21. APR. 2021 KL. 10:00

Biskop provokeret af ghetto-listen: Det handler om menneskeværd

Biskop Henrik Stubkjær

"Jeg kunne godt ønske mig, at vi som kirke var mere ’out spoken’ og påvirkede vores politikeres måde at tale om de boligkvarterer, som vi er en del af,” siger Henrik Stubkjær, biskop for Viborg Amt. Foto: Gitte Redder.

Folkekirken og menighedsrådene bør engagere sig mere i boligsocialt arbejde, mener biskoppen i Viborg Stift, Henrik Stubkjær.

”Jeg vil have afskaffet ghetto-listen, der giver både mennesker og boligkvarterer et negativt stempel. Vi skal have ændret vores mind-set, så vi begynder at se på værdien af mennesker i stedet for at se på manglerne.”

Biskoppen af Viborg Stift Henrik Stubkjær blev så provokeret af begrebet ghetto-liste, at han for fire år siden kastede sig ind i boligsocialt arbejde. Han blev formand for bestyrelsen for Boligselskabernes Fællessekretariat i Viborg kommune. Her har han været med til at sætte gang i forskellige indsatser for beboerne i seks boligafdelinger.

Kun et enkelt år har et boligkvarter i Viborg været på den sorte liste af ghettoer. I dag optræder to af byens boligkvarterer, nemlig Ellekonebakken og Houlkærvænget, på Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

”Ghettolisten hører ikke nogen steder hjemme. Lad os kalde boligkvarterer med udfordringer for prioritetsområder eller indsatsområder i stedet for. Det er noget helt andet at flytte til og bo i et prioritetsområde end en ghetto”, konstaterer Henrik Stubkjær.

Hold op med at putte hinanden i kasser

Han beklager, at politikernes negative sprogbrug om udsatte almene boligkvarterer giver indtryk af, at den lille million borgere, der på landsplan bor i de kvarterer, har problemer og mangler ressourcer.

”Det handler om menneskeværd. Hvert eneste menneske er værdifuldt og har noget at give til fællesskabet. Hvis vi går rundt og putter hinanden i kasser og stempler hinanden negativt, præger det hele vores måde at være sammen på negativt. Det skal vi holde op med”, lyder det over en kop kaffe i Bispegården.

Uanset om man er dansk, indvandrer, i job eller på overførselsindkomst, føler man sig ugle set af samfundets elite, når de kalder ens boligkvarter for ghetto eller udsat, anfører han.

”Jeg har mødt mange danskere i Ellekonebakken, Houlkærvænget og andre af Viborgs almene boligkvarterer, der er stolte og elsker at bo, hvor de gør på grund af de stærke fællesskaber. Det er måske noget, som de kan lære os andre ude i villakvartererne, hvor fællesskaberne ikke altid er så stærke”, siger den 59-årige Henrik Stubkjær.

Artiklen fortsætter efter citatet.

Det handler om menneskeværd. Hvert eneste menneske er værdifuldt og har noget at give til fællesskabet. Hvis vi går rundt og putter hinanden i kasser og stempler hinanden negativt, præger det hele vores måde at være sammen på negativt. Det skal vi holde op med.

Biskoppen af Viborg Stift Henrik Stubkjær

Hvad kan folkekirken spille ind med i det boligsociale arbejde?

”Vi kan bidrage med at give fællesskabet en tro på sig selv og værdisætte mangfoldigheden. For mig springer det også ud af evangeliet, at ethvert menneske er gudskabt og værdifuldt i dets mangfoldighed. Det menneskesyn mener jeg, at kirken kan byde ind med i de områder og slå fast, at hvert menneske ejer en værdi i sig selv og er sat til at være med i et fællesskab,” siger han.

Kirken skal være aktiv meningsdanner

Har folkekirken været aktive nok i det boligsociale arbejde indtil nu?

”Lokalt er der engagement fra kirken mange steder, men vi er måske ikke aktive nok som meningsdannere. Jeg kunne godt ønske mig, at vi som kirke var mere ’out spoken’ og påvirkede vores politikeres måde at tale om de boligkvarterer, som vi er en del af,” siger han.

Henrik Stubkjær så også gerne, at kirken var mere fremme i skoene både i forhold til at engagere sig i almene boligkvarterer og i landdistrikterne.

”Vi skal ikke se på bestemte boligområder som vores lands største problem. Se på landdistrikterne, hvor vi nogle steder oplever fraflytning, tab af skole og bibliotek og nogle steder forfald. Udfordringerne i nogle boligområder og landdistrikterne er meget parallelle, og der bør vi som kirke gøre os mere spilbare og sammen med kommuner og andre organisationer bidrage mere til at finde løsninger,” siger han. 

”Det store buzzword for øjeblikket er samskabelse, og det er i erkendelse af, at løsninger skal gro nedefra. Der kunne man godt se på demokratiet i folkekirken,” siger han og tilføjer, at menighedsrådene er noget det mest fintmaskede demokratiske netværk herhjemme, som også sidder på 85 procent af økonomien i kirkerne.

”Kirkerne har også en pligt til at byde ind, og vi har nogle enorme muligheder for at være med til at skabe åbne, gode og initiativrige lokalsamfund,” mener biskoppen.

Muslimer byder biskoppen velkommen

Hvordan oplever du at blive modtaget i boligkvarterer med mange indvandrere, der ofte har en anden tro?

”Jeg er kun blevet godt modtaget. Muslimer har nemmere ved at forstå mig som kristen, for jeg har dog en Gud, og de har en forventning om, at når jeg er gudstro, har jeg også en respekt for deres. Vi ved, hvor vi har hinanden, og det er et godt udgangspunkt for dialog,” siger den tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. I den egenskab har han rejst rundt i lande med buddhister, hinduister og muslimer og altid oplevet en gensidig respekt for hinandens tro.

Henrik Stubkjær vil gerne tilskynde menighedsrådene til at arbejde boligsocialt også for at være brobyggere til andre trosretninger.

”De negative sider af det religiøse som den islamistiske ekstremisme og fundamentalise, kan kun bekæmpes ved, at vi styrker samtalen med de moderate. Ved at have en frugtbar og tillidsfuld dialog, så man ikke bliver presset ud i ekstreme miljøer. Det gøres i hvert fald ikke ved at isolere folk. Der, hvor vi bliver rigide i vores lovgivning, skaber vi parallelsamfund, og det er ødelæggende”, mener han.

Håber på kirkekaffe med ministeren

Henrik Stubkjær har en invitation klar til bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) til et besøg i den store jyske provinsby til en snak om boligsocialt arbejde og integration. Også for at forhindre mere af den skrivebordspolitik, som biskoppen mener splitter mere end den samler.

”Jeg vil gerne have en snak med Kaare Dybvad om, hvordan vi får vores boligområder til at blomstre, og hvordan vi ser den kulturelle mangfoldighed som noget positivt i stedet for noget negativt,” siger han.

Biskoppen vil også tale med Dybvad om at investere i det boligsociale arbejde.

”Jeg er bekymret over, at der nu fjernes penge fra det boligsociale arbejde. Det er et dyrt sted at spare og kan ramme os som en boomerang,” siger han og henviser til, at der er sparet i omegnen af 100 millioner kroner på den konto.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Flemming Og Loa AAB Silkeborg Beskåret Jysk boligorganisation har 100 procent beboertilfredshed
BL Agervang 101018 005 Træt af dårligt image: Nu skifter boligområde navn
Kaare Lars Interview med Kaare Dybvad: Ambitiøst boligudspil på trapperne
Munkebo 050 Boligselskab hjælper ledige beboere i gang som flyttefolk
Birger Lbf Foto Lars Just 2 2 Landsbyggefondens chef stopper
Bbc Brand Film Premiere på ny BBC-film om de almene boliger i Danmark
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Se alle artikler ( 2185 )

0

Læseliste