30. AUG. 2021 KL. 09:00

Sophie Hæstorp Andersen: ”De almene boliger skal bygges først”

24

Sophie Hæstorp Andersen blev interviewet i Bispeparken i det københavnske Nordvest-kvarter. Foto: Andreas Holm Hansen

De boligsociale aktiviteter gør så stor forskel, at de efter den socialdemokratiske spidskandidats opfattelse skal fortsætte, uanset om de i fremtiden får støtte fra Landsbyggefonden eller ej.

Sophie Hæstorp Andersen (S) går efter overborgmesterposten. Lykkes det, vil hun gøre noget ved det københavnske boligmarked. 

”København risikerer at knække socialt. Her er brug for flere pædagoger, lærere, håndværkere og mange andre funktioner, der er nødvendige for, at vores by er god at leve i. Vi kan bare ikke tilbyde dem en bolig, de har råd til at bo i," siger hun. 

I den største af alle kommuner, København, har det siden 1903 været en socialdemokrat, der har kunnet samle flertal bag sig, og som overborgmester har kunnet udstikke den politiske kurs.

Kommunalvalget finder sted den 16. november. En meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Fagbladet Boligen, viser, at københavnerne mener, at boliger, der er til at betale for mennesker med almindelige lønninger, er valgets vigtigste emne.

”For Socialdemokratiet er det alfa og omega, at vi bygger flere almene boliger. Almene boliger er et godt alternativ for alle mennesker i forhold til at eje en bolig. Og flere almene boliger er vejen til at holde boligpriserne nede, så vi ikke ser de kæmpe stigninger, som præger markedet og forhindrer mennesker med almindelige lønninger i at købe en bolig,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

”Planloven giver os ret til at forlange, at 25 procent af alle nyopførte boliger skal være almene. Når vi har muligheden, skal den også realiseres,” fortsætter hun.

Bureaukrati

Der skal dog gøres et stykke arbejde, før vejen er banet for den socialdemokratiske boligambition.

I de seneste år har det almene byggeri trods planlovens mulighed for at kræve 25 procent alment byggeri gennemsnitligt ligget under 10 procent.

En del byggeprojekter, der inkluderer almene boliger er vedtaget, men kommer ikke i gang.

”Vi ser ofte, at den private del af et byggeprojekt kommer hurtigere i gang, mens det almene må vente til sidst. Og det gør af mange grunde gennemførelsen af byggeriet vanskeligere. Når der fremadrettet gives tilladelse til projekterne, vil vi stille krav om, at de almene boliger skal bygges først,” siger kandidaten til overborgmesterposten. 

Når det almene byggeri ofte er længe op at komme op af jorden, skyldes det ikke mindst, at det skal gennem et omfattende bureaukrati i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning. 

”Det er den forvaltning, der har den længste sagsbehandlingstid i landet. Det gælder i øvrigt både private og almene tilladelser. Dertil kommer, at de i dag stiller en række krav til de almene boliger, der ikke stilles til de private. Krav, der tager lang tid at opfylde. Noget tyder på, at kan man stille flere krav til en type byggeri, end man kan i forhold til andre, så gør man det også. Forvaltningen skal have en ny tilgang til godkendelser af byggetilladelser,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ifølge borgmesterkandidaten er det også et problem, at byggerierne er spredt ud over flere forvaltninger. Ældreboliger ligger i en forvaltning – de almene familieboliger et andet sted. 

”Vi skal have gjort noget ved bureaukratiet og andre barrierer, der eventuelt er medansvarlige for, at vi har byggefelter i København, der har stået tomme i 10 år, uden at der er sket noget,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

”Efter valget vil jeg samle både almene boligorganisationer – måske også de private bygherrer. Vi skal finde ud af, hvad der gør byggeriet mere gnidningsløst. Nogle boligorganisationer er meget professionelle og får deres ting igennem. Andre skal måske støttes lidt i processen,” fortsætter hun.

Ifølge den socialdemokratiske borgmesterkandidat, er det dog ikke alting, som er gået galt. Selv om boligpriserne i København er høje, er de ikke på niveau med priserne i London eller Paris. Priserne er blevet for høje. Men København var tilbage i 90’erne omvendt også nødt til at hæve byens sociale profil. 

Om Sophie Hæstorp Andersen

Sophie Hæstorp Andersen er 46 år. Hun blev i 2006 uddannet cand.scient.pol ved Københavns Universitet.

Indtil 1. august i år var hun regionsrådsformand i Region Hovedstaden. En post, hun har forvaltet siden 1. januar 2014. 

Hendes politiske karriere begyndte, da hun i 2001 blev valgt i Folketinget for Socialdemokratiet i Vestre Storkreds. Hun blev ikke genvalgt ved valget i 2005. Men genindtrådte i 2007, da tidligere finansminister Pia Gjellerup nedlagde sit mandat. Hun udtrådte af Folketinget 1. januar 2014 for at blive regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Hun var også medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden i perioden 2006-2007.

Sophie Hæstorp Andersen indtog under sin folketingskarriere blandt andet posterne som bolig- og sundhedsordfører.

Om Københavns Kommune

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune.  1. oktober 2020 havde kommunen 637.936 indbyggere.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet stor befolkningstilvækst, der forventes at fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere.

I forbindelse med kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. 

I Københavns Kommune er der omkring 60.000 almene boliger fordelt mellem 25 boligorganisationer, som du kan skrive dig op til.

Derfor er valget vigtigt

Valgresultaterne får stor betydning for de almene boliger. Det er kommunen, der afgør, hvor meget alment byggeri, der skal opføres, hvor de skal opføres og til hvem. Kommunerne er boligorganisationernes tilsynsmyndighed. Det vil sige, de også kan yde stor indflydelse på boligorganisationernes drift.

Det er en dårlig by, der ikke har plads til mangfoldighed. Og det er ikke en bæredygtig by, hvis kernearbejdskraften er nødt til at bo mere end et kvarter væk fra deres arbejdsplads.

Sophie Hæstorp Andersen, spidskandidat Socialdemokratiet

Læs senere artikler

Københavnerne: Manglen på betalelige boliger er vigtigste valg-emne image

Københavnerne: Manglen på betalelige boliger er vigtigste valg-emne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Jakob Næsager: ”Der skal være passende boliger til alles økonomi” image

Jakob Næsager: ”Der skal være passende boliger til alles økonomi”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Line Barfod: ”Kun brug for billige boliger” image

Line Barfod: ”Kun brug for billige boliger”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Fra fattig til rig by

Når København i dag er noget nær uopnåelig for folk med almindelige lønninger, hvis de ikke i forvejen har en bolig i byen, hænger det sammen med beslutninger for kommunens udvikling, der især blev taget i 90’erne.

”København var tilbage i 90’erne ved at blive en meget fattig by. Der boede for mange borgere med små indtægter.  Pengene, der kom ind i skat, rakte ikke til at bygge ordentlige plejehjem og skoler. Byen stod ikke lige foran en bankerot. Men det var ikke en by, som var rar at bo i,” forklarer Sophie Hæstorp Andersen. 

For at skaffe flere penge og tiltrække mere velhavende borgere begyndte kommunen at sælge egne udlejningsboliger, der dermed blev omdannet fra sociale boliger til ejerlejligheder og andelsboliger.

”Samtidig besluttede man i næsten 10 år, at der ikke skulle bygges nye almene familieboliger. Den kur blev for hård. Byen knækkede over, så pædagoger, håndværkere og sygeplejersker ikke længere kan erhverve sig en bolig i Kommunen. Det er en dårlig by, der ikke har plads til mangfoldighed. Og det er ikke en bæredygtig by, hvis kernearbejdskraften er nødt til at bo mere end et kvarter væk fra deres arbejdsplads,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

”Det er allerede planlagt, at der i løbet af de næste 10 år skal opføres 15.000 nye almene boliger. Hvorfor nøjes med det. Der er stor efterspørgsel efter at flytte til byen. Så lad os bygge 20.000,” fortsætter hun.

Vækst i balance 

Men væksten skal ifølge borgmesterkandidaten ske velovervejet, så vi ikke i fremtiden står med nye problemer. 

”Vi skal finde balancen. Den by, vi skaber, skal på den ene side være for alle. På den anden side skal den også være grøn og klimasikret. Det er vigtigt, at alle maksimalt har fem minutter til et grønt område. De skal ikke alle være på størrelse med Fælledparken. Men de skal være der. Derfor skal vi være forsigtige med fortætninger i eksisterende boligområder, så vi ikke stjæler noget, der giver borgerne vital livskvalitet og ikke kan erstattes,” siger Sophie Hæstorp Andersen. 

”Jeg vil hellere opføre nye boliger som dem, vi har planlagt på Amager Fælled og en dag Lynetteholm, end jeg vil ødelægge åndehuller, der giver folk trivsel,” fortsætter hun.

Det planlagte byggeri på Amager Fælled har været udsat for en del kritik, fordi det efter nogens opfattelse udfordrer bevaringsværdig natur.

”Der er planlagt 600 almene boliger på Amager Fælled. Hvis vi mener noget med at skaffe boliger til alle, skal de bygges. Byggeriet er også vigtigt i forhold til at finansiere metro og andre grønne områder i København. Men samtidig skal der findes en løsning for vandsalamanderen, så den også kan være der. Det stiller større krav til planlæggerne. Men, som det med succes er lykkedes mange andre steder, så skal mennesker og natur her leve i harmoni,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Nej til g-ordet

20 procent af Københavns boliger er almene. Blandt andet fordi de tager imod den kommunale anvisning af problemramte borgere, der ellers ikke selv ville kunne skaffe sig et hjem, er den gennemsnitlige bruttoindkomst for de almene beboere en tredjedel lavere, end den er for kommunens øvrige borgere.

”Der skal gøres noget for at hjælpe de udsatte boligområder. Men jeg står af, når der tales om ghettolister, parallelsamfund og så videre. Der bor mange forskellige slags mennesker i de almene boligområder. Nogle af dem har brug for ekstra støtte. Men først og fremmest har de alle sammen behov for og krav på respekt,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

I stedet for sanktioner og trusler om opløsning af hele boligkvarterer fremhæver borgmesterkandidaten de boligsociale aktiviteter som den faktor, der har gjort mest for at hjælpe og støtte de udsatte beboere.

”Det har betydet utroligt meget, at Landsbyggefonden har uddelt ekstra midler til boligsociale indsatser. De har gjort en stor forskel. Nu har et flertal i Folketinget desværre besluttet, at de midler skal reduceres. De penge må vi nu finde i andre budgetter. Indsatserne skal fortsætte,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

”Byfornyelse gennem omfattende renoveringer er også et meget vigtigt tiltag. Og selvom jeg er tilhænger af, at vi skal passe på alle vores grønne områder, er jeg tilhænger af, at fortætninger med andre boligtyper skal benyttes til at sikre en mere blandet beboersammensætning i de mest udsatte områder,” fortsætter hun.

Specialboliger

Til de svageste borgere skal der bygges specialboliger, som kan understøtte deres særlige behov.

”Nogle beboere har så store udfordringer, at de ikke kan klare sig selv. Ligesom de kan være en stor udfordring for deres naboer. Til dem skal der bygges tilstrækkeligt specialboliger. – herunder både skæve og basal-boliger,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

”Og de skæve boliger og basalboligerne skal ikke kun ligge op ad i forvejen udsatte boligområder. De skal også bygges på Østerbro. Selvom der altid er en rygmarvsreaktion, som hedder ”Not in my backyard”. Men vi skal være insisterende – tage dialogen med de lokale. Derudover kræver det nogle stabile politiske flertal, der tør stå fast,” fortsætter hun.

Meningsmålingen, A&B Analyse i juli har gennemført for Fagbladet Boligen, viser også det aktuelle styrkeforhold mellem partierne og lokallisterne, ligesom den viser, hvilke emner de københavnske vælgere i øvrigt interesserer sig for.

Meningsmålingen kan ses her

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Langtidsvirkninger af PCB undersøges

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Langtidsvirkninger af PCB undersøges

Fik du

læst disse?

IMG 6998 Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"
Affald1 Skab god stemning om skrald: Affaldssortering skal føles rart
BL Topleder 240821 003 Se billederne fra Topledertræf 2021
Billede 1 Nedhejsning Af 1 Nu nedrives ikoniske Brøndby-højhuse
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
koebenhavn.jpg Huslejen i hovedstadens almene nybyggeri falder
Effektiviseringsolveig Landets almene boliger har mer-effektiviseret sig frem til 330 mio. kr.
Se alle artikler ( 2147 )

0

Læseliste