Holder renoveringerne hvad de lover? Boligområde får forskerluppen på

Blok 85 i Taastrupgaard i Høje-Taastrup får sit energiforbrug nøje gransket både før og efter en gennemgribende renovering. Forskere fra DTU vil bruge målingerne til at sætte tal på, hvordan renoveringer påvirker energiforbruget.

"Vi vil vise, at man kan måle, om en renovering lever op til de mål, der er sat for energieffektiviseringen. Det gør vi ved at måle på tilstanden før og efter renoveringen. Så kan vi se, om den lovede energieffektiviseringsgrad er reflekteret i de data, vi måler," siger forsker Peder Bacher, DTU Compute.

"Vi vil for eksempel sætte tal på, hvor godt en bygning performer isoleringsmæssigt under forskellige vejrforhold før og efter renoveringen," siger han.

Forskningen indgår i det EU-støttede samarbejde Smart Cities Accelerator+.

Vil spare mest mulig energi for pengene

Det er et projekt med store perspektiver, mener Jan Ingrisch, energikonsulent i KAB og Taastrupgaard SCA+ projektet.

"I dag har vi ikke mål på, om energirenoveringer lever op til det, de lover, men nu måler vi efter. Vi håber, at det vil give os en viden, som kan hjælpe os til at se, hvor vi får mest for pengene, når vi for eksempel skal renovere klimaskærmen på en kæmpe boligmasse," siger han.

"Det er en viden, vi vil dele med branchen, fordi vi har den udfordring, at energirenoveringer ikke altid giver de energibesparelser, vi forventer," siger Jan Ingrisch.

Artiklen fortsætter under billederne:

Måler med liv i boligerne

Blok 85 har 21 lejligheder og er bygget i 1972 af Boligselskabet AKB, Taastrup, efter den tids standard med begrænset isolering. Bygningen har et stort varmetab. Nu måler forskerne i første omgang bygningens energiforbrug og indeklima, mens den er beboet.

"Det er vigtigt at måle på energi og indeklima samtidig, fordi der skal være en god balance mellem dem. Udfordringen er, at hvis man kun prioriterer energieffektivitet og laver helt tætte boliger med rigtig god isolering, så får man god energieffektivitet, men med risiko for dårligt indeklima," siger Peder Bacher.

Forskerne måler både bygningens og de enkelte boligers energiforbrug. Vejrforhold indgår også.

I boligerne er der målere på alle radiatorer og sensorer, der måler fugt, CO2-niveau og rumtemperatur. Dermed indgår beboernes adfærd også i det samlede energiregnskab som forskerne arbejder med, og det er netop et af de punkter, der ofte rejser spørgsmål, når en energirenovering er afsluttet, siger Jan Ingrisch.

"Vi oplever nogle gange efter en renovering, at bygningen bruger mere energi end før renoveringen. Så er svaret fra den projekterende rådgiver ofte, at det er beboerne, der bruger boligerne forkert, men der er reelt ikke nogen, der har målt på det," siger Jan Ingrisch.

Nye målinger når beboere er flyttet ind igen

Beboerne genhuses til foråret, og så går renoveringen i gang. Planen er, at de kan flytte ind igen sidst på året, hvorefter de sidste målinger foretages.

Renoveringen skal samlet set rykke bygningen fra en energiramme E til en energiramme tæt på B, hvor varmeforbruget er langt lavere end i dag. Det sker blandt andet ved, at facaden nedtages og erstattes med en ny facade, en såkaldt klimaskærm. Der skal også skiftes vinduer, døre og varmesystem.

"Projektet skal være med til at svare på, om det energimæssigt set overhovedet kan svare sig at renovere på denne her måde, eller om det energimæssigt set bedre kan betale sig at rive ned og bygge nyt," siger Jan Ingrisch.

Forskningsprojektet er en del af Smart Cities Accelerator+, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak. Et af målene er at gøre energiforbrug i bygninger så effektiv som muligt.