Sådan vil partierne i hovedstaden udvikle de almene boliger

Almene boliger – ikke mindst manglen på samme – bliver og ér allerede et stort emne i valgkampen i København. Også på Frederiksberg.

I weekenden afholdt BL’s 1. kreds konference, som blev indledt med en debat om netop fremtidens boligbehov i hovedstaden.

Hvad er blandede by? Hvad er den billige bolig?

I debatten deltog Pelle Dragsted, Enhedslisten og kommunalbestyrelseskandidat på Frederiksberg, Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, borgmesterkandidat i København, Michael Vindfeldt, Socialdemokratiet og borgmesterkandidat på Frederiksberg, Line Barfod, Enhedslisten og borgmesterkandidat i København, David Munis Zepernick, kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og BL’s direktør Bent Madsen.

Kredsformand Camilla Hegnsborg ridsede problemstillingen om boligsituationen i Kreds 1, og ikke mindst i Københavns og Frederiksbergs Kommune. I både Arhus, Aalborg og Odense er der alle steder over 25 procent almene boliger. I København er der 19 procent og på Frederiksberg kun 11 procent.

BL’s administrerende direktør Bent Madsen understregede, at almene faktisk er billige boliger. Det gælder også nybyggede almene boliger – de har betydeligt lave husleje end nybyggede private lejeboliger, og de er i de seneste år blevet billigere.

"Det er jo interessant at se forskellene fra kommune til kommune. I København er andelen af almene boliger faldet, mens der i Aalborg er tale om, at de er steget markant. Så i andre store kommuner kan det altså lade sig gøre at få eksekveret, når man ønsker flere almene boliger," sagde Bent Madsen bl.a.

Artiklen fortsætter under billedet. 

"De kommende år skal vi kun bygge billige boliger"

Fra Pelle Dragsted, som er borgmesterkandidat i Frederiksberg Kommune, lød det, at andelen af billige boliger skal væsentligt op.

"De kommende år skal vi kun bygge billige boliger. Det er naturligvis almene boliger, men det kan også være andre boliger, som opkøbes og omdannes til almene boliger. Måske man også kan forstille sig modeller, hvor private kan komme på banen som bygherre, hvis de er parat til at operere med en lavere fortjeneste. I stedet for at tale så meget om 25 procent almene boliger, så skal vi vende den om, og tænke, at hver gang vi etablere private boliger på markedsvilkår, så skaber vi boliger, som almindelige mennesker aldrig vil kunne komme til at betale," sagde Pelle Dragsted.

Den bold greb David Munis Zepernick fra det Radikale Venstre på Frederiksberg og adresserede diskussionen om den såkaldte hospitalsgrund på Frederiksberg.

"Jeg har indtryk af, at Pelle Dragsted gerne ville bygge lutter almene boliger på hospitalsgrunden, hvis han kunne. Så langt er jeg ikke villig til at gå. Inde på den matrikel skal vi også bygge den blandede by med blandede ejerformer. En væsentlig del skal dog være almene boliger, det er jeg med på. Og vi kan nok blive enige med hinanden om, at det skal være væsentligt flere, end vi nogensinde kan få de konservative med på", sagde Zepernick.

I Københavns Kommune vil overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen (S) gøre noget ved det københavnske boligmarked, hvis hun får posten. Noget, hun også tidligere har uddybet i Fagbladet Boligen.

"Jeg vil meget gerne være med at til at bygge flere almene boliger – gerne 20.000 eller måske flere i det kommende tiår. Hvis I har projekterne, som kom bare med dem. Men hvor skal vi bygge dem henne? Og så vil jeg nævne, at hver gang jeg tager det budskab om flere almene familieboliger med ud til debatterne, så siger folk til mig: Kan du ikke bare bygge nogle flere ungdomsboliger. Så jeg tror ikke, at det bliver så lige til."

På Frederiksberg lyder der lignende toner om flere billige boliger fra socialdemokratiets borgmesterkandidat, Michael Vindfeldt.

"Vi har jo kun 11 procent almene boliger på Frederiksberg, så vi har ikke nogen konkret forestilling om, at det skal op på fx 25 procent i kommunen. Vi har derimod stillet et konkret forslag om, at man frem mod 2050 kommer op på 15 procent. Det vil betyde adskillige flere almene boliger på Frederiksberg, og det er vigtigt, at vi kommer i gang. Lars Olsen har i sin nye bog beskrevet, hvor slemt det er. I 1987 tilhørte 50 procent på Frederiksberg arbejderklassen og 19 procent tilhørte overklassen. I dag er de tal vendt på hovedet, så 50 procent tilhører overklassen, mens 20 procent tilhører arbejderklassen."

Også Line Barfoed, overborgmesterkandidat fra Enhedslisten, vil have flere boliger, der til at betale. Hun vil gøre op med den model, der er i København.

"Jeg synes, at det er helt afgørende vigtigt, at vi får bygget flere almene boliger. Den store forskel fra fx Ålborg og Århus er, at man i København for 30 år siden lavede en alliance med By & Havn, der fik til opgave at sælge dyrest muligt. Når dét er hovedsigtet, ja så bliver der altså ikke bygget ret mange billige boliger. Vil vi gerne have, der skal bygges billige boliger i København, så skal vi også sætte os som mål, at der bliver bygget billige boliger. Derfor bliver vi nødt til at gøre op med aftalen med By & Havn."