01. SEP. 2021 KL. 12:00

Line Barfod: ”Kun brug for billige boliger”

14

Line Barfod blev interviewet i Lundtoftegade, som er et alment boligområde på Nørrebro i København. Foto: Andreas Holm Hansen

De almene boligorganisationer kommer til at tænke ud af boksen, hvis Enhedslistens spidskandidat vinder kommunalvalget. Byggeriet skal af hensyn til klimaet gøres bæredygtigt, og langt flere bygninger skal genanvendes. For eksempel skal dyre villaer og tidligere kontor- og industri-bygninger forsøges omdannet til boliger.

Ifølge en meningsmåling, A&B Analyse har gennemført for Fagbladet Boligen i begyndelsen af juli, tyder det på, at en kandidat fra rød blok efter kommunalvalget den 16. november sætter sig i overborgmesterens stol efter konstitueringen.

Selv hvis Det Radikale Venstre skulle skifte side, indikerer meningsmålingen stadig rødt flertal.

Socialdemokratiet er med 17 procent fortsat det største parti i blokken. Men ikke langt efter med 13,6 procent ligger Enhedslisten.

Meget kan ske i politik – specielt i forbindelse med konstitueringer.

Meget tyder på, at Enhedslistens spidskandidat, Line Barfod, kan blive den første siden 1903, der eventuelt erobrer posten som overborgmester fra Socialdemokratiet. 

 

Valgets vigtigste tema er ifølge vælgerne manglen på boliger, som mennesker med almindelige lønninger kan betale.

”Alt for mange mennesker kommer ikke i nærheden af den bolig, de drømmer om. Bare det at få en bolig i København er for mange uopnåeligt. Dem, der har klaret nåleøjet, må leve med frygten for, at deres børn ikke kan blive boende i byen, når de skal etablere sig,” siger Line Barfod.

”Der er behov for at ændre udviklingen og få en ny retning for København,” fortsætter hun.

Kommunale boliger

Og ambitionen for spidskandidaten er netop forandringer.

” I løbet af de seneste 25 år er alt for mange billige boliger forsvundet. Til gengæld er der kommet mange dyre boliger. Det har gjort tilværelsen for alt for mange mennesker voldsomt usikker. Derfor skal der målrettet satses på at bygge billige boliger. Undersøgelser viser, at almene boliger har en klart billigere husleje end de private bygherrer, selvom det er samme størrelse bolig med samme beliggenhed. Vejen til billige boliger er i høj grad almene boliger,” siger Line Barfod, der dog ikke udelukker, at Københavns Kommune igen skal opføre egne boliger.

”At have egne boliger giver kommunen mulighed for selv at fastsætte huslejen. De kan anvendes i den boligsociale anvisning,” forklarer hun. 

De almene boligorganisationer kan dog se frem til en hovedrolle.

Men betingelsen for at være med, vil for nogen indebære en brat opvågning fra vanetænkningen.

”De mennesker, der skal bo i boligerne, bør i langt højere grad være med til at bestemme, hvordan boligerne skal være. Vi skal have flere byggefællesskaber, bofællesskaber, seniorbofællesskaber, kollektiver og fler-generationsboliger,” siger Line Barfod.

”I alt for mange år er nogle områder gået fri i forhold til at løfte boligsociale opgaver og i forhold til at skabe en blandet beboersammensætning. Almene boligorganisationer skal have mulighed for at købe nogle af villaerne i dyre kvarterer, hvor der kan indrettes almindelige almene boliger og eksempelvis specialboliger for udsatte borgere. Jeg ved godt, at villaer er dyre. Men med et hundredårigt realkreditlån, kan prisen måske godt være til at have med at gøre,” fortsætter hun.

Om Line Barfod

Line Barfod er født 24. maj 1964 i København.

Hun er uddannet jurist ved Københavns Universitet i 1992.

Aktuelt er hun partner og aktiv advokat hos Advokatkooperativet Foldschack.

Hun var medlem af Folketinget for Enhedslisten fra 30.november 1998 til 15. september 2011.

 

Om Københavns Kommune

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune.  1. oktober 2020 havde kommunen 637.936 indbyggere.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet stor befolkningstilvækst, der forventes at fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere.

I forbindelse med kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. 

I Københavns Kommune er der omkring 60.000 almene boliger fordelt mellem 25 boligorganisationer, som du kan skrive dig op til.

 

Derfor er valget vigtig

Den 16. november i år afvikles der kommunalvalg i Danmarks 98 kommuner. Valgresultaterne får stor betydning for de almene boliger. Det er kommunen, der afgør, hvor meget alment byggeri der skal opføres, hvor de skal opføres og til hvem. Kommunerne er boligorganisationernes tilsynsmyndighed. Det vil sige, de også kan yde stor indflydelse på boligorganisationernes drift.

 

Vi skal i langt højere grad tænke i genbrug af eksisterende bygninger. Der er talrige eksempler på, at tidligere kontor- og industri-bygninger kan ombygges til boliger. Måske der oven på corona bliver hoteller i overskud, som kan omdannes til boliger.

Line Barfod, Enhedslistens spidskandidat

Læs senere artikler

Jakob Næsager: ”Der skal være passende boliger til alles økonomi” image

Jakob Næsager: ”Der skal være passende boliger til alles økonomi”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Københavnerne: Manglen på betalelige boliger er vigtigste valg-emne image

Københavnerne: Manglen på betalelige boliger er vigtigste valg-emne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Sophie Hæstorp Andersen: ”De almene boliger skal bygges først” image

Sophie Hæstorp Andersen: ”De almene boliger skal bygges først”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Ansvarlige begrænsninger

Hverken fremtidige beboere eller boligorganisationer skal dog gøre sig illusioner om, at de nu kan sætte sig og frit udvikle deres drømmes bolig. 

”Den seneste klimarapport fra FN fortæller entydigt, at en klimakatastrofe er på vej. Vi kan ikke bare bygge og bo i større og større boliger. Fremtiden vil for de fleste næppe være tiny houses på 20 kvadratmeter. Men flere og flere har den opfattelse, at hvis de bor alene, så kan man leve et godt liv på for eksempel 40 kvadratmeter. Er man to, behøver man ikke nødvendigvis mere end 70 kvadratmeter, hvis der samtidig er gode fællesarealer til gæster, hjemmearbejdspladser med videre. Vi skal i langt højere grad tænke i genbrug af eksisterende bygninger. Der er talrige eksempler på, at tidligere kontor- og industri-bygninger kan ombygges til boliger. Måske der oven på corona bliver hoteller i overskud, som kan omdannes til boliger,” siger Enhedslistens spidskandidat.

Der har i indeværende valgperiode været en del politisk turbulens omkring et planlagt boligområde på Amager Fælled, som inkluderer 2.500 nye boliger. 600 af dem er almene.

”Jeg ved godt, at der er planlagt 2.500 boliger på Amager Fælled. Men vi er først og fremmest interesseret i de billige boliger – dem, der er til at betale for almindelige mennesker. Det er dem, der er behov for. Men de 600 almene boliger skal heller ikke ligge på Amager Fælled,” siger Line Barfod.

”Ligesom der er en klimakatastrofe på vej, har vi en alvorlig krise med biodiversitet. Masseudryddelse af arter på jorden. Vi er ufatteligt privilegeret i København, fordi vi har Amager Fælled med vild natur midt inde i byen. Ligesom folk rundt om i verden skal tage ansvar for de dyr, som lever hos dem, skal vi også i Danmark tage vores ansvar i forhold til de dyr, som lever her. Der er mange andre steder i byen, hvor vi kan bygge almene boliger… Otto Busses vej, godsbane-terrænet, Det gamle industrikvarter Kløverparken. Her kan man alle steder bygge, uden det går ud over vild natur. Og det skal sættes i gang så hurtigt som muligt,” fortsætter hun.

Langsomme byggetilladelser

Helt enkelt bliver det måske ikke at sætte byggerierne hurtigt i gang. Der er ingen steder i Danmark, hvor det tager så lang tid at få en byggetilladelse som i København. To år og nogle gange længere. Line Barfod kan ikke stilles til ansvar for de lange ventetider. Men forvaltningen ledes indtil det kommende valg af hendes partifælle, Ninna Hedeager Olsen.

”Der er ingen tvivl om, at måden, man arbejder på i Teknik- og Miljøforvaltningen, skal gøres mere effektiv. Det gælder internt i forvaltningen og især i samspillet med Økonomiforvaltningen og med bygherrerne. Noget handler om, at der er kommet nyt bygningsreglement. Ligesom der er kommet regler, som har privatiseret en del af opgaverne, så man nu skal ud at hyre private teknikere til at lave en del af dokumentationen. Som i øvrigt i dag er meget større, end tidligere. Teknikerne er svære at rekruttere, fordi der er uddannet for få. Dertil kommer, at det er meget dyrt at få dem til at lave det. Problemet er ekstra stort i København, fordi der bliver bygget mere her. Endelig skal der også kigges på, om der stilles flere krav til almene boligorganisationer, end der stilles til andre bygherrer,” forklarer Line Barfoed.

”Efter valget må vi alle – inklusive de almene boligorganisationer – samles om et bord og finde ud af, hvordan de her processer bliver mere effektive og strømlinede,” fortsætter hun. 

Ibrugtagningstilladelse

Langsomme byggetilladelser er ikke den eneste barriere, som bremser det almene byggeri. Der er ofte også vanskeligheder i forhold til at få påbegyndt byggeriet. Eksempelvis at det øvrige byggeri i projektet står færdigt, når den almene byggeplads skal etableres, hvilket ofte bliver en pladsmæssig udfordring. Eller at der slet ikke igangsættes alment byggeri.

”Vi foreslår, at der for det private byggeri indføres en byggepligt, for eksempel ved at der først kan gives ibrugtagningstilladelse til de private dyre boliger, når det almene byggeri også er færdigbygget. På den måde sikrer vi, at de private også samarbejder med de almene boligorganisationer,” siger Line Barfod. 

”Fordi der i alt for mange år ikke er bygget almene boliger i København, så har vi et stort efterslæb, både af almene boliger og billige boliger generelt. Kommunen kan ifølge planloven forlange, at op til 25 procent af et byggeri i en lokalplan skal være alment. Vi foreslår, at man skal kunne bruge lokalplaner endnu mere aktivt. Blandt andet, så kommunen kan reservere til byggefællesskaber, bofællesskaber, seniorbofællesskaber, flergenerationsboliger, skæve boliger med videre,” fortsætter hun. 

Flere om anvisningsretten

Alle boligpolitiske udfordringer handler ikke kun om fremtidens boligbyggeri.

De eksisterende almene boliger er også ramme for udfordringer. Den gennemsnitlige indtægt for almene beboere i København er en tredjedel lavere end for alle, som ikke bor alment. 

”For 25 år siden blev det besluttet at sælge alle kommunens sociale boliger. Det almene byggeri blev sat i stå i 10 år og er i øvrigt ikke kommet rigtigt i gang endnu. De almene boligorganisationer er derfor alene om at modtage alle, der bliver anvist boliger. Det er ikke fair. Vi vil gerne have, at både de private udlejningsboliger og de private andelsboliger skal løfte en del af opgaven," siger Line Barfod. 

”Vi forestiller os ikke, at mange af de private ejere af sig selv tilbyder at stille boliger til rådighed. Men kommunen har jo mulighed for at gå ind at garantere for en del af lånebeløbet ved nybyggeri af andelsboliger. Som modkrav kunne man sige, at man gerne vil have anvisningsret til nogle af boligerne,” fortsætter hun.

Enhedslistens spidskandidat mener også, at det var en stor fejltagelse, at regeringen har valgt at beskære Landsbyggefondens tilskud til de boligsociale aktiviteter.

”De mest udsatte mennesker i boligområderne har brug for støtte. For nogen så elementært som bare en ramme at møde andre mennesker i, for andre støtte til at komme i uddannelse og job. Der er blandt andet brug for socialøkonomiske virksomheder, der i trygge rammer kan give mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab. Så også udsatte borgere kan få lov at bidrage til samfundet og opleve, at andre sætter pris på deres indsats," siger hun. 

Civilsamfundet 

En anden udfordring, som nogle almene boligområder i København står overfor, er manglende tryghed. Bandekrig med skudvekslinger er nogle steder rodfæstet.

”Det forebyggende arbejde og en fælles indsats af politi, skoler og andre aktører er vigtig. Men det, der virkelig gør en forskel, er, når civilsamfundet tydeligt markerer afstand til ugerningerne. At naboer og andre, som betyder noget for dem, der træder over grænsen, tydeligt markerer, at det her ikke er i orden,” siger Line Barfod.

Se, hvad de københavnske vælgere ville stemme i juli, og hvad de mener er valgets vigtigste emner i meningsmålingen, A&B Analyse gennemførte for Fagbladet Boligen.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Langtidsvirkninger af PCB undersøges

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Langtidsvirkninger af PCB undersøges

Fik du

læst disse?

IMG 6998 Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"
Affald1 Skab god stemning om skrald: Affaldssortering skal føles rart
BL Topleder 240821 003 Se billederne fra Topledertræf 2021
Billede 1 Nedhejsning Af 1 Nu nedrives ikoniske Brøndby-højhuse
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
koebenhavn.jpg Huslejen i hovedstadens almene nybyggeri falder
Effektiviseringsolveig Landets almene boliger har mer-effektiviseret sig frem til 330 mio. kr.
Se alle artikler ( 2147 )

0

Læseliste