Jakob Næsager: ”Der skal være passende boliger til alles økonomi”

Der har ikke været en konservativ overborgmester i København siden Ludvig Christian Borup, der sad på posten fra 1883 til 1903.

Lige siden har det været en socialdemokrat, der har kunnet samle flertal bag sig og udstikke den politiske kurs.

Nu er det gamle borgerlige parti på vej frem i meningsmålingerne.

I den måling, A&B Analyse lavede for Fagbladet Boligen i Juli, står Det Konservative Folkeparti til at opnå 7,4 procent af stemmerne i Københavns Kommune.

Det er kun en halv procent mindre end Venstre, der ellers i snart 30 år har båret den blå førertrøje.

Målingen er så tæt, at den giver partiets spidskandidat, Jakob Næsager en andel i retten til at kalde sig borgerlig førsteudfordrer til det store embede i hovedstaden.

Og kandidaten er helt klar over, hvilke udfordringer, der venter i landets største kommune.

”I midten af 90’erne boede vi 455.000 i København. Nu bor vi næsten 200.000 flere og børnetallet stiger,” siger Jakob Næsager

”Byen er stadig i en positiv udvikling. Efterspørgslen på arbejdskraft stiger. Det er landets og dermed alles hovedstad. Det betyder, at alle, der har lyst, skal have mulighed for at bosætte sig her. Og det glædelige børneoverskud vokser også op og flytter hjemmefra. Dem skal der også være plads til. Det er derfor nødvendigt, at vi får bygget mange flere boliger i København,” fortsætter han.

Det Konservative Folkeparti ser gerne, at fremtidens boligbyggeri i hovedstaden skal være mangfoldigt – det både når det gælder størrelse og ejerform. 

”Boligerne skal afspejle de tilflyttendes behov for plads og deres pengepungs formåen. Derfor er der udover flere ejerboliger og andelsboliger også behov for flere almene boliger i København," siger Jakob Næsager.

”Vi står bag kommunens mulighed for at kunne stille krav om, at 25 procent af det nye boligbyggeri skal være alment,” fortsætter han.

Specialboliger

Der skal opføres flere almene familieboliger.

Men det er især, når det gælder opførelsen af specialboliger til unge, ældre og andre med specielle behov, at den konservative borgmesterkandidat ser den store udfordring for de almene boligorganisationer.

”Der er er i øjeblikket stor efterspørgsel på seniorbofællesskaber, og den mest naturlige måde at løse den efterspørgsel på vil være almene boliger. – Seniorboliger med naturlige fællesarealer, men hvor man også har mulighed for at lukke døren og være sig selv. De almene boligorganisationer har været virkelig gode til at udvikle velfungerende boligkoncepter for både unge, ældre og andre med særlige behov. Det er der fortsat behov for,” siger han.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Den sociale udfordring

I de almene boligområder bor der forholdsvist mange udfordrede borgere.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for københavnere, der bor alment er en tredjedel lavere, end for dem, som ikke bor alment.

Det skyldes blandt andet, at de almene boligafdelinger i København modtager betydeligt flere boliganvisninger fra kommunen, end det er tilfældet noget andet sted i landet.

”Den gennemsnitlige indkomst for almene beboere vil naturligt ligge lavere, fordi den almene sektor huser mange lavindkomstgrupper, som studerende og folk på overførselsindkomster med flere. Dem skal der også være plads til. Det er en meget væsentlig grund til, at vi har almene boliger. Det skal ikke være nødvendigt at flytte ud af København, fordi man har et indtægtsfald,” siger Jakob Næsager.

”Vi har i øvrigt stor respekt for det store integrationsarbejde, der bliver lavet i de almene boligorganisationer. Det handler Ikke nødvendigvis om etnicitet. Det er i lige så høj grad borgere med forskellige sociale problemer, der kræver ekstra støtte, før man kan fungere i boligen og boligområdet. Det er en stor og værdifuld indsats, der løftes af ansatte og naboer, når man modtager folk, der er blevet anvist til boligen,” fortsætter han.

Boligsociale aktiviteter

Den konservative frontfigur kvitterer da også for indsatsen ved at anerkende det kommunale ansvar for mange af de aktiviteter, der skaber de sociale løsninger i boligområderne.

”Vi har været med til at bevillige penge til de boligsociale aktiviteter, der kører i mange udsatte områder. Herunder projekter hvor der er skabt lommepengejobs og rigtige jobs til unge ballademagere, som på den måde bliver rettet op og kommer væk fra kriminalitet. Det er også med til at skabe større tryghed,” siger Jakob Næsager.

Kriminaliteten skal væk

Og tryghed er en vigtig konservativ mærkesag

”Uanset hvor folk bor i København, skal borgerne kunne leve i tryghed uden at være bekymret for at dem selv eller deres. Man skal ikke være bange for overfald, at ens barn tilbydes stoffer eller lokkes ind i en bande. Vi tolererer ikke, at nogen med kriminalitet tager magten over boligområder, truer små butiksdrivende med mere,” siger Jakob Næsager.

”Politi, skoler, foreninger og mange andre lokale aktører herunder almene boligorganisationer skal have den bedst tænkelige opbakning i forhold til både at slippe af med de kriminelle og i forhold til at forebygge at børn og unge lader sig friste af dårligt selskab,” fortsætter han. 

Bureaukratiet skal væk

Før ambitionen om at bygge flere boliger i København for alvor kan vindes, er der både bureaukratiske og politiske barrierer, som skal overvindes.

”København er den by i landet, hvor kommunen er længst tid om at give en byggetilladelse. To år tager det uanset om man er privat eller almen bygherre. Det er det alt for lang tid,” siger Jakob Næsager.

”Priserne på både grunde og byggematerialer er steget voldsomt i løbet af de sidste to år. Det fordyrer projekterne helt urimeligt. Det skal der ryddes op i,” fortsætter han.

Og det er ikke kun kommunale embedsmænd, der kan stå i vejen for boligforsyningen.

Der er politisk modstand mod opførelsen af en ny bydel på Amagerfælled, som indeholder 2.500 nye boliger af hvilke de 600 af dem er almene. Årsagen er, at det er en belastning af naturen.

”Jeg ser ikke noget modsætningsforhold mellem natur og boliger. Den nye bydel skal placeres på et byggefelt, der fylder seks procent af Amager Fælled. De resterende 94 procent af området er fredet. Det går nok. På konservativt initiativ fik vi oven i købet flyttet projektet fra et rent naturområde, til et område, hvor der i forvejen lå et vandrehjem og en campingplads," siger Jakob Næsager.

”Det er meget lidt natur, der er ofret, for at vi kan komme til at bygge de her 2500 boliger. Vi synes, det er en god prioritering, at vi får en metro, 2500 nye boliger og samtidig bevarer 94 procent af fælleden som fredet,” fortsætter han.