Boligforeninger i Høje Taastrup til boligministeren: En næsten umulig opgave

Formand for bestyrelsen i beboerforeningen Blåkildegård Søren Evers mener, at regeringens nye boligudspil peger i den rigtige retning ved at ville sprede indvandrere på flere boligområder.

"Ideen er rigtig god, men jeg ansér det for en næsten umulig opgave, fordi man mangler løsninger til at gennemføre planen," siger Søren Evers.

I Blåkildegård bor der i dag cirka 1.140 beboere, og godt fire ud af ti kommer fra Irak, Tyrkiet, Afghanistan eller andre ikke-vestlige lande. Skal regeringens plan realiseres, betyder det, at mere end 100 beboere fra ikke-vestlige lande skal flytte i løbet af de næste 10 år.

"Hvor skal de flytte hen? Hvad vil man gøre ved dem, der skal flytte? I en kommune som Høje Taastrup er der jo mange indvandrere i alle boligafdelingerne, og de nybyggede almene boligområder er for dyre for mange," fastslår han.

Søren Evers er ked af, at Blåkildegård er havnet på regeringens bekymringsliste som et såkaldt forebyggelsesområde. I regeringens udspil er der i alt 58 forebyggelsesområder med mange ikke-vestlige indvandrere og folk uden job eller uddannelse.

Skubber problemerne rundt

Ifølge Søren Evers er Blåkildegård kommet på listen, fordi boligforeningerne tvinges til at skubbe problemet rundt mellem sig, fordi der ikke er andre alternativer.

"Fordi Taastrupgård er en ghetto, der skulle rive boliger ned, måtte mange familier genhuses, og 48 familier flyttede til Blåkildegård. Dermed skubbede man problemet fra et sted til et andet uden at løse det," konstaterer Søren Evers.

Skal regeringen lykkes med sin plan, skal både lejeloven og reglerne omkring ventelister til boligforeninger, laves om, påpeger Søren Evers.

Uretfærdigt at havne på listen

Boligafdelingen Charlotteager er også kommet på forebyggelseslisten, og det forarger formanden for beboerbestyrelses Birgit Larsen.

"Det er uretfærdigt," konstaterer hun og mener, at det gør beboerne utrygge, selvom det er trygt sted at bo.

Grundlæggende bryder hun sig ikke om opdelingen af folk efter etnicitet, uddannelse og beskæftigelse.

"Før skulle mange beboere flytte, fordi man rev en masse familieboliger ned. Nu er der så nogle kriterier, der gør at man ikke må flytte ind, men der er stadig den mulighed, at man kan godkende nedrivning af almene familieboliger og genhusning, så ingen kan igen føle sig sikre, hvor de bor," mener Birgit Larsen.

"Er der da ikke nogen politikere, der kan stoppe disse lister for både ghettoer og omdannelsesområder, og lad os få en god tone og fred og ro. De fleste boligområder er jo pæne og ordentlige. Vi trænger til, at vi ikke altid skal ses ned på," fastslår hun.