”Man kan godt skrive, at man vil have folk til at flytte, men hvordan skal det ske i virkeligheden?”

Høje Taastrup på den københavnske vestegn er noget nær det længste, man kan komme væk fra en blandet by i Danmark.

I hvert fald hvis man ser på statistikken over, hvor mange ikke vestlige indvandrere og efterkommere, der bor i de almene boligområder. Her sætter Høje Taastrup Danmarksrekord med 41,9 procent.

Sammen med Ishøj, Brøndby, København og Frederiksberg er Høje Taastrup blandt de kommuner, der skal flytte flest ikke-vestlige indvandrere ud af deres almene boliger, hvis indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kommer igennem med sit udspil ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”.

Læs også: Boligforeninger i Høje Taastrup til boligministeren: En næsten umulig opgave

Ifølge udspillet skal der om 10 år ikke være nogen boligområder i Danmark med mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Regeringen vil parallelsamfund til livs, fremme integration og skabe større tryghed og sammenhængskraft uanset adresse.

Borgmester i Høje Taastrup Michael Ziegler (K) bakker op omkring intentionen i forslaget og ser også gerne, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere spredes i stedet for at klumpe sig sammen i bestemte boligområder eller kommuner.

"Spørgsmålet er, om vi reelt får redskaberne til at kunne gøre det. Det en meget vanskelig opgave at løse for en kommune som vores. Det er ikke så nemt. VI får 10 år til at løse opgaven, og hvad sker der så," spørger han og noterer, at udspillet ikke giver mulighed for at smide nogen ud af deres lejligheder.

Teksten fortsætter under billedet: 

Volumen i privat udlejning bliver ikke stor nok

I udspillet lægges op til obligatorisk brug af fleksibel udlejning, så boligsøgende med job og uddannelse skal foran i boligkøen. Der skal også strammes op på de kommunale anvisningsregler, flere almene familieboliger skal rives ned og så skal det være kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger.

Selvom borgmesteren ikke har nærlæst udspillet i detaljer, ser han ikke for sig, at det kan lykkes med de redskaber, som regeringen vil anvende.

"Jeg tvivler på, at anvisning til private udlejningsboliger, vil rykke noget. Hvis det skal lykkes, kræver det, at de private boliger på en eller anden måde matcher dem, der skal finde et alternativ til den almene bolig. Ellers vil folk sige nej. Jeg er i tvivl om, at der kommer volumen i det forslag til den opgave, som skal løses," siger han og betoner, at huslejen ofte vil være dyrere hos private og dermed ikke være en god løsning for mange.

Endelig fremhæver Michael Ziegler, at han af principielle grunde imod at tvinge private boligselskaber, fordi det er ekspropriation.

I Høje Taastrup er der ikke meget privat udlejning, og nybyggede lejeboliger på vej op i et par nye byggeområder, er sjældent billige uanset om det er alment eller privat, anfører han.

"Man kan godt skrive på et stykke papir, at man vil have folk til at flytte, men hvad skal der til for, at det sker i virkeligheden. Jeg kan ikke lige få øje på, hvad der skal få det til at ske," siger han, men pointerer, at isoleret set vil det være godt for integrationen at få spredt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ud i langt flere boligområder.

Teksten fortsætter under billedet: 

Mennesker før regneark og mursten

I de store almene boligselskaber Domea.dk og KAB, der også har afdelinger i Høje Taastrup, har man overordnet stor sympati for regeringens ønske om at ville bekæmpe parallelsamfund.

"Det er fedt, at vi har en boligminister, der holder fast på sin vision om blandede byer og bedre integration. Men det er vigtigt at huske, at det her handler ikke kun om regneark og systemer. Vi tænker mennesker før mursten, og det må politikerne på Christiansborg godt tage til sig," siger administrerende direktør i Domea.dk, Thomas Holluf Nielsen.

Han kalder det en kæmpe opgave at flytte flere tusinde beboere i Høje Taastrup frem mod 2031. 

"Som udgangspunkt kan alt jo lade sig gøre, men det her bliver svært. Hvor pokker skal folk flytte hen? Det kræver jo, at der er nogle boliger at tilbyde folk,” siger Thomas Holluf Nielsen og tilføjer, at man i Gadehavegård i Høje Taastrup skal rive boliger ned, og derfor skal 752 boliger og næsten 3.000 mennesker genhuses til andre boligafdelinger.  

Det var en kæmpe opgave men intet mod den opgave, der venter de næste år, hvis det her udspil bliver til virkelighed og ingen boligområder må huse mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere, anfører han. 

Byudvikling på tværs af kommunegrænser

"Vi kan ikke løse opgaven med at skabe blandede byer uden at kigge ud over kommunegrænsen i Høje Taastrup, ligesom vi i mange andre kommuner også er nødt til at inddrage nabokommunerne. Vi skal se på strategisk byudvikling i nogle urbane regionsområder, og så skal man fra politisk side understøtte kommuner og boligselskaber i den byudvikling," mener Domea.dks topchef.

Administrerende direktør i KAB Jens Elmelund ser også, at der er betydelige hurdler at overvinde, før regeringens udspil overhovedet kan blive virkelighed i Høje Taastrup.

"Det er svært at se, at den private udlejningssektor vil tage fra i Høje Taastrup og overhovedet have appetit på at blive påtvunget bestemte lejere af kommunen," fastslår han.

"Kommunen står i en ekstraordinær vanskelig situation, når der er en håndfuld store boligforeninger med så markant mange beboere fra ikke-vestlige lande. Jeg ser kun, at regeringens plan kan lykkes, hvis der bliver bygget betydeligt flere nye almene boliger i mindre afdelinger, som så kan tage fra og udligne beboersammensætningen i områder som Taastrupgård og Gadehavegård," siger han.

Teksten fortsætter efter tabellen: 

Flere gulerødder

Derfor er den almene sektor sammen med kommunen ikke til at komme uden om, hvis regeringen vil have kabalen til at gå op, fremfører han.

"Regeringen skal komme med nogle flere gulerødder – altså flere incitamenter – til både almene boligselskaber og kommuner, så vi understøttes i at bygge flere små afdelinger. Vi er en del af løsningen, hvis planen skal gennemføres på så få år," siger Jens Elmelund.

Findes der ikke lokale løsninger i vestegnskommunerne, er KAB-direktøren bekymret for, at kommunerne eksporterer problemerne til andre kommuner, og så er vi lige vidt med integrationen.

"Hvis døren er lukket for dig som lejer i en kommune, bliver du tvunget til at flytte til en kommune, hvor det er billigt. Jeg kan frygte, at udkantskommunerne får mange nye tilflyttere fra vestegnskommunerne, hvis der ikke findes en løsning," siger Jens Elmelund og understreger, at der skal tænkes i solidariske løsninger på tværs af kommunegrænser og almene boligselskaber, hvis ikke nogen få kommuner skal sidde tilbage med sorteper.

Væk fra gennemsnitsbetragtning på Borgen

Hvis regeringens udspil ikke bare skal være et slag-nummer men også omsættes til virkelighed, mener borgmester Michael Ziegler, at boligministeren skal kigge på kommuner som Høje Taastrup, Ishøj og Brøndby. 

"Det nytter jo ikke noget, at man kigger på det her ud fra en generel gennemsnitsbetragtning på Christiansborg. Vi er nogle kommuner, hvor det her især skal kunne fungere, hvis det skal give mening. Og der er man nødt til at se på nogle kommunecases og spørge, om det er realistisk. Jeg kan ikke umiddelbart se, at man har gjort sig den øvelse i typiske vestegnskommuner," siger Michael Ziegler.