13. SEP. 2021 KL. 14:28
Sådan vil partierne i hovedstaden udvikle de almene boliger
13. SEP. 2021 KL. 14:28
Valgkampen i hovedstaden kommer til at handle om billige boliger. Boligfolket mødte i går kandidaterne til arrangement i BL’s 1. kreds.
Almene boliger – ikke mindst manglen på samme – bliver og ér allerede et stort emne i valgkampen i København. Også på Frederiksberg.
I weekenden afholdt BL’s 1. kreds konference, som blev indledt med en debat om netop fremtidens boligbehov i hovedstaden.
Hvad er blandede by? Hvad er den billige bolig?
I debatten deltog Pelle Dragsted, Enhedslisten og kommunalbestyrelseskandidat på Frederiksberg, Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, borgmesterkandidat i København, Michael Vindfeldt, Socialdemokratiet og borgmesterkandidat på Frederiksberg, Line Barfod, Enhedslisten og borgmesterkandidat i København, David Munis Zepernick, kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og BL’s direktør Bent Madsen.
Kredsformand Camilla Hegnsborg ridsede problemstillingen om boligsituationen i Kreds 1, og ikke mindst i Københavns og Frederiksbergs Kommune. I både Arhus, Aalborg og Odense er der alle steder over 25 procent almene boliger. I København er der 19 procent og på Frederiksberg kun 11 procent.
BL’s administrerende direktør Bent Madsen understregede, at almene faktisk er billige boliger. Det gælder også nybyggede almene boliger – de har betydeligt lave husleje end nybyggede private lejeboliger, og de er i de seneste år blevet billigere.
"Det er jo interessant at se forskellene fra kommune til kommune. I København er andelen af almene boliger faldet, mens der i Aalborg er tale om, at de er steget markant. Så i andre store kommuner kan det altså lade sig gøre at få eksekveret, når man ønsker flere almene boliger," sagde Bent Madsen bl.a.
Artiklen fortsætter under billedet.