17. MAJ. 2022 KL. 09:00

Varmecheck skal frem til alle berettigede beboere

Varme

Varmechecken på 6.000 kroner lander automatisk hos de langt de flest berettigede almene beboere, forventer BL. Nogle beboere skal måske selv søge.

Til august eller september vil mange almene beboere modtage en varmecheck på 6.000 skattefri kroner. Det er resultatet af den varmehjælp Folketinget vedtog før påske og som udbetales til omkring 419.000 husstande, blandt andet en del almene beboere. Det er beboere med lav indkomst og høje prisstigninger på varme.

"Vi er enormt positive overfor, at varmechecken blev givet, og vi er selvfølgelig optaget af, at alle de almene beboere, der er berettigede til det, også modtager en varmecheck," siger Mette Nørgaard Larsen, juridisk konsulent i BL - Danmarks Almene Boliger.

BL forventer, at langt de fleste berettigede beboere vil modtage pengene automatisk på deres NemKonto. Der kan dog også være beboere, der skal søge selv.

 

Beboere har brug for at vide, at deres afdeling er omfattet

Det er Energistyrelsen, der står for udbetalingen. Efter den automatiske udbetalingsrunde, kommer en opsamlingsrunde, hvor borgere selv kan søge om varmechecken.

"Derfor er det væsentligt, at man som almen beboer ved, at man bor et sted, hvor man er berettiget til varmechecken, hvis man har den rette indtægt. Det er måske ikke alle beboere, som har hørt om varmechecken eller har helt styr på, hvilken type opvarmning, der anvendes i deres afdeling," siger Mette Nørgaard Larsen.

"Hvis man som boligselskab ved, at man har afdelinger, som er inkluderet i ordningen, kan man overveje at kommunikere ud til beboerne, at denne her afdeling er omfattet rent opvarmningsmæssigt, og hvis I ikke modtager en varmecheck automatisk og mener, at I er berettigede, så kan det være I skal søge," siger Mette Nørgaard Larsen.

Checken er målrettet husstande ramt af høje prisstigninger på opvarmning især med gas og elektricitet.

Boligselskaber med egne kraftvarmeværker

BL har undersøgt, om boliger i boligorganisationer med egne kraftvarmeværker er omfattet af varmechecken. Det er de ifølge Energistyrelsen, hvis der anvendes mere end 65 procent naturgas til at drive kraftvarmeværket.

Kilde: BL – Danmarks Almene Boliger

"Vi er enormt positive overfor, at varmechecken blev givet, og vi er selvfølgelig optaget af, at alle de almene beboere, der er berettigede til det, også modtager en varmecheck."

Mette Nørgaard Larsen

Juridisk konsulent i BL - Danmarks Almene Boliger.

Boligselskab opdagede fejl i BBR-register

Energistyrelsen tildeler blandt andet varmechecken ud fra de oplysninger, der var registreret om den enkelte boligs opvarmningsmiddel i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) den 1. januar 2022. Det betyder, at fejlregistreringer i BBR-registeret kan medføre, at berettigede beboere ikke får varmechecken automatisk, vurderer Mette Nørgaard Larsen.

"Vi har for nylig set et enkelt eksempel fra en almen boligorganisation, hvor boliger i samme afdeling stod registreret i BBR-registeret med forskellige opvarmningsmidler," siger hun.

Nogle boliger i den pågældende afdeling var registreret med ”flydende brændsel” som opvarmningsmiddel, og det dækker varmechecken ikke. Andre var derimod registreret med betegnelsen ”naturgas”, der er omfattet af varmechecken. Boligselskabet har nu korrigeret oplysningerne i BBR-registeret ved at henvende sig til sin kommune.

"Der kan altså være gode grunde til, at beboere ikke automatisk modtager en varmecheck, og derfor er det rigtigt fornuftigt, at de får en ekstra mulighed for at ansøge om den hos Energistyrelsen," siger Mette Nørgaard Larsen.

Opsamlingsrunden med ansøgninger forventes at ligge i april 2023 ifølge den politiske aftale.
                  

Kan ikke modregnes i sociale ydelser

BL bakker op om varmechecken, fordi den vil hjælpe mange beboere med varmeregningen.

"En af de virkelig positive ting ved varmechecken er, at den ikke bliver trukket fra i beboeres sociale ydelser. Det er også godt, at beløbet blev højere, og at indtægtsgrænsen blev hævet i forhold til den oprindelige aftale om varmechecken," siger hun.

Loven om varmechecken er vedtaget af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Kort om varmechecken:

- Varmechecken udgør 6.000 skattefri kroner.

- Indkomstgrænsen er 650.000 kr. efter AM-bidrag.

- Omkring 419.000 husstande vil modtage checken automatisk.

Læs senere artikler

Boligafdelinger vil sende gasfyret på pension - men det er svært

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Energiudspil: ”Vores beboere tænker økonomi, før de tænker grønt”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligorganisation satser på elbiler

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Varmecheck på vej: ”Det er positivt, men er det nok?”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste