Interview med Kaare Dybvad: Ambitiøst boligudspil på trapperne

På Socialdemokratiets kongres i weekenden den 18. til 19. september proklamerede indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek en plan, der sikrer, at unge, midaldrende og ældre lettere kan komme til at bo i hovedstaden og andre store byer uanset indkomst.

”Den bliver offentliggjort i begyndelsen af oktober”, siger ministeren.

Stor udfordring

De høje priser på boliger i blandt andet hovedstaden er ikke kommet af ingenting. Det er ministeren for bolig helt bevidst om.

”Grundpriserne er høje, der er mange regler – det er der jo, når man skal bygge en bolig i Danmark. De fleste af dem er fornuftige, fordi de sørger for, at huset ikke brænder. Der er miljøkrav, arkitektoniske regler og meget mere, som skal overholdes. Dertil kommer, at efterspørgslen er større end udbuddet. Sammenlagt er priserne i specielt København og Aarhus – men også andre større byer – blevet så høje, at man ikke nødvendigvis kan købe en bolig. Heller ikke, selv om man har et fuldtidsjob,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Når pakken offentliggøres i starten af oktober, bliver det vores svar på, hvordan vi sikrer lovmæssigt og økonomisk grundlag for flere almene boliger, der er til at betale,” fortsætter han.

Ministeren konstaterer, at prisen, der for en almen familiebolig er til at betale, ligger månedligt på cirka 10.000 kroner for 100 kvadratmeter. En tilsvarende bolig i den private udlejningssektor koster til sammenligning cirka 16.000 kroner.

Hvordan det ambitiøse mål skal realiseres, vil indenrigs- og boligministeren ikke løfte sløret for endnu.

Regeringen lover ikke blot boliger til håndværkerne, politibetjentene og de andre, som har faste indkomster.

"Boliger til 10.000 kroner kræver, at man har en fast indtægt. Det er der nogen, som af forskellige grunde ikke har. Vi vil også bygge boliger til de svageste," siger Kaare Dybvad Bek. 

Ungdomsboliger

En del af udspillet i oktober kommer ifølge indenrigs- og boligministeren til at omhandle flere ungdomsboliger.

”De unge er dem, der er hårdest udfordret af udviklingen i boligpriserne. De fleste vil gerne leve og bo det sted, hvor de er vokset op. Men vi står i dag over for hele generationer af unge i København, som grundet boligpriserne kun kan blive i deres barndomskvarter, hvis de har meget velhavende forældre eller selv er velhavende. Og det er de færreste unge,” siger Kaare Dybvad Bek.

Initiativerne, som skal sætte gang i byggeri af flere ungdomsboliger, vil nok primært være rettet mod hovedstaden.

”Forsyningen af ungdomsboliger i de øvrige store byer synes at være fornuftig,” siger ministeren. Der i øvrigt også roser København og den almene sektor for at gøre en ihærdig indsats, når det gælder boliger til unge.

”Jeg synes, BL’s 1. Kreds og Københavns Kommune har udviklet en meget visionær plan med 1.000 nye boliger om året. Men jeg tror ikke, at det rækker. Derfor er det nødvendigt, at de bliver bygget endnu hurtigere,” forklarer han.

Læs også: UngdomsboligRapporten 2021 fra BL

Kommunerne skal spille med

Indenrigs- og boligministeren understreger i øvrigt, at kommuner skal være enige i, at der er et behov og have lyst til at være en del af løsningen. Ellers dur regeringens plan om flere billige boliger ikke.

”Vi har behov for rådhuse, der anerkender, at der er behov for og har lyst til at bygge de almene boliger. Hvis de lokalt alligevel ender med at stemme nej, så kan vi jo sidde på Christiansborg og ønske os en blandet hovedstad. Men det bliver så bare ikke til noget,” siger Kaare Dybvad Bek.

Problemet med manglende boliger til priser, almindelige borgere kan betale, har især udviklet sig siden årtusindskiftet. Der har før været et socialdemokratisk ønske om at gøre noget ved problemet. Dengang var ønsket især stærkt fra kommunalt hold.

”For nogle år siden fremlagde daværende overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, målsætningen om 5.000 billige boliger i København. Der blev endda lavet konkrete skitser sammen med KAB. Men det blev desværre aldrig til noget af to årsager. Staten ville ikke hjælpe med at tilrette lovgivningen, så man kunne gennemføre projekterne inden for den kommunale fuldmagt,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Den anden årsag var, at da man fandt steder at bygge de nye boliger – blandt andet i Kløvermarken, hvor der skulle være 2.500 til 3.000 boliger – så stemte venstrefløjen det ned. Vi håber, der efter kommunalvalget den 16. november kommer et flertal på Københavns rådhus, der vil bygge billige boliger. Denne gang er regeringen i hvert fald klar til at levere den nødvendige bistand,” fortsætter han.