I Randers lærer unge at passe fritidsjob: “De får et stærkt rygstød til at komme videre”

Et liv med fast arbejde og indtægt starter ofte med, at man som ung får sig et fritidsjob. Det er dog ikke en selvfølge for unge i udsatte boligområder. De lærer nemlig ikke nødvendigvis hjemmefra, hvordan livet er på en arbejdsplads. 

"En arbejdsidentitet opbygges fra 5-6-årsalderen. Når mor og far løser problemer, de har på arbejdspladsen, over middagsbordet, så lytter og lærer børnene. Men blandt vores børn er det altså flere end 50 procent af forældrene, som ikke har et arbejde. Derfor bokser de unge med, at de ikke forstår skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen," siger Louise Hou Kragh, der er sekretariatsleder i Bysekretariatet i Randers. 

Derfor arbejder man i de sociale boligområder Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Vangdalen i Randers målrettet med at give de unge en arbejdsidentitet gennem projektet Legepatruljen. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Træner at gå på arbejde

I Legepatruljen får helt unge ansvar for at sætte aktiviteter i gang for områdets yngste. Først skal de unge skrive en ansøgning for at få "jobbet", de skal til samtale og igennem et forløb, hvor de lærer om aktiviteter for børn.  

"De lærer, hvilke konkrete lege de kan sætte i gang, hvordan de konfliktløser, og hvordan de opfører sig generelt, når de er i trøjen for Legepatruljen og altså er på arbejde for os. Man laver for eksempel ikke ballade i området, når man er i trøjen, så bliver der slået ned på det," fortæller Louise Hou Kragh og peger på, at deltagerne er unge, der er i randzonen og kan være på vej ud på en forkert løbebane. 

Gode forbilleder

Legepatruljen fastholder dem på den rette vej, blandt andet fordi de konstant bliver superviseret og får feedback, når de er på arbejde.

"De skal måske have at vide, at man altid møder til tiden og ikke tager en ven med på job for eksempel," siger Louise Hou Kragh.

Projektet har flere afledte positive effekter. De unge bliver rollemodeller for de yngre børn på 6-10 år, som de aktiverer med rundbold, høvdingebold eller en tur til et naturområde i nærheden, hvor de studerer insekter i vandhullet.

"Man spiller på flere tangenter. De lærer at tage ansvar og passe et job, og det giver dem et stærkt rygstød til at komme videre. Og de mindre børn synes, de er seje, ser op til dem og får dermed nogle gode forbilleder, så det positive forplanter sig." 

Frivillige brandmænd

Projektet har kørt gennem tre år, og cirka 10 unge er igennem hvert år. En dreng har fået fast job i Biltema og er gået fra at være ikke-uddannelsesparat til at læse på HTX. En pige har fået arbejde i Føtex og har på eget initiativ startet et fodboldhold for piger i området. En tredje har fået job hos Get2Sport og har også startet fodboldtræning for børn og unge i sommerferien. 

"Nogle af de unge får også mulighed for at blive frivillige i beredskabet, fordi Bysekretariatet har en ordning med det lokale brandvæsen, som har øvelsesområde "i baghaven" af de sociale boligområder," fortæller Louise Hou Kragh. 

"Brandfolkene kommer 2-3 mand en gang om ugen i tre timer og lærer en gruppe på 10-15 unge førstehjælp, brandslukning og brandøvelser. Der er en særlig korpsånd, og de unge bliver en del af et meget stærkt fællesskab med fantastisk gode rollemodeller i de her brandmænd- og kvinder." 

"Brandkadet" hedder initiativet, der har fået flere af de unge til at skrive kontrakt som frivillig-brandmænd efterfølgende.

"Og sådan nogle er der jo brug for, for ellers hænger beredskabet ikke sammen. De unge lærer altså både medborgerskab og får nogle succesoplevelser, der øger selvværdet. De har så meget røv til sæde-undervisning, hvor de samler på nederlag, fordi de ikke kan stave. De har brug for positive oplevelser. Det får de her," siger hun. 

Fritidsjob vejen til uddannelse

Det koster omkring 100 mandetimer årligt at holde Legepatruljen i gang, en udgift på cirka 25.000 kroner, vurderer Louise Hou Kragh.

"De penge, mener jeg, er godt givet ud. For nogle er det her en helt afgørende mulighed for at komme videre i et fritidsjob eller på en ungdomsuddannelse, og vi ved jo også fra undersøgelser, at det at have et fritidsjob øger sandsynligheden for at blive på en ungdomsuddannelse, siger hun og henviser blandt andet til forskning lavet af VIVE, der dokumenterer den positive effekt af fritidsjob." 

Lærte af det boligsociale

Med den seneste boligaftale vil der dog blive skåret markant i boligsociale projekter, og boligminister Kaare Dybvad Bek har sagt til Information, at han godt kunne tænke sig, at "man fik ryddet op i projektmageriet og fik lidt mere velfærdsstat." 

Boligministeren har også været forbi legepatruljen i Randers, da han var på besøg i boligområdet for at se deres infrastruktur-projekt.

"I Bysekretariatet i Randers forventer og håber man, at Legepatruljen kan fortsætte, trods nedskæringerne. Louise Hou Kragh mener dog, det er en skam, at man generelt vil skære ned på det boligsociale arbejde. Med boligsociale indsatser får man nemlig netop velfærdsstat," siger hun.

"Vi hjælper jo hele tiden kommunen med, hvordan man kan arbejde med de svageste borgere, fordi vi kender dem og er tæt på dem," siger hun og fortæller, at boligsocialt arbejde i Randers har dannet metode for, hvordan den kommunale kernedrift løftes.

"Vi havde blandt andet et projekt støttet af Velux Fonden, der hed Myway. Det var rettet mod unge 15-25-årige, der ikke var dårlige nok til psykiatrien eller andre tilbud. Men heller ikke kunne opretholde et normalt ungdomsliv. Vi udviklede en metode til at få dem ud af mistrivsel og gennemførte forløbene sammen med DPU og førende ungdomsforskere, der efterfølgende dokumenterede resultaterne, som var så gode, at politikerne valgte at køre det ind i kernedriften af kommunen." 

Styrke for velfærdsstaten

Hvis man dropper det boligsociale arbejde, mister man kontakt med en særligt sårbar gruppe og viden om, hvilke indsatser der er brug for, og hvad der virker, pointerer Louise Hou Kragh.

"Vi befinder os jo ude i boligområderne og forstår målgruppens sårbarheder. Kommunerne har ikke samme viden og er ikke målrettet omkring den her gruppe borgere, fordi de skal tjene alle borgere over en bred kam. Vi kan bygge den bro, der er så vigtig for også at få de mest sårbare med, og det kan da kun være en styrke for velfærdsstaten." 

Bysekretariatet forventer at kunne fortsætte Legepatruljen trods nedskæringerne.