Nyt seniorkoncept hitter i Viborg: Sådan gør de

Bente Nis-Hansen sidder med sin kryds og tværs foran sit enderækkehus i Viborg. Hun snakker lidt med naboen, som bor to huse længere nede. For her på for-terrasserne er der nemlig lagt op til at få en lille sludder, når man sidder ude.

Som så mange andre sommerdage går livet i et stille og roligt tempo i og omkring husene og med tid til hinanden i seniorboligfællesskabet i Viborgs nye bydel, Banebyen. Fællesskabet er nemlig altid lige uden for døren – hvis man altså vil det.

”Selvom jeg kun har boet her siden marts og er flyttet helt fra Grenaa, føler jeg mig allerede hjemme. Det er dejligt at have gode naboer. Vi hjælper hinanden og holder øje med hinanden, og det gør mig tryg,” fortæller Bente Nis-Hansen, som er flyttet fra stort hus og have på tippen af Djursland til Boligselskabet Sct. Jørgens nye almene senior-koncept i Viborg.

Her har 79 rækkehuse og etageboliger siden foråret stået klar i etaper til at tage imod par og enlige over 50 år, som gerne vil leve seniorlivet sammen med andre seniorer. Og som har et ønske om, at denne bolig kan blive den sidste.

For det smarte ved boligerne i Banebyen er, at de med et let greb kan gå fra at være en helt almindelig familiebolig til at blive en ældrevenlig seniorbolig. Og bryder dermed med den traditionelle ældrebolig.

De gråbrune murstenshuse med træbeklædte terrasser og grønne tage, som denne augustdag stråler i de smukkeste rød-gule farver, er næsten fuldt udlejet. Og flere seniorer er på vej.

Artiklen fortsætter under citatet og billederne. 

Boliger for hele livet

Det er ikke bare i Viborg, der bliver flere seniorer. På landsplan vil der i 2030 være over 200.000 flere ældre, som er fyldt 65 år. Og mange af dem vil gerne bo i seniorbofællesskaber, viser en BL-undersøgelse fra juni måned.

Det har Boligselskabet Sct. Jørgen taget konsekvensen af og har udtænkt seniorbolig-konceptet ”Boliger for hele livet”.

Et koncept, som bryder med kategoriboliger, der henvender sig specifikt til forskellige aldersgrupper; unge, familier og ældre. Og hvor man flytter fra én bolig til den næste, som man bevæger sig igennem livet.

I seniorboligfællesskabet i Banebyen skal man godt nok være 50+ for at skrive sig på ventelisten. Men boligerne er ikke i udgangspunktet indrettet særligt til ældre. Fokus har netop været, at byggeriet skal kunne rumme alle – yngre som ældre seniorer, med og uden særlige behov.

”Vi har gjort meget ud af at gøre boligerne attraktive for alle, uanset hvor i livet de er. Derfor har vi heller ikke holdt os tilbage med at bygge huse i flere plan. Til gengæld har vi gjort boligerne klar til den dag, helbredet begynder at skrante,” siger Hans Erik Lund, der er direktør i Boligselskabet Sct. Jørgen.

Alle boliger er fra start gjort tilgængelige med brede dørkarme, niveaufri adgang og fleksibelt interiør i køkken og baderum, som gør det nemt at skabe mere plads i hjemmet, hvis en beboer bliver plejekrævende, dement eller sidder i kørestol.  

Udover den fysiske tilgængelighed i boligerne og området omkring, har det også været vigtigt for Sct. Jørgen at skabe fællesskab omkring det at bo. Det skal være nemt at skabe netværk i bebyggelsen, men fællesskabet skal være uforpligtende.

”Fællesskaber skal altid vokse nedefra. Så vi er meget opmærksomme på, at vi som boligselskab ikke pådutter beboerne at være sammen. De skal selv bygge aktiviteterne op. Vores job er at sørge for, at de har rammerne i form af et fælleshus og gode udearealer,” fortæller Hans Erik Lund.

Artiklen fortsætter under billederne. 

Forlænger tiden i egen bolig

Bente Nis-Hansen bor i et af boligafdelingens halvanden plans rækkehuse. I hendes stue går en lang trappe op til reposen på første sal, hvor der er et flot kig ud over stuen med de flotte egetræsgulve og hvide hjørnekøkken.

Selvom hun er 75 år gammel, har hun valgt at have sit soveværelse på 1. sal. Så trappen bliver besteget flere gange dagligt.

”Filosofien bag trappen er, at den holder dig i form, mens du har gode ben. Og fungerer som genoptræningsredskab, hvis du i en periode er dårligt gående. Og den dag, du ikke længere kan gå op ad den, kan vi med et snuptag sætte en stolelift på,” forklarer boligdirektøren fra Sct. Jørgen.

Kombinationen af den fysiske omstilling af boligen og de sociale fællesskaber i nærområdet kan ifølge Boligselskabet Sct. Jørgen være med til at forlænge folks tid i egen bolig.

Beboerne undgår at gå i stå i hjemmet – fordi boligen lever op til de fysiske behov. Og de behøver heller ikke at gå ned på sociale behov – fordi fællesskabet ligger lige uden hoveddøren.

”Derfor kalder vi konceptet ’Boliger til hele livet’,” siger han.

Ingen behøver at være ensomme

Og netop bekæmpelse af ensomhed er en samfundsmæssig økonomisk gevinst i forhold til de ældres sundhed, hvis man spørger Hans Erik Lund. For ensomhed er et problem, som mange ældre oplever.

”Vi ved, at ensomhed giver mange livsstilssygdomme, og det koster dyrt, både i sundhedssystemet og den kommunale ældrepleje,” siger boligdirektøren.

For Bente Nis-Hansen er der dobbelt gevinst ved at flytte ind i seniorboligfælleskabet i Viborg.

”Her ved jeg, at jeg kan blive boende, også når jeg bliver ’gammel’,” siger hun grinende og fortsætter:

”Og her vil jeg ikke føle mig alene, som hvis jeg var flyttet ind i en almindelig lejlighed.”   

Boligselskabet Sct. Jørgen har bygget seniorboligerne med samme økonomi og rammebeløb som almindelige familieboliger. De er ikke gået på kompromis med kvaliteten af byggeriet, men har blandet små og store boliger, så huslejen også kan passe til pensionister med kun en folkepension.