24. MAR. 2021 KL. 11:13

Boligminister under pres: "Dybvad skylder svar på, hvordan vi får flere billige boliger"

Hjemløse Bolig

Kom med opskriften på, hvordan vi får flere billige boliger. Uden den opskrift risikerer vi flere hjemløse og større social ulighed, lyder opfordringen fra bl.a. Vibe Klarup, Rådet for Socialt udsatte, Kristian Würtz (S), rådmand i Aarhus og socialborgmester i København, Mia Nyegaard (R).

Nyt parallelsamfunds-udspil gør livet sværere for socialt udsatte og risikerer at få antallet af hjemløse til at stige voldsomt, lyder advarslen. Derfor kræver Rådet for Socialt Udsatte samt toppolitikere i både København og Aarhus, at Kaare Dybvad Bek kommer med opskrift på, hvordan vi får flere billige boliger.

Kom med opskriften på, hvordan vi får flere billige boliger. Uden den opskrift risikerer vi flere hjemløse og større social ulighed.

Sådan lyder opfordringen fra flere sider nu til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der i sidste uge kom med et nyt regeringsudspil til bekæmpelse af parallelsamfund.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Vibe Klarup advarer mod, at udspillet kan skabe social slagside, hvis ikke regeringen også præsenterer et udspil til, hvordan vi får flere billige boliger til folk, der ikke har meget at rutte med.

Læs også: Leder: Regeringens Forebyggelsespakke – boliger og symboler

"Alt andet lige betyder udspillet om at bekæmpe parallelsamfund, at der er nogle boliger, der forsvinder. Og vi har sådan brug for, at regeringen svarer på, hvor mennesker med meget lille betalingsevne skal bo henne?" fastslår hun.

Ting skal ses i en sammenhæng

Vibe Klarup har også roser til udspillet for at fjerne ghetto-begrebet og arbejde seriøst med forebyggelse, så vi i fremtiden kommer til at leve i mere blandede boligområder.

"Men vi har til gode at få en opskrift fra regeringen på, hvordan vi får tilstrækkeligt med betalelige boliger. Vi har brug for et konkret udspil, for ting skal jo ses i en sammenhæng. Det nye forslag om bekæmpelse af parallelsamfund er ét element om, hvordan vi får blandede boligområder, men vi mangler det andet vigtige element, der handler om, hvor skal dem, der ikke har særlig meget at gøre godt med, bo?" siger hun.

Også Kristian Würtz (S), rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune, efterlyser et udspil fra regeringen.

"Vi mangler simpelt hen billige boliger. Hvordan skal vi hjælpe de borgere, der banker på kommunens dør, hvis vi ikke har nogle boliger at tilbyde?

Hvis vi ikke kan anvise billige almene boliger til folk, får vi snarere forstørret end løst nogle problemer," siger han.

I Aarhus er fire almene boligområder, blandt andet Rosenhøj og Langkærparken, på den nye liste af såkaldte forebyggelsesområder, hvor man ifølge udspillet fremover ikke må anvise folk på overførselsindkomster.

Når der i en vækstby som Aarhus i forvejen mangler billige boliger, er det ifølge Kristian Würtz en katastrofe.

Grundproblemet skal løses først

”Christiansborg skylder en løsning på det helt store problem i mange kommuner, nemlig manglen på billige boliger. På mange måder er det et klogt udspil, fordi vi bor for socialt og etnisk opdelt i dag, og det skal der gøres noget ved. Men vi får ikke skabt blandede boligområder, før vi får løst grundproblemet om manglen på billige boliger,” siger han og tilføjer, at han er glad for, at boligministeren nu skrotter det "ulækre" ghetto-begreb.

Vibe Klarup er særligt bekymret for, at vi får flere hjemløse i storbyer som København og Aarhus de næste år.

"Vi har en målsætning om, at vi skal have flere hjemløse i egen bolig, og det risikerer at skride. Også derfor er det ekstra væsentligt, at regeringen som lovet kommer med et udspil om, hvordan vi får flere billige boliger, som folk kan betale og kommunerne anvise til," mener hun.

Uacceptabel etnisk diskrimination

Regeringens udspil risikerer ifølge Vibe Klarup også at få den konsekvens, at flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere står uden tag over hovedet, fordi der kun må bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere i et boligområde.

"Den etniske diskrimination, der ligger i sådan et forslag er uacceptabel, og det bryder jeg mig ikke om," siger hun og peger på, at det yderligere understreger behovet for at komme med forslag til, hvordan vi får flere billige boliger.

Ellers kan hele Housing First-strategien til bekæmpelse af hjemløshed blive undergravet, påpeger Vibe Klarup, der også er direktør for Hjem til Alle Alliancen.

Socialborgmester i Københavns kommune Mia Nyegaard (R) er også dybt bekymret for de konsekvenser, det vil få for at udrydde hjemløshed i hovedstaden.

Beregninger viser, at København risikerer at miste hver femte af de boliger, der i dag kan bruges til såkaldt boligsocial anvisning.

Hvert år vil der være mellem 150 – 200 færre boliger at anvise, fordi 13 boligområder i København, blandt andet Folehaven og Bellahøj, i regeringens udspil havner på listen af forebyggelsesområder.

"Hvis det her udspil bliver til virkelighed, vil det være en katastrofe for en stor gruppe socialt udsatte mennesker. Det vil fratage os en stor del af de billigste boliger som vi i forvejen har for få af, og det vil være et kæmpe tilbageslag for vores indsats for at bekæmpe hjemløshed," skriver Mia Nyegaard i en pressemeddelelse.

Står det til socialborgmesteren bør regeringen droppe kravet om, at ingen med overførselsindkomster kan anvises i forebyggelsesområderne.

Læs senere artikler

Boligforeninger i Høje Taastrup til boligministeren: En næsten umulig opgave

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

”Man kan godt skrive, at man vil have folk til at flytte, men hvordan skal det ske i virkeligheden?”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Leder: Regeringens Forebyggelsespakke – boliger og symboler

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Se kortet med de 58 'forebyggelsesområder'

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste