17. MAJ. 2022 KL. 12:31
Boligselskabet Fruehøjgaard ansætter ny direktør
17. MAJ. 2022 KL. 12:31
Pr. 15. juni 2022 tiltræder Susanne Toftegaard Hansen stillingen som ny direktør for Boligselskabet Fruehøjgaard
Susanne Toftegaard Hansen bliver ny direktør i Boligselskabet Fruehøjgaard pr. 15. juni 2022. Hun kommer fra en stilling som erhvervsudviklingschef ved Holstebro Kommune, hvor hun har været siden 2011 og blandt andet har haft ansvar for strategi- og projektudvikling, budgetter, personaleledelse samt relations- og netværksopbygning. Før da var Susanne udviklingschef i VIBORG egnens Erhvervsråd, hvor hun også havde ansvar for strategi- og virksomhedsudvikling, skriver boligselskabet i en pressemeddelelse.
Susanne træder derfor ind i stillingen med et bredt kendskab til strategi, udvikling og ledelse samt til arbejdet i kommuner. Desuden kommer hun med viden og erfaring indenfor bæredygtighed og grøn omstilling og har politisk tæft.
Boligselskabets nuværende formand, Bodil Sønderkjær, siger om ansættelsen af Susanne:
"Vi ser frem til at byde Susanne Toftegaard Hansen velkommen som ny direktør i Boligselskabet Fruehøjgaard. Det er godt at bo i Boligselskabet Fruehøjgaard, og det skal det blive ved med at være. Den kurs, vi har lagt med flere nybyggerier i støbeskeen og med mere fokus på social og
grøn bæredygtighed, kræver kompetent lederskab, og dét får vi i Susanne. Med sit brede kendskab til udvikling, ledelse og relationsopbygning, får vi med ansættelsen af Susanne den helt rigtige til at stå i spidsen for det videre arbejde med at drifte og udvikle boligselskabet i en positiv retning."
Susanne Toftegaard Hansen ser frem til at starte som direktør i boligselskabet:
”Jeg er topbegejstret for at få muligheden for at bringe min viden og erfaring i spil i Boligselskabet Fruehøjgaard - et boligselskab med hjerte. Jeg glæder mig særligt til, sammen med organisationen og beboerne, at sætte yderligere skub i arbejdet med bæredygtighed og social ansvarlighed - en opgave vi skal løse i fællesskab. Jeg vil have fokus på at udvikle et relevant og konkurrencedygtigt udbud af boliger, der matcher fremtidens målgrupper. Der skal være bæredygtige og fremtidssikrede boliger til alle. Boligselskabet Fruehøjgaards boliger skal være attraktive, værdiskabende og gode steder at bo, leve og besøge.”
Konstitueret direktør Bjarne Krog fortsætter som boligselskabets direktør frem til ansættelsesdatoen den 15. juni 2022.
Om Susanne Toftegaard Hansen
Susanne Toftegaard Hansen er 52 år og uddannet cand.merc. i udenrigshandel.
Om Boligselskabet Fruehøjgaard
Boligselskabet Fruehøjgaard blev stiftet i 1950 og har gennem mere end et halvt århundrede opført knap
1600 gode, sunde og attraktive boliger i Herning og Ikast-Brande Kommune.
Hovedkontoret ligger i Herning, og boligselskabet har 15 boligafdelinger, flere i støbeskeen og administrerer desuden godt 900 af Herning Kommunes pleje- og ældreboliger
Læs senere artikler
AAB i Aarhus skal have ny direktør
Erfarne profiler skal styrke Boligkontoret Danmark
Om skribenten
Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Tak for du læser medHeidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Tak for du læser med