Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup

Det er et aldrig ligegyldigt boligområde, som nu hyldes i ny stor bog.

En betonverden af store lejligheder og stok-bebyggelser. I udkanten af Aarhus, midt i naturen. Drømt stort, udført i extra large, hjem for tusindvis af helt almindelige menneskers liv og en boligpolitisk og ideologisk slagmark gennem årtier.

Over 411 sider tager bogen ”Gellerup” - fra Arkitektens Forlag - livtag med den måske bedste - og mest ambitiøse af 1960ernes store montageplaner. En plan som er fyldt 50 år, men som stadig er i fuld bevægelse.

Gellerup. Brabrand.

Bogen Gellerup” giver et portræt af den arkitektur og bytænkning, der skabte Gellerup.  En by med butikker, fritidsaktiviteter, kultur og store, gode lejligheder. Men også udskældt arkitektur, et billede på parallelsamfundskrisen, en mislykket integrationspolitik og forfejlet arkitektonisk ideologi i bredformat.

Det er Gellerup.

Men det er også den vilde byvision, en bypark nomineret til Mies van Der Rohe-prisen og et enormt transformationsprojekt, som langt fra er færdig.

Gellerupplanen rulles i bogen ud fra det helt historiske og op til det transformationsprojekt, som på 10. år pågår i dag. Med hele syv forskere fra Arkitektskolen i Aarhus som penneførere kan det næsten ikke blive mere grundigt.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Skiftende virkeligheder i Brabrand

Gellerupplanen i Brabrand opstod tilbage i slut-60’erne og start-70’erne. Det var en helt ny bydel med inspiration i den modernistiske totalplanlægning, der har forandret byer over hele verden. Men også et slags fatamorgana.

Som forfatterne beskriver i bogen, er det en moderne fortælling om at begå hybris. At drømme stort om den ideelle by og så blive ramt af virkelighedens, eller rettere de skiftende virkeligheders, nemesis. Men fælles for dengang - og i dag, hvor omdannelsen er i fuld gang - er visionen den samme: en levende bydel som tilbyder et godt sted at bo.

Dobbeltheden for planen er gennemgående, fortæller forfatterne.

Blandt andet i forhold til beboernes tilgang til omdannelsen af Gellerup, som for manges vedkommende både er uvelkommen og på den anden side forventes at blive god. Og i fagfolkets udpegning af Gellerups arkitektur og planer som noget særligt bevaringsværdigt. Men også som umuligt at arbejde med og som en medvirkende årsag til nogle af de boligsociale udfordringer.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Dobbeltheden i Gellerup

Forfatterne beskriver den dobbelthed, der også findes implicit. I det her med, at Gellerup er et resultat af en fejlslagen forvaltning og boligpolitik. Samtidig med at bydelen også har påtaget sig en stor boligpolitisk opgave som boligtilbud for mennesker, der har brug for et sted at bo i en periode.

Bogen er med sin historie en stor mundfuld.

Men når man bladrer i den, bliver man suget ind i forskellige perioder.

Fra dengang, hvor det hele begyndte med det gode boligliv.

I 1970 blev Gellerup sågar kåret til Danmarks kønneste by i en konkurrence i B.T. Forfatterne skriver, at det var ideerne bag, mere end det var arkitektoniske udtryk, der gjorde udslaget. Siden er skalaen blev fremhævet som problematisk. Det kaldes monofunktionelt, altså for mange boliger, for få arbejdspladser etc. Altså måske ikke en rigtig by alligevel?

Uanset hvilken fortælling, man vælger at kigge på Gellerup med, så lærer man noget.

Man fascineres og kan forarges. Om det så er over arkitekturen, ideologien, planlægningen eller nutidens politiske håndtag, som lige nu er med til at definere transformationen i Gellerup og Toveshøj.

Bogen er værd at dykke ned i, hvis man vil forstå et af landets helt store byudviklingsprojekter.

Gellerup, Arkitektens Forlag, 2021, Sidse Martens Gudmand-Høyer, Tom Nielsen, Rune Christian Bach, Birgitte Geert Jensen, Kari Moseng, Karen Olesen og Inge Vestergaard.