Hvor skal de 11-16-årige gå hen? I Silkeborg har de fået et nyt sted

Multibane, basketballbane, hængekøjer, stål-legeredskaber, loungemøbler med lys, kunstgræs og gummiunderlag. De yngste unge fra boligkvarteret Århusbakken i Silkeborg og Langsøskolens klub har fået et nyt udeområde.

Et sted, der er deres, hvor de kan være i fred for voksne, men samtidig kan føle sig trygge.

”Vi har lige haft indvielse med solskin og is. De stod og hoppede ved siden af multibanen, og da de fik lov at komme ind, røg skoene af, og de spillede bold uden sko. De viste meget respekt. Det var fantastisk at se dem indtage det,” fortæller Vanja Horvat Pedersen, projektleder for ‘Projekt Nærmiljø, Århusbakken.’

Hang ud i centrum

De har trængt til det. De unge, der ikke er rigtigt voksne, og ikke er rigtigt børn, men svæver et sted midt imellem. De har brug for tryghed, men også løsrivelse. De er malplacerede på en rutsjebane, men for unge til at hænge ud i centrum uden voksne.

”Det er en gruppe, som ofte ikke har et naturligt udendørs opholdssted. Mange af de lidt ældre - de 17-18-årige - de rykker ned i centrum. Men det er ikke trygt for de yngre. Samtidig giver en legeplads ikke helt mening længere, og der bliver set skævt til dem, hvis de sidder og hænger på en gynge,” siger Vanja Horvat Pedersen.

Derfor fortrak de yngste teenagere også ned til centrum. 

”En sandwichbar i centrum blev brugt som et ‘hænge ud sted’, hvor der også kom ældre grupper, forældrene ikke brød sig om, de blandede sig med. Politiet syntes heller ikke, det var så heldigt. Set med voksne briller var det ikke lige det, man ønskede for dem.”

De unge gik også nogle gange op på skolens matrikel, men der er mørkt om aftenen og det blev, som Vanja Horvat Pedersen siger, “lidt utrygt.”

Tosset ikke at samarbejde

Løsningen blev en joint venture mellem kommunen og boligselskabet AAB Silkeborg. For Vanja Horvat Pedersen havde øje på et område, der rummede muligheder.

”Jeg vidste, vi havde det her lidt ærgerlige og slidte udeområde, der tilhører klubben, og så kom der gang i dialogen: Kan vi skabe noget på tværs? AAB har så betalt for redskaberne, og kommunen tager sig af vedligeholdelsespligten. Det giver så god mening at arbejde sammen om det her,” siger Vanja Horvat Pedersen.

Hun sidder som projektleder for lokalsamfundsindsatsen i Århusbakken, hvor der er mange almene boliger. Hun er halvt ansat af kommune og halvt af boligselskabet.

”Min rolle er at tænke i synergier, og det ville da være tosset ikke at arbejde sammen, når man har et offentligt område, der skal udvikles og et boligområde lige ved siden af med nogle af de samme behov.”

De unges briller

De unge er blevet taget med på råd helt fra begyndelsen og har selv været med til at designe deres nye område.

”Vi har haft en gruppe 13-16 årige ude og se andre udeområder. De har taget billeder af det, de selv ville blive tiltrukket af, og vi har kørt workshops efterfølgende, hvor de har klippet klistret og designet området. Byggeudvalget har så fået deres input.”

Vanja Horvat Pedersen siger, at man “ofte sidder med en voksen selvfølgelighed” i forhold til, hvad de unge gerne vil have. Men ofte er virkeligheden anderledes, når man spørger de unge.

”For eksempel var der et hegn rundt om området. Det havde vi nok bare ladet stå, hvis vi ikke havde hørt de unge. Men når klubben var lukket, oplevede de, at de ikke måtte komme der, for der var jo et hegn. Også selvom man godt kunne komme igennem. Så nu er det fjernet. Der er det jo virkelig fint, at de unge får skubbet til os voksne.”