5 råd: Sådan kan I starte aktive fællesskaber i jeres boligafdeling

Det blev hurtigt populært blandt beboere, da den store boligafdeling Sønderpark i Ringsted fik flere nye aktiviteter.

Syklubben holdt åbent to gange om ugen, og flere beboere gav en hånd med ved fællesspisningerne eller mødte op til gå-fællesskaber.

Du kan læse de 5 gode råd nederst i denne artikel.

Aktiviteterne var resultat af DABs projekt ”Aktive fællesskaber”, der udvikler nye metoder til at skabe 'selvbærende fællesskaber for beboere i almene boligafdelinger'. Projektet havde fokus på ældre.

"Hvis vi kan skabe fællesskaber for ældre, så vil det modvirke den sociale isolation og ensomhed, som mange ældre oplever. Når de ældre oplever en bedre trivsel, så er det til gavn for hele boligområdet," siger projektleder Michael Wulff.

Projektet blev finansieret af Velux Fonden, og nu er det evalueret af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Evalueringen kan læses her.

Stort behov for lokale fællesskaber

Forskerne fra VIVE vurderer, at projektet er lykkedes med at udvikle fællesskabsdannende aktiviteter, der efterspørges i de boligafdelinger, der har deltaget i projektet.

VIVE vurderer også, at projektet har ”samfundsmæssig relevans.”

I dag bor der over 200.000 ældre i den almene sektor, og der bliver flere i fremtiden. Når ældre bliver mindre mobile, betyder boligområdet mere for deres sociale liv. Samtidig viser opgørelser, at flere beboere generelt føler sig ensomme i den almene sektor end i andre boligformer, ifølge Vive.

Metode skabte aktiviteter

DAB’s metode til at udvikle fællesskaber bygger dels på netværk og personlige relationer, dels på at lave en holdbar ansvarsfordeling og opgavefordeling. Mange beboere fravælger nemlig at blive frivillige af frygt for at blive kvalt i opgaver.

”Vi prøver at organisere fællesskaberne, så der er flere mennesker om opgaven. De enkelte frivillige har små og mindre opgaver, som alle kan være med til. En opgave til en fællesspisning kan for eksempel være, at en person har ansvaret for at lave kaffe, sætte stole frem, pynte op eller tage imod gæster. Det forpligter den enkelte til at komme til fællesspisningen, fordi man har en opgave,” siger Michael Wulff.

”På den måde involverer vi flere mennesker. Samtidig beder vi de mennesker med de små opgaver om at tage naboen med. På den måde kommer vi bredt ud, også til dem, der sidder alene og har brug for et kærligt puf til at komme ud,” siger han.

Projektets metode får også ros for sin målsætning om at bygge bro til lokalområdet. For eksempel skabte projektet en seniorcafe i et andet boligområde i Ringsted i samarbejde med Ringsted Kommunes ensomhedskonsulent.

Sig hej til fællesskabsambassadøren

DAB har i flere år arbejdet på at understøtte fællesskaber i afdelingerne.

"Vi arbejder ud fra, at fællesskaber får folk til at trives bedre i deres boligområde. De bliver boende længere og passer bedre på fællesarealer og boliger. De får måske også mod på at gå ind i beboerdemokratiet," siger Michael Wulff.

Derfor er DAB begyndt at uddanne fællesskabsambassadører som bindeled mellem DAB og den enkelte afdeling.

"Fællesskabsambassadører bliver uddannet til at kunne hjælpe andre beboere på vej med deres fællesskaber. De fårvores metoder ind under huden. Det er ikke meningen, de skal stå for aktiviteterne, men at de fortæller, hvor vigtigt det er, at beboerne bygger videre på deres netværk og nære relationer," siger Michael Wulff.

VIVE skriver, at ”uddannelsen til fællesskabsambassadør har et stort potentiale til at bringe dagsordenen om fællesskab ud til beboerne.” Corona har midlertidigt bremset uddannelsen af flere ambassadører.

Artiklen fortsætter under billedet...

5 råd: Sådan kan I starte aktive fællesskaber i jeres boligafdeling

- Få afdelingsbestyrelsens opbakning til at starte fællesskaber. Sæt fællesskab på dagsordenen på bestyrelsesmøder, afdelingsmøder, repræsentantskabsmøder osv. Afdelingsbestyrelsen kan fortælle beboerne, hvilken støtte de kan regne med. Kan de fx søge penge og få et lokale?

- Gå ud og spørg beboere, hvilke aktiviteter og fællesskaber, de ønsker sig. Fx ved at stemme dørklokker, gerne i selskab med medlemmer af afdelingsbestyrelsen. Spørg også beboerne, om de selv har lyst til at give en hånd. Mange vil gerne hjælpe til, men er nervøse for at hænge på store opgaver.

- Vælg aktiviteter: Når I har fået beboernes ideer, så saml folk til en hyggelig sammenkomst og spørg: Hvilke ideer er der mest energi i? Vælg max 3 ideer. Placer beboerne i tre grupper alt efter deres interesser. Sæt aktiviteten i gang med øje for, at beboerne involverer flere.

- Få flere frivillige med ved at bygge på beboernes personlige relationer. Drik kaffe med de enkelte beboere i deres lejlighed og byg videre på deres netværk. Få dem til at drikke kaffe med deres naboer og naboernes naboer, så de også bakker op om fællesskaberne.

- Sørg for, at aktiviteterne bliver synlige for dem, der ikke var med til at træffe beslutningerne. Rigtigt vigtigt, at man ikke bare slår en seddel op i opgangen eller sender et nyhedsbrev rundt, men får budskabet ud gennem folks relationer til andre beboere. Det virker!

Kilde: Michael Wulff, projektleder i Aktive fællesskaber, DAB.