05. AUG. 2021 KL. 13:16

Huslejen i hovedstadens almene nybyggeri falder

koebenhavn.jpg

Huslejen udgør mellem 20 og 40 pct af indkomsten blandt familier, der bor i de nyeste boliger opført efter 2000.

Almene boliger, der er blevet bygget i løbet af det sidste årti, slipper gennemsnitligt med en lidt lavere husleje end de lejere, der bor i almene boliger fra 00'erne, viser ny analyse fra BL. Årsagen skal findes i effektiviseringer.

I en ny analyse undersøger BL huslejeniveauet i almene boliger i Københavns kommune på tværs af bydele, opførelsesperioder og boligstørrelser.

Og udviklingen er vendt.

Det bliver ikke længere bare dyrere og dyrere at leje sig ind i nybyggede almene boliger i hovedstaden.

I perioden 2011 til 2020 er udviklingen vendt. 

Almene boliger opført før år 2000 har generelt et lavere huslejeniveau sammenlignet med nyere boliger opført senere. Men de nyeste almene boliger opført i 2010’erne har 
en lavere husleje sammenlignet med almene boliger opført i 00’erne.


Effektiviseringsaftale giver udslag i huslejen

Ifølge viceadministrende direktør i BL, Solveig Råberg Tingey, skyldes besparelserne den effektiviseringsaftale, som landets almene boliger indgik med staten og kommunerne i 2016.

Den pålagde de almene boligorganisationer at effektivisere for 1,5 milliarder kroner frem mod 2020. Det skete til overmål. I  2020 var der gennemført effektiviseringer for hele 1,7 milliarder kroner. Dét giver udslag i form af lavere husleje, vurderer Solveig Råberg Tingey.

"Ud over at sikre en høj kvalitet har vi haft fokus på at optimere indkøbsprocesserne og selve driften. Det er det, vi ser resultatet af nu. Det betyder, at vi har et løbende fokus på at effektivisere driften og dermed at holde huslejen nede og henlæggelserne oppe. Der er ikke nogen, der skal tjene på huslejen i det almene byggeri, så når udgifterne bliver lavere, falder huslejen typisk også," siger hun til Altinget.

Hele analysen kan læses her.

FAKTA OM EFFEKTIVISERING

I 2016 blev der indgået en aftale om effektivisering af den almene boligsektor frem til og med 2020.

Aftalen slog fast, at man skulle sigte efter en reduktion af de såkaldte afgrænsede driftsudgifter med 1,5 milliard kroner. Allerede i forbindelse med regnskab 2019 var dette mål mere end opfyldt. Da var der opnået en reduktion på 1,7 milliard, og med regnskab 2020 (som først kan endeligt opgøres i september i år) forventes besparelsen at blive yderligere forøget.

Det er aftalt, at det er den sidste aftale om centralt aftalte effektivitetsmål. Herefter skal effektiviseringsindsatsen være lokalt forankret.

"Ud over at sikre en høj kvalitet har vi haft fokus på at optimere indkøbsprocesserne og selve driften. Det er det, vi ser resultatet af nu."

Solveig Råberg Tingey

Viceadministrerende direktør i BL

Læs senere artikler

Effektiviseringsaftale vil korrigere for renoveringer og parallelsamfundsudgifter

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Effektiviseringsaftale: Boligafdelinger holdes til ilden

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Effektiviseringsaftale skal styrke samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Effektiviseringsaftale: Energiforbedringer på op til 300 millioner med i aftale

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2890 )

0

Læseliste