Effektiviseringsaftalen: Sådan er det gået med energien det sidste år

Et år er gået, siden den nye effektiviseringsaftale faldt på plads mellem Boligministeriet, KL og BL i januar 2021. I den blev det fremhævet, at energibesparelser i husstandene og det fælles energiforbrug fremover skulle tælle med i effektivitetstallene.

Den udfordring har mange boligorganisationer taget på sig – og med gode resultater til følge. Hør her, hvilke indsatser DAB, Boligkontoret Danmark og Himmerland Boligforening har haft fokus på i det sidste år – og hvilke udfordringer de er stødt på undervejs.

”Her i Aalborg har vi allerede nu givet beboerne en besparelse på 1 million kroner. Sidste år fik vi udskiftet målere i 3.000 boliger. Nu kan beboerne selv følge med i deres forbrug helt ned på timebasis, og vi får advarsler om lækager i rørsystemet, eller om der er dårlig afkøling af fjernvarmen,” fortæller Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening.

I DAB har de sat sig et meget ambitiøst mål. De vil være CO2-neutrale, når rådhusklokkerne ringer 2030 ind. Blandt andet ved at opfordre alle afdelinger til at skifte gas- og oliefyr ud med fjernvarme eller varmepumpe.  

”CO2-målet er nyt, men det er selvfølgelig ikke sådan, at vi først vågnede op og tænkte energieffektivisering, da de gav hånd på aftalen sidste år. Men den har betydet, at vi nu har sat fuld skrue på at klæde vores boligafdelinger på, så de hopper med på energivognen,” fortæller Lars Gissel, energichef i DAB.

Boligkontoret Danmark har også gang i store energi-projekter, som både kræver noget af dem som organisation, men også af lejerne, som i sidste ende er dem, der kan rykke på forbruget.

”Vi kan jo ikke pålægge beboerne vores energiløsninger. Men vi har ansvaret for at vise, hvilken vej de kan gå, og hvilke valg de kan tage. Det gør vi blandt andet ved at lave en ’grøn score’ på afdelingerne, så de og vi nøjagtigt kan se, hvor de kan sætte ind. Det kan være et godt indspark til at prøve nye løsninger,” siger Jesper Telcs, chef for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark. 

Fælles for de tre organisationer er, at de ikke oplever kravene i effektiviseringsaftalen som en træls opgave, men som en hjælp til at tænke nyt. De skrappere energikrav tvinger dem nemlig til at prøve nye metoder og alternative løsninger af – til gavn for både miljøet og lejernes pengepung.

ENERGIEFFEKTIVE LØSNINGER

I DAB har de prioriteret at bruge penge på deres energistyringssystemer. For til gengæld at afdelingerne sparer penge på forbruget. Og så traf de den helt rigtige beslutning sidste år – at låse el- og gaspriserne fast hos deres leverandører.

Energistyringssystemer

”I DAB overvåger vi 90 procent af vores boligafdelinger. El-, vand- og varmeforbrug bliver indberettet i et energistyringssystem. På den måde holder vi øje med, hvor det går godt eller dårligt,” fortæller Lars Gissel fra DAB.

Derudover laver energirådgivere hvert andet år en gennemgang af energikilder og forbrug i alle de afdelinger, som er tilknyttet energistyringen.

Der, hvor det går mindre godt, kommer Lars Gissel og hans kolleger fra DAB ud og tager en snak om, hvilke energitiltag de kunne have gavn af i deres afdeling. Det kunne være at gennemgå afdelingens energimærker. Tjekke, om der er LED-belysning i fællesområderne. Eller om ventilationsanlægget og cirkulationspumperne trænger til udskiftning.  

Fastlåsning af gaspriser

I DAB nåede de at fastlåse el- og gaspriserne for et år siden for alle afdelinger med fælles indkøb af el og gas. Lige i tide, inden priserne gik amok.

”Med de prisstigninger, vi ser på el og gas, sparer beboerne lige nu, hvad der svarer til omkring 60 millioner kroner om året. Det er vores held, at vi nåede at fastlåse,” fortæller en lettet energichef. For de ekstraregninger, der rammer alle danskerne i øjeblikket, er han glad for, at de fleste af deres beboere kan spare.

Derfor er fokus på de cirka 2.500 lejemål i DAB-regi, som har eget gasfyr. Det er typisk rækkehuse, som entrerer med egen gasleverandører. Dem har DAB ikke kunnet forhandle priser for.

I stedet er de nu ved at sende en pjece ud til beboerne, med gode råd til, hvordan de kan spare på forbruget fremover. For eksempel ved at holde varmen nede og lufte rigtigt ud, så væggene ikke bliver for kolde og svære at varme op igen, især her i vinteren.

Artiklen fortsætter under boksen. 

I Boligkontoret Danmark står digitale grønne regnskaber øverst på ønskelisten i år. Her er der nemlig rigtig mange besparelser at hente, fordi forbruget bliver synligt for både administrationen og beboerne. Og så håber de, at branchen begynder at trække mere på hinandens viden og erfaringer – så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang et projekt skal søsættes.

Grønne regnskaber

”I 2022 sigter vi efter at gøre de grønne regnskaber digitale. Vi vil have flere data, som er baseret på faktiske tal, ikke et skøn. For der er stor efterspørgsel på grønne regnskaber ud i vores boligselskaber,” fortæller Jesper Telcs fra Boligkontoret Danmark.

Som det er nu, er Boligkontoret Danmark udfordret på at få de rigtige data frem, som de kan bruge til at rate boligafdelingerne med en ”grøn score”. En grøn score, som dokumenterer, hvor mange energi-tiltag afdelingen har arbejdet med. For eksempel solceller, el-ladestandere, varmepumper, grøn maskinpark, skraldesortering, LED-belysning på fællesområder og så videre. Den viden kan være en inspiration for afdelingen til at gøre mere og tænke nyt.

Benchmarking

Boligkontoret Danmark har som mange andre organisationer allerede flere samarbejder med kolleger i sektoren. Al den viden, de på tværs af landet ligger inde med, så Jesper Telcs gerne delt nemmere med hinanden i sektoren.

”Lad os også på energiområdet være helt åbne om de projekter, vi har gang i. Det vil være en kæmpe støtte for store som små boligorganisationer, at vi kan trække på hinandens erfaringer. Så vi ikke starter forfra, hver gang vi vil starte et energiprojekt. Det vil løfte sektoren som helhed og i sidste ende skabe større værdi for beboerne.,” siger Jesper Telcs.

Energistyring er et hot emne i boligsektoren og er ikke blevet mindre efter effektiviseringsaftalen nye krav fra sidste år. Det sprøjter ud med grønne bæredygtige løsninger i afdelingerne. Lige fra indkøb af energi, løsninger på varmepumper, hvordan man får udfaset de afdelinger, som er forsynet med gas og meget mere.

”Vi kan benchmarke på så meget i dag, som har gjort os så meget klogere. Hvorfor ikke også på energi,” er ønsket fra chefen for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark.

Artiklen fortsætter under boksen.

I Himmerland Boligforening vil mange af beboerne gerne have mere bæredygtighed i deres afdelinger. Derfor bruger boligforeningen meget tid på at netværke med energieksperter og andre organisationer for at være på forkant med bæredygtige løsninger.   

Lavtemperaturfjernvarme

”Vi kører lige nu et forsøg med lavtemperaturfjernvarme i en af vores afdelinger med Aalborg Forsyning og Aalborg Universitet. Formålet er at reducere energitabet i fjernvarmerørene. Kan vi udnytte energien bedre, er det til glæde for både miljøet og beboerne, da de vil forbruge mindre energi og dermed få en mindre regning,” fortæller Ole Nielsen.

Traditionelle fjernvarmetemperaturer er i dag på 70 °C i fremløb og 40 °C i returløb. I forsøget tilpasses fremløbstemperaturen helt ude i fjernvarmenettet efter behovet i bygningerne. Uden at forringe forholdene for beboerne.

Det næste skridt omfatter en mere intelligent styring af fjernvarmen. Her vil forsøgets partnere installere temperatursensorer, som måler på de faktiske forhold inde i boligen. Og kun sender den vandtemperatur ind, som der er behov for.

Netværk

”Vi kan ikke udrette det hele alene. Derfor netværker vi, hvor vi overhovedet kan. I BL og i AlmenNet og på kommunalt plan. Det er vigtigt, at vi repræsenterer vores beboere. Det må ikke blive for højtragende. Det skal være realistiske og jordnære projekter, da de jo beslutter, hvor langt de vil gå,” er Himmerlands erfaring ifølge Ole Nielsen.

Himmerland Boligforening er også aktive i partnerskabet Green Hub Denmark, der skaber rammerne for udvikling, test, demonstration og implementering af grønne løsninger og teknologier i Nordjylland. Her repræsenter boligforeningen det borgernære fokus.

Med boligforeningens 7.500 lejemål har de et godt grundlag for aktivt at teste grønne løsninger. Med fuld opbakning fra beboerne – som kun er blevet større med tiden.

”Hvor vi før hørte, ’hvad skal det nu til for’, hører vi indimellem ’hvorfor gør vi ikke mere’. Nu bliver vi sat på arbejde, og det er fedt,” fortæller Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening.