20. MAJ. 2021 KL. 10:00

Boligorganisationer og kommunalt tilsyn samarbejder om god ledelse i Aarhus

Allan Werge Al2bolig

”Vi vil aldrig oplevet noget sådan igen – det skal vi sikre aldrig mere sker," fortæller Allan Werge. Foto: Al2bolig

Boligorganisationerne i 5. kreds (Aarhus Kommune) arbejder sammen med det kommunale tilsyn på et kodeks for god ledelse.

”Vi vil aldrig oplevet noget sådan igen – det skal vi sikre aldrig mere sker”, sådan indleder formanden for BL’s 5. kreds, Allan Werge, sit interview med Fagbladet Boligen. Han henviser til sagen om Østjysk Bolig, hvor der, som tidligere omtalt i flere artikler i Fagbladet, er svindlet for måske 15 millioner kroner. Sagen er blevet kortlagt i en større advokatundersøgelse, der nu er overgivet til politiet. Det endelige skyldsspørgsmål vil blive afgjort ved domstolene.

Anbefalinger på vej
Sagen har givet anledning til stor bekymring både hos boligorganisationerne og Aarhus kommune. Derfor satte det kommunale tilsyn i Aarhus og boligorganisationerne i 5. kreds sig hurtigt omkring et bord på rådhuset for at tale om, hvordan der kan etableres en endnu tættere samarbejde og anbefalinger til god ledelse, som kan være med til at forebygge, at noget lignende sker igen.

”Vi løfter første sløret for anbefalingerne sidst på måneden sammen med Aarhus kommune”, fortæller Allan Werge, og fortsætter: ”Vi har sat fokus på det gode bestyrelsesarbejde i boligorganisationen – hvad er god praksis – og hvordan kan boligorganisation og kommune spille hinanden bedre”.

"Jeg er da helt åben overfor, at bestyrelserne fx hvert andet år i forbindelse med nyvalg skal tage stilling til, om der er behov for eksterne i bestyrelserne. Det må jo bero på en konkret vurdering af de ressourcer, der i forvejen er i en bestyrelse.”

Allan Werge, formand for BL's 5. kreds

Eksterne i organisationsbestyrelserne
For nogle dage siden var Rådmanden for Teknik og Miljø, Benyamin Simcek, i Jyllands Posten, hvor han glædede sig over samarbejdet med boligorganisationerne og også udtrykte et ønske til politikerne på Christiansborg om, at der stilles obligatoriske krav om eksterne ”professionelle” repræsentanter i de almene boligorganisationers bestyrelser.

Som reaktion på dette ønske konstaterer Allan Werge, at ”Vi kan jo allerede i dag have eksterne i organisationsbestyrelserne, men beboerne skal selvfølgelig altid være i flertal. Nogle boligorganisationer bruger det, og jeg er da helt åben overfor, at bestyrelserne fx hvert andet år i forbindelse med nyvalg skal tage stilling til, om der er behov for eksterne i bestyrelserne. Det må jo bero på en konkret vurdering af de ressourcer, der i forvejen er i en bestyrelse.”

Allan Werge sidder også i BL’s bestyrelsesudvalg om God Almen Ledelse, og han ser frem til, at de fælles anbefalinger fra det kommunale tilsyn og boligorganisationerne i Aarhus kommune kan indgå i dette arbejde.

Læs senere artikler

Lejerne i Østjysk Bolig skal ikke betale for svindlen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Leder: Østjysk Bolig - katastrofen skal bruges rigtigt

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Rasmus Breum Mariegaard
Rasmus Breum Mariegaard

er kommunikationschef og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bornholm: Debat om BL’s Dome

er kommunikationschef og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bornholm: Debat om BL’s Dome

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2726 )

0

Læseliste