16. AUG. 2021 KL. 13:59

Københavnerne: Manglen på betalelige boliger er vigtigste valg-emne

2

Den 16. november skal der stemmes om, hvemder skal side i Borgerrepræsentationen og lede kommunen i fire år. Foto: CANVA

Næsten 70 procent af vælgerne i København frygter, at de stigende boligpriser i København på et tidspunkt medfører, at de selv, eller nogen de holder af, bliver nødt til at flytte fra København.

Den 16. november er der kommunalvalg i Danmark. I Danmarks befolkningsrigeste kommune, København, er vælgerne ikke i tvivl om, hvad der er valgets vigtigste emne.

Det er manglen på boliger til alle, som vel at mærke kan betales.

Det viser en opinionsundersøgelse, som analysebureauet A&B Analyse i juli har lavet for Fagbladet Boligen.

De 1.008 adspurgte Københavnere kunne vælge mellem otte emner, som udover boliger blandt andet omfattede hjemmeplejen for ældre, bevarelse af den lokale natur, folkeskolen, bedre kollektiv trafik med mere.

Over en tredjedel af vælgerne peger i undersøgelsen på, at de manglende boliger til alle er valgets vigtigste emne.

Og da yderligere 15 procent mener, at emnet er valgets næstvigtigste emne, er det halvdelen af de københavnske vælgere, som peger på, at manglen på betalelige boliger er valgets vigtigste eller næstvigtigste emne.

Om boligsituationen i København

En gennemsnitlig lille ejerbolig på 60 kvadratmeter i København kostede i 2020 ifølge beregninger foretaget af Boliga gennemsnitligt cirka 3.300.000 kroner. En toværelses leje-lejlighed kostede ifølge beregninger fra Boligportalen samme år over 11.000 kroner om måneden.
I København er der 62.000 almene boliger, som kan lejes til en helt anden pris. Hos en almen boligforening koster en lejlighed på 60 kvadratmeter i gennemsnit 4.975 kroner. Dem er der desværre mange års ventetid på at kunne flytte ind i.
Ifølge planloven må kommunen beslutte, at op til 25 procent af alt nybyggeri i København skal være alment. Gennem de seneste mange år har procentsatsen ligget på cirka seks procent.
Manglen på boliger, som almindelige mennesker kan betale, har gennem de seneste årtier været stærkt medvirkende til at forandre København. I 1980 tilhørte 50 procent af befolkningen i kommunen arbejderklassen. I dag er det 20 procent. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er den sociale sammensætning af Københavns befolkning i dag, som den var i Gentofte i 1980. 
Ifølge planloven må kommunen beslutte, at op til 25 procent af alt nybyggeri i København skal være alment. Gennem de seneste mange år har procentsatsen ligget på cirka seks procent i områder, hvor der i lokalplanen er stillet krav om almene boliger
Om undersøgelsen fra A&B Analyse
Undersøgelsen er foretaget i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 50.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema.
Målgruppen for undersøgelsen er alle personer i alderen 18-80 år bosiddende i Københavns Kommune. 1.008 personer deltog i undersøgelsen.
Dataindsamling er foretaget i uge 28, 2021. 

Se hele undersøgelsen fra A&B Analyse

Frygter fremtiden

Undersøgelsen fra A&B Analyse giver også et klart billede af årsagen til, hvorfor manglen på betalige boliger efter flertallet af københavnernes opfattelse er så vigtigt.

Det handler om frygt.

69 procent af vælgerne frygter, at de stigende boligpriser i København på et tidspunkt kan medføre, at de selv, eller nogen de holder af, bliver nødt til at fraflytte kommunen på grund af de stigende boligpriser.

57 procent erkender rent ud, at de ikke er sikre på, at de har råd til en ny bolig i København, hvis de må flytte fra den bolig, de aktuelt bor i. 

På tværs af partiskel

Og frygten for boligfremtiden deles i høj grad på tværs af traditionelle partiskel. Over 70 procent af Enhedslistens vælgere erkender i undersøgelsen, at de ikke er sikre på, at de har råd til en ny bolig, hvis de mister den bolig, de bor i.

Den opfattelse deles af knap 50 procent af vælgerne, der angiver, at de den 16. november vil stemme på Venstre. Og flertallet af vælgerne i samtlige etablerede partier er bekymret for, at deres børn måske ikke får råd til at bo i København.

Løsningen er almen

Vælgerne er ligeledes på tværs af parti-tilhørsforhold enige i, hvad løsningen på problemet er. Det er flere almene boliger. 

Over 80 procent af alle undersøgelsens adspurgte mener, at ventelisterne til almene boliger er for lange. Et synspunkt, der deles af et flertal af alle grupperinger, som i undersøgelsen vedkender sig et tilhørsforhold til et etableret politisk parti.

Fagbladet Boligen har præsenteret undersøgelsen for tre spidskandidater til valget: Det Konservative Folkepartis Jacob Næsager, Socialdemokratiets Sophie Hæstorp Andersen og Enhedslistens Line Barfod. 

De tre kandidater vil i artikler, der bringes i den kommende tid, give deres bud på, hvordan alle i fremtiden kan sikres boliger, som de har råd til at bo i.

Læs senere artikler

Byggeriet af almene boliger halter langt efter ambitionsniveauet

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligselskaber står bag nyt boligkoncept for unge hjemløse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

SF vil give forlomme til politifolk og sygeplejersker i boligkøen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste