendtgørelsen. Den blev jeg helt ærligt ikke grebet af – det var sort snak.  

Jeg kunne da også godt fornemme, at mange udenfor sektoren mente, at vi var lidt tunge at danse med og lukket omkring os selv.

Så det var først, da jeg kom ud i afdelingerne og mødte beboerne, at jeg for alvor forstod meningen med vores arbejde. Det var meget gribende at opleve den tillid, beboerne havde til vores faglighed og saglighed. At vores arbejde har betydning for mange menneskers grundlæggende velfærd. Der var jeg solgt som nyansat økonomimand – og er det stadig i dag som direktør.”

Hvordan tror du, nye direktører ser på sektoren i dag?

”Jeg håber virkelig, at de tydeligt mærker, at vi hver dag arbejder hårdt på at være en åben, ordentlig og gennemskuelig sektor. At vi er drønhamrende gode til at drifte, til at bygge, til at servicere og støtte op om vores beboere. At vi gør en reel forskel i samfundet.

Men de oplever også en sektor, som i de her år skal redefinere sig selv.

Der er med ghettolovgivningen sket et skred, hvor vores sektor er en, som mange mener, de skal have en holdning til og har nye forventninger til. 

Det gør, at vi skal bruge mange ressourcer på at sikre vores position og berettigelse.”

Bøgeparken Vollsmose

1 / 2Bøgeparken er en del af Vollsmose og på regeringens "hårde ghettoliste". Den skal de næste år igennem en stor omdannelse, som blandt andet betyder, at omkring 300 boliger ud af 475 skal rives ned. De tilbageværende boliger bliver renoveret og andre ombygges. Den første blok med 140 boliger er ved at blive revet ned nu. Foto: Civica

Lensmarken Civica

2 / 2Civias familieboliger på Lensmarken i Årslev er en af Civias stoltheder. Det var det første DNGB-certificerede boligbyggeri på Fyn - og til Guld. Foto: Civica

Der er med ghettolovgivningen sket et skred, hvor vores sektor er en, som mange mener, de skal have en holdning til og har nye forventninger til.

Hvordan har ghettolovgivningen påvirket jeres arbejde i Civica?

”Vollsmose er jo direkte ramt af ghettopakken, hvor vi skal rive 775 boliger ned. Det er en voldsom opgave, som aldrig prøvet før. Og hvor vi virkelig har skullet kæmpe med næb og klør for rimelige vilkår, så vi ender op med et boligområde i balance.    

Men uanset, hvor hårdt det er for alle, så har vi i Civica sat os for, at vi med ghettodagsordenen skal komme styrket ud på den anden side. Om 10 år skal vi nyde godt af alle de nye samarbejder, kompetencer og konsulentfunktioner, vi har fået inden for dørene, og som vi ikke havde tænkt i før. For eksempel indenfor fleksibel udlejning, genhusning og i byggeafdelingerne. Det er jo et boost for vores organisation.”

Hvad kan sektoren gøre bedre?

”Vi skal være bedre til at skabe forståelsen for, hvorfor vi er her. 

Vi skal være mere stolte af vores særlige velfærdsmodel, hvor vi fødes og opvokser sammen. Og hvor vi er et vigtigt ben i velfærdsmodellen.”

Artiklen fortsætter under boksen. 

Læs senere artikler

Boligdirektør med medaljer og sabel

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: ”Jeg er forelsket i min organisation”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

I mener, at størrelse forpligter. Hvad lægger du i det?

”Jeg er opdraget af min mor til, at evner forpligter. Når man har evnerne og de muskler, som Civica har, så forpligter det at udnytte de muligheder, vi får, så vi får skabt værdi for vores beboere.

Vi har en pligt til at være gennemført ordentlige, uanset hvem vi er i kontakt med. Vi skal altid kunne forsvare, hvad vi gør. Og opføre os ordentligt, uanset om vi er enige eller uenige. Men det gælder selvfølgelig alle boligorganisationer.

Det gør vi meget ud af fortælle vores nye medarbejdere, når de er på vores interne introkursus.”

Har 25 år i Civica ændret dig som person?

”Tjaaa, tjooo. Nok ikke så meget. Jeg er meget mig selv og af natur ret ydmyg. Når jeg varetager min funktion som direktør, så er det direktøren, som er i centrum, ikke Jens Pilholm.

Mine medarbejdere mener også, at jeg stadig kan arbejde på at blive bedre til at stoppe op og kigge bagud. Være god til at fejre vores succeser! Jeg har nok en tendens til kun at kigge fremad på de opgaver, der venter i morgen og i overmorgen.”

Læs senere

Boligdirektør: "Vi er så stolte"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: ”Vi kan ikke kun være til for de fattigste”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste