29. SEP. 2021 KL. 12:57
Vidste du at… at folk flytter mest i august måned?
29. SEP. 2021 KL. 12:57
Landsbyggefonden har udgivet temastatistik om flyttemønstre i landets almene boliger.
Hvordan ser det egentligt ud med flytninger i landets almene boliger?
Landsbyggefonden udgiver hvert år flere tema-statistikker. Den seneste har et overblik over fraflytningerne i 2020.
I 2020 var der 77.671 eksterne fraflytninger i den almene boligsektor.
I gennemsnit er der 6.473 fraflytninger om måneden i 2020 med den højeste fraflytningsaktivitet i august måned.
Flest flytninger i familieboliger
Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger, som også udgør 86 pct. af boligerne i den almene boligsektor.
Fraflytningsprocenten er til gengæld markant højere i ungdomsboliger, 40,4 pct., sammenlignet med familieboliger, 10,6 pct.
I knap 30 % af de fraflyttede boliger har beboernes lejekontrakt varet 2-5 år.
Flest flytter i Nordjylland
Generelt er fraflytningsprocenterne højest i Region Nordjylland og lavest i Region Hovedstaden. Blandt de 10 kommuner med den højeste andel almene boliger, er fraflytningsprocenten højest i familieboliger i Albertslund Kommune, 9,1 %, og lavest i familieboliger i Hvidovre Kommune, 6,5 %.
Fraflytningsprocenterne er højere i boliger med 1 værelse, boliger under 61 m2 og i de nyere almene boliger fra 2000 og frem.
Temastatistikken baserer sig på de almene boligorganisationers registreringer af fraflytninger i Huslejeregistret. Boligafdelingernes fraflytningsprocenter indgår som centralt nøgletal i boligorganisationernes årlige styringsdialog med kommunerne.
Læs senere artikler
Landsbyggefondens chef stopper
Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Analyse: Almene boliger skaber plads til alle i de store byer
Nyt seniorkoncept hitter i Viborg: Sådan gør de
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværk