16. JUN. 2022 KL. 17:32

Kradser krisen i den blandede by?

14

Boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) deltog i paneldebatten om den blandede by. Foto: Andreas Holm Hansen, BL

Folkemøde: God stemning og et debatlystent panel satte i dag rammen om dagens første debat om den blandede by.

”Der mangler billige boliger, familieboliger, studieboliger og ældreboliger. Vi bygger stadig mere, men byen har ikke længere plads til alle. Hvilke boligidealer har danskerne i dag, og hvordan afspejles de idealer i måden, vi bygger på”?

Sådan satte Clement Kjærsgaard scenen i Domen på Folkemødet på Bornholm, da BL i dag holdt årets første debat om det almene boligområde under overskriften ”Krisen kradser i den blandede by”.

”Byd velkommen til min første gæst i panelet, ministeren for det hele; nemlig hvordan vi bor, hvem vi bor med, hvor vi bor, og hvorfor vi gør det. Boligminister Christian Rabjerg Madsen,” lød det vanligt oplagt fra Clement, der ville vide, hvad den største udfordring er med indretningen af vores byer.

”Der er åbenlyse udfordringer, når vi kigger på, hvordan byer er indrettet. Vi bor i dag mere sammen med nogen, der ligner os selv. Det er et problem, for hvis vi ikke møder nogen, der har en anden baggrund, så lukker vi os om os selv. Det betyder i sidste ende, at vi ikke vil bidrage til hinandens liv og hjælpe hinanden, og så er velfærdsstaten i fare,” sagde ministeren.

21 (2)

1 / 3Pelle Dragsted fra Enhedslisten var med i panelet. Han ser prisudviklingen på det private ejermarked som et gigantisk problem i forhold til at skabe blandede byer. Foto: Andreas Holm Hansen, BL

20

2 / 3Michael Demsitz fra Boligkontoret Danmark havde en opfordring til ministeren. Foto: Andreas Holm Hansen, BL

31 (2)

3 / 3Domen var fyldt med begejstrede tilhører under debatten. Foto: Lars Græsborg Mathieasen, BL

"Der er åbenlyse udfordringer, når vi kigger på, hvordan byer er indrettet. Vi bor i dag mere sammen med nogen, der ligner os selv. Det er et problem, for hvis vi ikke møder nogen, der har en anden baggrund, så lukker vi os om os selv. Det betyder i sidste ende, at vi ikke vil bidrage til hinandens liv og hjælpe hinanden, og så er velfærdsstaten i fare."

Boligminister Christian Rabjerg Madsen

Stop prisudviklingen

Også Pelle Dragsted fra Enhedslisten var med i panelet. Han ser prisudviklingen på det private ejermarked som et gigantisk problem i forhold til at skabe blandede byer:

”Vi har et stort problem med den enorme prisudvikling på ejermarkedet, som gør, at der hver uge forsvinder billige lejemål i byerne – lejligheder, der bliver sat i stand og lejet ud til det dobbelte. Det går i den helt forkerte retning, og det er på tide, vi genindfører regulering af priserne på det private lejemarked. Ellers er det kun for de rige, og vi opnår aldrig blandende byer,” sagde Pelle Dragsted og kom med et eksempel på den model:

”I Wien opfatter man boligforsyningen som en del af velfærden: Der sætter staten en grænse for, hvor meget lejen må ligge på, så alle kan få en lejlighed i byen til max 5000 kr. i løbet af tre måneder. I Danmark har vi valgt en forkert model, nemlig den markedsbaserede model.”

Paneldeltager Michael Demsitz fra Boligkontoret Danmark er ligeledes bekymret for udviklingen:

”Lige i øjeblikket ser jeg, at vi kører med 1000 kilometer i timen ind i muren med åbne øjne. I København bliver der ikke bygget ret meget alment og heller ikke mange ejerboliger. Kun private lejeboliger til skyhøje priser. Det betyder, at stadig flere i befolkningen bliver tvunget længere og længere væk, og det er en utopi at tro, vi kan skabe blandede byer”, sagde han.

Sats på almene boliger

Boligministeren tilføjede, at det netop er derfor, der lige er afsat 10 milliarder kroner i en ny boligaftale:

”Pengene kommer fra den såkaldte nybyggerifond, som blandt andet skal bruges til at opføre flere almene boliger,” lød det fra Christian Rabjerg Madsen.

Og her kom Clement Kjærsgaard på banen:

”Men hvordan kan vi sikre en kvalitet i de almene boliger, som gør, at vi tiltrækker dem, der aldrig havde troet, de skal bo der”?

Svaret kom prompte fra Pelle Dragsted:

”Vi kan først og fremmest stoppe med at stigmatisere det at bo alment,” sagde han og blev overdøvet af klapsalver fra en propfyldt Dome.

Debatten blev afsluttet med en opfordring til boligministeren fra Michael Demsitz fra Boligkontoret Danmark:

”Christian, gå hjem til din finansminister og spørg; Hvor meget har staten tjent på at opføre almene boliger? De penge kunne vi have brugt til bedre kvalitet i den almene sektor,” sagde han og trykkede smilende hånd med ministeren.

Se hele debatten på videoen her: 

Læs senere

Folkemøde: ”Der skal turbo på byggeriet af de almene boliger”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Debat om ladestandere i almene boligforeninger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

De almene boligorganisationer er en vigtig brik i jobskabelse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Billedgalleri fra Folkemødet 2022

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Christina Holm 05008
Christina Ove Holm

Christina Ove Holm er kommunikationschef og uddannet journalist. Hun bidrager i det redaktionelle arbejde med sparring og idé- og konceptudvikling.

Seneste Artikel

Vandet kommer: Hvordan tilpasser vi boligområder til fremtidens vejr?

Christina Ove Holm er kommunikationschef og uddannet journalist. Hun bidrager i det redaktionelle arbejde med sparring og idé- og konceptudvikling.

Seneste Artikel

Vandet kommer: Hvordan tilpasser vi boligområder til fremtidens vejr?

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste