26. NOV. 2021 KL. 15:13

Boligdirektør: ”Jeg er forelsket i min organisation”

Flemming Jensen AAB Silkeborg

Flemming Jensen er direktør i AAB Silkeborg. Han kalder mødet med den almene boligsektor for kærlighed ved første blik. For hans passion i livet er at gøre en forskel, og det gennemsyrer alt, hvad han laver.

Hvad har gjort størst indtryk på dig i jobbet som boligdirektør?

”At jeg kan gøre en forskel! Og netop i det her kan jeg gøre den største forskel. Det giver mig et kæmpe boost at arbejde med mennesker og at være med til at skabe et bedre liv for andre.

Har fra helt ung været frivillig i alle mulige foreninger. Det har gjort mig god til at lede vejen for andre frivillige, så de også mærker værdien af deres arbejde.

I branchen siger mange ’enten bliver du til evig tid, ellers løber du om 2 år’. Jeg kan for første gang i min karriere mærke helt ind i knoglerne, at jeg er landet på den rigtige hylde. Jeg sover godt om natten. Jeg har ro i maven. Og jeg står inde for enhver beslutning, jeg tager. Jeg er meget forelsket i vores organisation og det, vi står for.”

 

Hvad kan du med din baggrund tilføre boligorganisationen og beboerne?

”Jeg opdagede i mit brancheskifte, at ledelse ikke drejer sig om boliger, men om mennesker. Mit fokus er på, hvordan vi møder kunden på servicerejsen – og bliver gode til at spotte, hvordan vi passer sammen. Så vi er hele tiden i udvikling.

Jeg er ikke akademisk uddannet, men jeg har en særdeles veludviklet mavefornemmelse. Jeg kan mærke, hvornår der skal sættes ind. Og jeg er god til at skabe bro over forskelligheder. Det har skabt en høj grad af tillid til, at det, vi siger og gør, er det rigtige.

Jeg bad også repræsentantskabet på mit første møde med dem, at de fortalte mig, hvad vi var gode til, og hvad de gerne ville have mere af. Og det har jeg givet dem siden.”

Artiklen fortsætter under billederne. 

DIREKTØR-STAFETTEN

Fagbladetboligen.dk giver ordet til de almene boligdirektører og sender stafetten rundt i landet. Vi taler hver gang med en direktør, som vil 'vise rundt' i sin boligorganisation.

 

I dag:

 

Direktør: Flemming Jensen

 

Boligadministration: AAB Silkeborg

 

Antal boliger: 2.600 boliger

 

Afdelinger: 42 afdelinger

 

Ansatte: 41 medarbejdere i administration og drift

 

AAB Silkeborg blev stiftet helt tilbage i 1940. Deres mission er at udvikle, udleje og administrere almene boliger i det midtjyske område. Boligerne spænder fra familieboliger, ældreboliger til ungdomsboliger i Silkeborg Kommune – og der kommer løbende nye til.

 

Fotovæg AAB Silkeborg

1 / 2Ideen til den store væg-collage i receptionen opstod, da AAB Silkeborg fejrede deres 80-årsjubilæum. Bestyrelsen ville gerne markere jubilæet med et tidsbillede af alle deres afdelinger fra nutiden – til glæde og gavn for fremtiden. Alle billederne er hentet fra AAB Silkeborg jubilæums-billedbog.

Kongegården AAB Silkeborg

2 / 2Afdeling 48: Kongegården i Silkeborg vandt bygningspræmieringsprisen 2019 og er blevet til i et samarbejde imellem JFP a/s som entreprenør, Årstiderne Arkitekter A/S, AAB Silkeborg samt Reitan Gruppen. Byggeriet omfatter 132 boliger fordelt på 40 ejerlejligheder, 16 rækkehuse og 76 lejelejligheder, en dagligvarebutik og en p-kælder. Byggeriet oser af kvalitet og flot arkitektur. Foto: AAB Silkeborg

Jeg kan for første gang i min karriere mærke helt ind i knoglerne, at jeg er landet på den rigtige hylde. Jeg sover godt om natten. Jeg har ro i maven. Og jeg står inde for enhver beslutning, jeg tager. Jeg er meget forelsket i vores organisation og det, vi står for.

Flemming Jensen

Direktør i AAB Silkeborg

Verdensmålene er nærmest blevet jeres varemærke – hvorfor og hvordan?

”Det har givet så meget mening at tale om verdensmål. Pludselig stod det klart for os, at alt, hvad vi lavede og stod for, jo på den ene eller anden måde havde med verdensmålene at gøre – så det var starten på vores rejse fra at være et boligselskab til et bæredygtigt fællesskab.

Med ’Projekt Fællesskab med Mål’ har vi samlet data fra alle dele af organisationen og kogt FN’s 17 verdensmål ned til 11. Dem arbejder vi målbevidst på at massere ind i hele organisationens gøren og laden. I dag er det helt naturligt for alle dele af vores organisation at byde ind med forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre og mere bæredygtigt. Og selv vores kontorfacade ud mod gaden er dekoreret med verdensmålene, så vi er gået all in.”

Hvad gør I for at få et aktivt beboerdemokrati?

”Vi tror på vores beboere – og vi tror på, at beboerdemokratiet virker! At vi tænker sådan, har givet vores beboere troen på, at tager de ansvaret på sig, så kan de gøre en kæmpe forskel for fællesskabet i deres afdelinger. Til det har vi lavet et uddannelsesprogram for nye tillidsvalgte i afdelingsbestyrelserne. Her får de værktøjerne til bestyrelsesarbejdet. Det er blevet en succes derude, og jo bedre klædt på de er, jo bedre kan vi understøtte deres arbejde. Vores kontorbygning er heller ikke bare et administrationskontor – vi huser også bestyrelserne, som har flotte lokaler i den ene ende.”

Artiklen fortsætter under boksen. 

Læs senere artikler

Boligdirektør med medaljer og sabel

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: ”Vi i branchen ER de dygtigste til det, vi laver”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Hvilken værdi har det for jer at være med i netværk – og hvem skal sidde i hvilke?

”Man skal have de rigtige mål for at deltage, ellers giver det ingen værdi. Det er vigtigt at tænke igennem, hvem der skal være med hvor – om det er politisk eller administrativ interessevaretagelse. Jeg beder altid min bestyrelse forholde sig til, om det er mig, en af de valgte eller en helt tredje, som kan skabe de bedste resultater for vores beboere.

Så vi deltager aktivt i de netværk, der giver mening for os – for eksempel i det lokale forsyningsselskab. På den måde får vi også gjort opmærksom på os selv, og hvad vi som sektor kan bidrage med af løsninger.”

Er I lykkedes med at skabe en blandet beboersammensætning i jeres boligområder?

”Ja, vi kan godt bryste os af at være en boligorganisation, der rummer alle. I vores lejligheder har vi alle slags mennesker – lige fra folketingsmedlemmet til den socialt udsatte.

Vores udfordring – som i bund og grund er et luksusproblem – kan være ’ligustersegmentet’, som flytter fra villaen til en mindre bolig hos os. De glemmer indimellem, at de flytter ind i et fællesskab og ikke kun kan tænke på sig selv og egen bolig. Men de ender altid med at være en styrke for boligområdet.”

Spazeboliger AAB Silkeborg

Afdeling 50: 14 nye Spazeboliger på Solsortevej, bygget i 2021. 95 % af byggematerialerne er genanvendelige. Boligerne koster 3.100 kr om mdr. for en 44 kvm bolig. Boligtypen er blevet døbt SPAZE boliger, fordi AAB Silkeborg ønsker at skabe betaltbare boliger, der kan rumme alle typer af mennesker. Silkeborg Kommune har i første omgang anvisningsretten til boligerne. Det er anden gang, at AAB Silkeborg opfører spazeboliger.

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste