09. APR. 2021 KL. 16:00
Lejerne i Østjysk Bolig skal ikke betale for svindlen
09. APR. 2021 KL. 16:00
Beboerne behøver heller ikke at frygte huslejestigning eller renoveringer går i stå på grund af bedragerisagen.
Det bliver ikke beboerne i Østjysk Boligs 2.839 boliger, der kommer til at dække eventuelle tab i sagen, hvor Østjyllands Politi har rejst sigtelser mod flere tidligere og eventuelt stadig ansatte personer, for bedrageri for over 15 millioner kroner. – Forhold, der ellers kunne komme til at koste hvert lejemål mellem 7 og 10.000 kroner.
”Beboerne i Østjysk Boligs 39 afdelinger rammes ikke økonomisk. Landsbyggefondens garantiordning garanterer for afdelingernes og beboernes midler. Derfor vil den ulykkelig sag ikke give beboerne i Østjysk Bolig en ekstraregning,” siger Bent Madsen, der er administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger.
Renoveringer gennemføres
I øjeblikket renoveres de 880 boliger i Bispehaven. Det er den største afdeling under Østjysk Bolig.
”Der er heller ikke nogen af beboerne, der behøver at frygte, at deres renovering ikke bliver til noget. Renoveringer kan gennemføres som planlagt uden ekstraudgifter for beboerne som følge af denne på alle måder ekstraordinære sag,” siger Bent Madsen.
FAKTA
Landsbyggefonden (forkortet LBF) er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov.
Formålet med fonden er at støtte og udvikle alment boligbyggeri gennem forskellige tilskuds- og låneordninger.
Fondens midler gennem pligtmæssige bidrag og indbetalinger fra landets almene boligafdelinger er med til at styrke boliglivet og sektorens konkurrenceevne gennem forskellige støtteordninger for renoveringen af og økonomien i landets boligafdelinger.
Desuden forestår fonden analyser af udviklingen i den almene boligsektor samt driver platforme for formidling af de almene lejeboliger og for styringsdialogen mellem landets boligorganisationer og tilsynskommunerne.
Læs senere artikler
Aarhus Kommune sætter Østjysk Bolig under administration
Mistanke om bedrageri for over 15 millioner
Flere er sigtet hos Østjysk Bolig
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske statRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat